tartelet.dk - musikhistorien i stikord


	MUSIKHISTORIEN – i stikord MIDDELALDER > 1400 Gregoriansk sang (énstemmig), Troubadourer (adelig underholdning), tidlig dansemusik med trommer, fløjter, skalmeje, lut, bærbart orgel, fidel m.m. Folkelige kædedanse og underholdning til hoffet. Tidlig flerstemmighed: parallelsang i kvarter, kvinter & oktaver. RENÆSSANCE 1400 – 1600 Polyfoni: flere ligeberettigede stemmer. Lineær musikopfattelse; ingen indsnit i musikkens strømmen. Imitation i streng form = kanon. Verdslig musik: Madrigal og Chanson, med tonemaleri, fugleefterligning o.lign. (Josquin dez Prez) Kirkelig: Motet - i gammel form med flere samtidige tekster - samt Messen. (Palestrina) BAROK 1600 –1750 Instrumentalmusik og orkestermusik. Eksperimenteren med nye instrumenter og forbedringer af de eksisterende - som f.ex. violinen og kirkeorglet. Dur- og mol-harmonik. Funktionsharmonik. Terrassedynamik – enten p eller f. Monotematik - kun ét tema pr. sats. Både homofoni (: melodi med akkompagnement) som f.eks. i Vivaldis koncerter og polyfoni som i J.S.Bachs fuga’er. Operaen udvikles. Andre komponister: Händel. KLASSIK 1750 –1820 Symfoniorkesteret (strygere, blœsere og slagtøj). Klaveret udvikles (fra cembalo og harpsichord) – klaverkoncert. Spœndingsdynamik: opspœnding – afspœnding (crescendo – decrescendo). Flere temaer pr. sats: Hovedtema & Sidetema. Sonatesatsform med kontrast, spœnding og dramatik. Komponisten: fra ansat musiktjener til selvstœndig kunstner. Publikum - musik som vare. (Haydn, Mozart, Beethoven) ROMANTIK 1820 –1900 Musik for følelserne. Musikken som stemningsbœrer. Stor vœgt på klang –> orkesteret vokser, både i antal og med nye instrumenter: basun, tuba, saxofon. Harmonikken udvides og benyttes mindre som strukturelt element, mere som stemningsformidler. Kromatik. Jeg'et i centrum. Den ensomme kunstner der udgyder sit indre. Musik skrevet som illustration af digte eller dramaer. Nationalfølelse. (Brahms, Tjajkovskij, Schumann, Berlioz, Mahler, Wagner) IMPRESSIONISME 1880 / 1890 Indtryk, stemningsformidling af udefra kommende indtryk. Parallel til Monets (m.fl.) 'prik'–malerier. En reaktion mod senromantikkens svulmende følelsesudladninger. Musikken skulle antyde, ikke understrege; den skulle være som et forløb af farvenuancer, som en fornemmelse af lysets skiften og vinden og vejrets foranderlighed. Klanglig forfinet og ikke-dramatisk musik. (Claude Debussy) EKSPRESSIONISME 1910 Udtryk. Reaktion imod den sensuelle romantiske programmusik og Debussys 'farvepalet'–effekter (: Impressionismen). 'Abstrakt' musik (som Picasso og Braque's kubisme i malerkunsten) med brudt linieføring, dissonantiske akkorder og 'forvredne' melodier. Atonalitet. (Arnold Schönberg, Alban Berg) MODERNISME Tolvtonemusik 1922 Musik opbygget udfra en rœkke bestående af alle de tolv forskellige toner. Rœkken kan så anvendes på forskellig måde: som tema, som akkorder eller brudt helt op på forskellige stemmer. (Schönberg, Berg) Tilfældighedsmusik / Minimalisme 1950 Musik sammensat af små gentagne 'bidder' af musik, der hver gentages et tilfældigt antal gange. F.eks. indtil et vækkeur ringer, til musikeren bliver træt eller indtil nogle sommerfugle har fundet ud ad de åbentstående vinduer. Elektronmusik. (John Cage, Steve Reich) print

MIDDELALDER

> 1400

Gregoriansk sang (énstemmig), Troubadourer (adelig underholdning), tidlig dansemusik med trommer, fløjter, skalmeje, lut, bærbart orgel, fidel m.m. Folkelige kædedanse og underholdning til hoffet.

