		[pdf]
	Pop-Rock Groove Opsummering ALLERFØRST Det bedste du kan starte med er at lytte opgavemelodien igennem et par gange så du kan danne dig et overblik over melodiens karakter og struktur. - notér i noden A- og B-stykke - marker de steder der skal være fills - find de steder i melodien hvor det ville være oplagt at trommerne markerede - find evt. et sted til et break. DET PRAKTISKE Du henter xml-filen og tilføjer de stave du skal bruge og giver dem de korrekte nøgler - trommenøgle til trommerne og en basnøgle til bassen. I nogle programmer (Primus f.eks.) skal man benytte en oktav-ned-basnøgle (8ba) for at bassen klinger i det korrekte leje. Husk at navngive dine stave - altså: hvilke instrumenter / solister spiller her. Du skal også ændre tempoet så det passer til det du vil have. Nogle gange (i Primus f.eks.) bliver tempoet automatisk sat til 120 når den indlæser en xml-fil, uanset hvad den oprindelige fils tempo var. LYDE & MIDI Du skal selv bestemme hvilke lyde du vil benytte. Det ændrer du i dit midi-lydmodul. I Primus finder du det nemt via mixer-vinduet - den lille runde røde knap øverst til højre i menuen. Eller du kan sætte midi-lyden når du opretter den nye stav. Til el-bas er lyd #34 god; til kontrabas skal du benytte #33. Når du sætter den korrekte trommenøgle får du automatisk trommelyde i dit midi-lydmodul. TROMMER Standard-trommenotation er i to stemmer - to voices: én til hi-hat og bækkener foroven, og de andre trommer i deres egen stemme forneden. Sådan som du kan se det i eksemplet ovenfor. Du skal skrive hi-hat og bækkener i stemme 1 (voice 1), for så bliver halsene automatisk vendt korrekt i de fleste programmer. Og det kan være ret bøvlet at ændre bagefter. De øvrige trommer - stortromme, lilletromme og tom'er - noteres så i en anden stemme - oftest stemme 2 (eller vocie 5 i Encore). Man kan også nøjes med at skrive alle trommerne i én stemme, og det kan være lidt hurtigere, og er ikke ukorrekt. MUSIKKEN GENERELT Husk der skal være forskel på A- og B-stykket - du skal altså som minimum have to grooves. De behøver ikke at være voldsomt forskellige, men trommerne går gerne fra hi-hat til ridebækken, og bassen kan jo gå fra en claves-rytmik til en standardbas - eller omvendt. Husk at der skal være rytmisk overensstemmelse mellem bassen og stortrommen - de kan dog også være (lettere) komplementære, som i eksemplet på side 1. Det vil oftest være nemmest at starte med at lave bassen, og siden trommerne; eller måske er det nemmeste at lave et totaktsgroove med bas & tromme først . . . det er lidt forskelligt fra person til person. Lav et groove på én - to takter og benyt det som skelet til henholdsvis A- og B-stykket. Bagefter kan du så rette ind i forhold til melodien, lægge fills og breaks og markeringer ind. BAS Bassen giver den harmoniske og rytmiske bund og skal lede fra én akkord til den næste. Husk at sekundforbindelsen op til næste akkords grundtone almindeligvis fungerer godt. Ostinater er gode til at give en klar rytmisk og melodisk profil til bassen, og kan også give et dejligt enhedspræg på dele af satsen. Til ostinater er pentatone skalaer gode - HUSK durpentaton til durakkorder og molpentaton til molakkorder. Generelt skal du prøve at undgå parallelle oktaver og kvinter til melodien. Modbevægelse i forhold til melodien er derimod en god ting. TROMMER Trommerne har 3 lag: 1) beatmarkering omkring 1 og 3 i stortromme; 2) afterbeat omkring 2 og 4 i lilletromme og 3) ottendedelsunderdelinger i hihat/ridebækken. Trommerne skal markere overgange med fills - husk at de fleste fills med 16dele rundt på tom'er og lignende kræver to hænder - derfor ikke hihat eller ridebækken samtidig. Trommerne skal markere accenter i melodien: Åben hihat giver en lille markering; crashbækken giver en stor. Lilletrommen og stortrommen bruges også til at markere. Sammen med crashbækken benyttes ofte lilletromme og/eller stortromme for at give en større effekt. Lifts i melodien er oplagte steder at markere :) AKKORDINSTRUMENT Hvis man laver pop-rock grooveopgaven i delopgaverne (opgave 5) skal man tilføje et akkordinstrument. Dette skal kun noteres rytmisk. Rytmisk lægger det sig oftest omkring afterbeatet (lilletrommen) - men rytmiseret eller underdelt som i eksemplet nedenfor. Det kan også lægge sig på off-beatet (-og -og -og -og) som i ska. Akkordinstrumentet skal finde sin plads i groovet og lave noget de andre instrumenter ikke helt laver, og som hovedregel skal det være komplementærrytmisk til bas & stortromme. Men det kan også være sammenfaldende; dvs at bas, tromme og akkordinstrument spiller éns i en periode - f.eks. i en claves-rytmik. De generelle markeringer i f.eks. trommen vil oftest også være at finde i akkordinstrumentet. Men det kan sagtens have sine egne markeringer og lifts som en del af dets groove. red. 28.08.2015

