Trommer i jazzarrangement

Kristian Larsen

Trommer i Primus:

Først skal stemmen sættes til en trommestemme:

Placering af trommelyde på nodesystemet:

Almindeligvis er trommestemmen i et jazzarrangement meget nødtørftigt udformet. Trommeslageren finder selv på fills og støtterytmer. Grundfiguren er oftest foreslået i partiturer, men også her er det op til trommeslageren og bandlederen at aftale en grundrytme.

Til studentereksamen i jazzarrangement er det dog nødvendigt at anføre alt: Grundrytme, fills og støtterytmer.

Oversigt over de enkelte trommeinstrumenters anvendelse:

Stortromme:

I det ”virkelig jazzliv” (swing) er stortrommen et effektinstrument og ikke, som det anføres i mange jazzarrangementsbøger, en del af grundrytmen med slag på 1 + 3.

Stortrommen bruges:  

·      På 1-slaget i 1. takt i ny formdel.

·      Som sidste slag i et fill ”nedad” gennem trommesættet.

·      Sammen med lilletrommen (og crash/ride) i shots.

·      På 1 + 3 i mere ”hårdtpumpede” afslutninger, (med lilletromme på 2 + 4).

·      Som ”punktum” efter lang afslutningsakkord.      

Lilletrommen:

Generelt bruges lilletrommen meget frit i jazz og ikke, som det anføres i nogle jazzarrangementsbøger,

som en del af grundrytmen med slag på 2 + 4. Oftest falder der en masse ”løse” lilletrommeslag som ”kommentar” til det øvrige arrangement. Her er trommeslageren virkelig frit stillet.

Lilletrommen bruges:  

·      På 4-slaget (kantslag), eller på 2 + 4-slaget (kantslag).

·      Som start i et fill.

·      Sammen med stortrommen (og crash/ride) i shots.

·      ”Løse” slag hvor som helst i takten. (Kan dog oftest ikke noteres).

·      På 2 + 4 i mere ”hårdtpumpede” afslutninger.

·      Med whiskers som ”på tirsdag” grundrytme.

Tammer:

Normalt er der 3 tammer i et trommesæt, høj, lav og gulvtam. I almindelig jazz indgår de ikke i grundrytmen, hvilket de f.eks. kunne gøre i en latin-grundrytme.

Tammer bruges:           

·      I fills, altid oppefra og ned.

·      Eventuelt i støtterytmer.

Hi-hat:

Hi-hat bruges hele tiden, enten med stikker eller med fod.

Hi-hat bruges:                

·      ”På tirsdag” med stikker.                

·      På 2 + 4 med fod når der anvendes ride-bækken eller whiskers i grundrytmen.

·      ”Løse” slag når som helst i ride- eller whiskers grundrytme.

Ride-bækken:

Ride-bækkenets funktion er at holde ”gryden i kog”. Dets lange klangtid er velegnet til at ”fylde” ud med. Indgår stort set kun i grundrytme.

Ride-bækkenet bruges:                     

·      I 4-beat grundrytme på alle 4 slag.

·      Som ”På tirsdag” grundrytme eller variationer deraf.

·      I mindre markerede støtterytmer.

Crash-bækken:

Dette bækken er kun til effektbrug og anvendes derfor ikke i grundrytme.

Crash-bækkenet bruges:                   

·      På 1-slaget i første takt i ny formdel.

·      I mere markerede shots (sammen med lilletromme og evt. stortromme).

·      Som afslutning på fill (oftest sammen med stortromme).

Der findes selvfølgelig flere instrumenter i trommesættet og i percussionafdelingen, men her gennemgås kun de mest anvendte.

Trommenoderne sættes i PriMus med mus eller keyboard. Du kan ændre lukket h.h. til åben, og lilletromme til kantslag ved at klikke på noden med venstre museknap, hold den nede og højre-klikke.

Notation i PriMus af grundfigurer i 2- og 4-beat.

I notation af jazz noteres ottendedelsnoder som ”lige” selvom de udføres trioliseret:

På nuværende tidspunkt, kan PriMus ikke afspille whiskerslyde. Derfor må vi indtil videre notere whiskers som vist i 2. linie (standardnotation), og leve med at PriMus afspiller lilletrommelyde. Det er trods alt det noterede der tæller. For en sikkerhed skyld bør man notere ”Whiskers” (brushes) når det gælder, og senere ”Sticks” når trommeslageren skal bruge stikker.

Afvigelser fra grundfiguren:

Der er 2 afvigelser fra grundfiguren (når vi ser bort fra at trommeslageren varierer ad libitum):

Fills og Støtte-rytmer.

Fills bruges:

·      Som signal ved formovergange. Bas og trommer er som regel fælles om dette signal, som ligger i takten før den nye formdel.

·      Op mod et break.

·      Mindre fills kan forekomme i midten af en formdel..

Nedenfor følger nogle eksempler på fills. Det er vigtigt man finder et fill der passer til lejligheden

Pas på det ikke bliver for voldsomt. Tilpas dit fill i forhold til om du kommer fra hihat eller fra ride-bækken.

Støtterytmer er en vigtig del af en trommestemme. De medvirker til at adskille den aktuelle trommestemme fra en hvilken som helst anden trommestemme der er lavet til en 8- (16) taktsbaseret trommestemme. Støtterytmer fylder sjældent en hel takt. Man mixer støtterytmen med så meget der er

plads til af grundfiguren.

Støtterytmer bruges:  

·      Som en ekstra markering af iøjnefaldende rytmer i melodi eller akkompagnement, f.eks.: Lifts, 4dels-trioler, shots.

·      Som imitation af en rytme i en anden stemme.

Man må dog anvende støtterytmer med varsomhed og f.eks. ikke støtte alle lifts og alle

4dels-trioler man ser. Anbring støtterytmer med finfølelse på strategiske steder i arrangementet.

         Again                                                                                                                   

                P.S. I Love You

Det er vigtigt at pointere, at bas og trommer arbejder tæt sammen. Generelt bruger de begge 2- eller 4-beat feeling samtidig. De laver signaler / (fills) og breaks samtidig, og enes om (evt. kun den ene) at kommentere melodien ved udfyldning af ”huller” i melodien.

Tænk på, at selv trommeslagere kun har 2 arme og 2 ben. Pas derfor på ikke at notere rytmer der ikke kan spilles.