Tidlig flerstemmighed: parallelsang i kvarter, kvinter & oktaver.

RENÆSSANCE

1400 – 1600

Polyfoni: flere ligeberettigede stemmer. Lineær musikopfattelse; ingen indsnit i musikkens strømmen. Imitation i streng form = kanon.

Verdslig musik: Madrigal og Chanson, med tonemaleri, fugleefterligning o.lign.

(Josquin dez Prez)

Kirkelig: Motet - i gammel form med flere samtidige tekster - samt Messen. (Palestrina)

BAROK

1600 –1750

Instrumentalmusik og orkestermusik. Eksperimenteren med nye instrumenter og forbedringer af de eksisterende - som f.ex. violinen og kirkeorglet. Dur- og mol-harmonik. Funktionsharmonik. Terrassedynamik – enten p eller f. Monotematik - kun ét tema pr. sats. Både homofoni (: melodi med akkompagnement) som f.eks. i Vivaldis koncerter og polyfoni som i J.S.Bachs fuga’er. Operaen udvikles.

Andre komponister: Händel.

KLASSIK

1750 –1820

Symfoniorkesteret (strygere, blœsere og slagtøj). Klaveret udvikles (fra cembalo og harpsichord) – klaverkoncert. Spœndingsdynamik: opspœnding – afspœnding (crescendo – decrescendo). Flere temaer pr. sats: Hovedtema & Sidetema. Sonatesatsform med kontrast, spœnding og dramatik. Komponisten: fra ansat musiktjener til selvstœndig kunstner. Publikum - musik som vare. (Haydn, Mozart, Beethoven)

ROMANTIK

1820 –1900

Musik for følelserne. Musikken som stemningsbœrer. Stor vœgt på klang –> orkesteret vokser, både i antal og med nye instrumenter: basun, tuba, saxofon. Harmonikken udvides og benyttes mindre som strukturelt element, mere som stemningsformidler. Kromatik.

Jeg'et i centrum. Den ensomme kunstner der udgyder sit indre. Musik skrevet som illustration af digte eller dramaer. Nationalfølelse.

(Brahms, Tjajkovskij, Schumann, Berlioz, Mahler, Wagner)

IMPRESSIONISME

1880 / 1890

Indtryk, stemningsformidling af udefra kommende indtryk. Parallel til Monets (m.fl.) 'prik'–malerier. En reaktion mod senromantikkens svulmende følelsesudladninger. Musikken skulle antyde, ikke understrege; den skulle være som et forløb af farvenuancer, som en fornemmelse af lysets skiften og vinden og vejrets foranderlighed. Klanglig forfinet og ikke-dramatisk musik. (Claude Debussy)

EKSPRESSIONISME

1910

Udtryk. Reaktion imod den sensuelle romantiske programmusik og Debussys 'farvepalet'–effekter (: Impressionismen). 'Abstrakt' musik (som Picasso og Braque's kubisme i malerkunsten) med brudt linieføring, dissonantiske akkorder og 'forvredne' melodier. Atonalitet. (Arnold Schönberg, Alban Berg)

MODERNISME

Tolvtonemusik

1922

Musik opbygget udfra en rœkke bestående af alle de tolv forskellige toner. Rœkken kan så anvendes på forskellig måde: som tema, som akkorder eller brudt helt op på forskellige stemmer. (Schönberg, Berg)

Tilfældighedsmusik / Minimalisme

1950

Musik sammensat af små gentagne 'bidder' af musik, der hver gentages et tilfældigt antal gange. F.eks. indtil et vækkeur ringer, til musikeren bliver træt eller indtil nogle sommerfugle har fundet ud ad de åbentstående vinduer. Elektronmusik.

(John Cage, Steve Reich)