INDHOLD:

1. TAKTARTER

2. NODEL®NGDER og PAUSER

3. BINDEBUER og PUNKTERING

4.OFF-BEATS

5. TRIOLER

6. OPTAKT

7. SEKSTENDEDELE

  home
site search by freefind advanced
MUSIKANALYSE  

 

Tidlig Modernisme, 1900Ð1945

 

I det nye Œrhundrede bliver verden fundamentalt ¾ndret, industrialiseringen tager for alvor fat og en r¾kke nye opfindelser (bilen, telefonen, vacciner .. ) medf¿rer stor optimisme og tro pŒ fremtiden. Men samtidig ¾ndres livsvilkŒrene, og g¾ngse normer og traditioner udvandes. Derfor spirer en nagende usikkerhed og fremmedgjorthed, ikke mindst hos en r¾kke af tidens kunstnere.

Dette medf¿rer blandt andet en fremmedg¿relse, hvor afstanden mellem producent og det frembragte produkt ¿ges; at den politiske aktivitet fortoner sig til en abstrakt sf¾re, som den enkelte ikke kan gennemskue; samt en f¿lelse af angst for ikke at kunne udfylde sin plads og ikke at slŒ til i det moderne samfund

Til denne usikkerhed f¿jer sig chokket over 1. verdenskrig, der af mange oplevedes som den definitive afslutning pŒ den europ¾iske civilisation.

 

Musikken

Kunsten er ogsŒ pr¾get af splittelse, opbrud og s¿gen efter nye veje og udtryk Ð v¾k fra traditionen.

Musikalsk ses et brud med dur/mol-tonaliteten og ideen om det faste tonale stŒsted. I stedet arbejdes med atonalitet (ikke tonalt baseret musik), polytonalitet (flere samtidige tonaliteter) og med en ikke-retningsbestemt tonalitet. I en s¿gen efter nye normer eksperimenteres der med det klanglige (Debussy, Ravel, Satie), det rytmiske (Stravinskij) og med konstruktion af nye principper for toner¾kker (Schšenberg, Webern).

Nogle af de vigtige retninger i perioden er:

 

Impressionisme

I impressionismen arbejdes bevidst med en sl¿ring af de harmoniske forbindelser og den tonale dynamik. Harmonikken betoner stilstand i stedet for retningsbestemthed, hvilket bl.a. opnŒs ved at undgŒ den tonale kadence, og ved en vuggen mellem tertsbesl¾gtede harmonier (mediant-forbindelser). Det klanglige ideal dyrkes og musikkens udtryk er ikke-dramatisk. Mens st¾rkt dissonerende akkorder (som f.eks. Tristan-akkorden) i den sene romantik harmonisk str¾ber videre mod en opl¿sning, bliver tilsvarende akkorder hos Debussy Óh¾ngendeÓ som et klangbillede, som selvst¾ndige klange.

Dur/mol-tonaliteten undgŒs ogsŒ ved at undgŒ almindelige dur- og molskalaer, for i stedet at anvende skalaer med frav¾r af ledetone; sŒsom heltoneskalaer eller pentatone og modale skalaer.

 

Ekspressionisme

Ligesom malerkunsten i tiden bev¾ger sig v¾k fra det ¾stetisk sk¿nne mod det sande, det gode, sker der ogsŒ i musikken et opg¿r med kravet om musikalsk sk¿nhed, og den ny musik bestr¾ber sig pŒ at v¾re sand og autentisk. Her sker den endelige frig¿relse fra tidligere musikalske normer og fremfor at dyrke sk¿nheden, dyrkes den krise som individet befinder sig i som f¿lge af magtesl¿shed og fremmedgjorthed.

Man s¿ger efter "nieerhšrte klange", hvor hver klang stŒr som et isoleret f¿lelsesudtryk, der ikke kr¾ver harmonisk sammenh¾ng. Schšenberg drager konsekvensen af at tonika-begrebet, det tonale centrum, havde mistet sin mening og skaber 12-tone musikken (dodekafonien), hvori alle de tolv kromatiske toner skal have lige v¾rd.

 

Neoklassik

Det overordnede f¾llestr¾k er en tilbagevenden til de traditionelle formtyper fra prim¾rt klassikken og barokken, men den indre struktur kan v¾re endog meget eksperimenterende. Der er altsŒ ikke tale om efterligninger af tidligere epokers musik, men af en n¿gtern anvendelse af tidligere tiders musikalske former, is¾r fra barok og klassik. Et eksempel herpŒ er Prokofjevs Symphonie Classique (1917). OgsŒ Stravinskijs v¾rker efter 1920 kategoriseres ofte som neoklassik.

 

Folklore

Her taler vi ikke om nationalromantiske udnyttelser af folkemusikken, men om en fornyet interesse for folkemusikkens tonale og rytmiske strukturer, hvor ÓfolketonenÓ bliver integreret og anvendt i et nyt og moderne tonesprog. Bela Bart—k er en af de fornemste repr¾sentanter for denne udvikling, hvor unders¿gelser og indsamlinger af autentiske folkesange bliver inspirationsmateriale for et nyt musikalsk udtryk. Rytmisk asymmetriske strukturer og sk¾ve taktarter, som ogsŒ Stravinskij arbejder med (eks. Le Sacre du Printemps, 1913), kan siges at have deres rod i folkemusikken.

 

> Senmodernisme  

 

_______________________________________________________________________

                                                                                                                             Kirsten Elling