Pop-Rock Groove

Opsummering

ALLERFØRST

Det bedste du kan starte med er at lytte opgavemelodien igennem et par gange så du kan danne dig et overblik over melodiens karakter og struktur.

- notér i noden A- og B-stykke

- marker de steder der skal være fills

- find de steder i melodien hvor det ville være oplagt at trommerne markerede

- find evt. et sted til et break.

DET PRAKTISKE

Du henter xml-filen og tilføjer de stave du skal bruge og giver dem de korrekte nøgler - trommenøgle til trommerne og en basnøgle til bassen. I nogle programmer (Primus f.eks.) skal man benytte en oktav-ned-basnøgle (8ba) for at bassen klinger i det korrekte leje.

Husk at navngive dine stave - altså: hvilke instrumenter / solister spiller her.

Du skal også ændre tempoet så det passer til det du vil have. Nogle gange (i Primus f.eks.) bliver tempoet automatisk sat til 120 når den indlæser en xml-fil, uanset hvad den oprindelige fils tempo var.

example-pic

LYDE & MIDI

Du skal selv bestemme hvilke lyde du vil benytte. Det ændrer du i dit midi-lydmodul. I Primus finder du det nemt via mixer-vinduet - den lille runde røde knap øverst til højre i menuen. Eller du kan sætte midi-lyden når du opretter den nye stav.

Til el-bas er lyd #34 god; til kontrabas skal du benytte #33.

Når du sætter den korrekte trommenøgle får du automatisk trommelyde i dit midi-lydmodul.

TROMMER

Standard-trommenotation er i to stemmer - to voices: én til hi-hat og bækkener foroven, og de andre trommer i deres egen stemme forneden. Sådan som du kan se det i eksemplet ovenfor.

Du skal skrive hi-hat og bækkener i stemme 1 (voice 1), for så bliver halsene automatisk vendt korrekt i de fleste programmer. Og det kan være ret bøvlet at ændre bagefter.

De øvrige trommer - stortromme, lilletromme og tom'er - noteres så i en anden stemme - oftest stemme 2 (eller vocie 5 i Encore).

Man kan også nøjes med at skrive alle trommerne i én stemme, og det kan være lidt hurtigere, og er ikke ukorrekt.

MUSIKKEN

GENERELT

Husk der skal være forskel på A- og B-stykket - du skal altså som minimum have to grooves. De behøver ikke at være voldsomt forskellige, men trommerne går gerne fra hi-hat til ridebækken, og bassen kan jo gå fra en claves-rytmik til en standardbas - eller omvendt.

Husk at der skal være rytmisk overensstemmelse mellem bassen og stortrommen - de kan dog også være (lettere) komplementære, som i eksemplet på side 1.

Det vil oftest være nemmest at starte med at lave bassen, og siden trommerne; eller måske er det nemmeste at lave et totaktsgroove med bas & tromme først . . . det er lidt forskelligt fra person til person.

Lav et groove på én - to takter og benyt det som skelet til henholdsvis A- og B-stykket. Bagefter kan du så rette ind i forhold til melodien, lægge fills og breaks og markeringer ind.

BAS

Bassen giver den harmoniske og rytmiske bund og skal lede fra én akkord til den næste. Husk at sekundforbindelsen op til næste akkords grundtone almindeligvis fungerer godt.

Ostinater er gode til at give en klar rytmisk og melodisk profil til bassen, og kan også give et dejligt enhedspræg på dele af satsen.

Til ostinater er pentatone skalaer gode - HUSK durpentaton til durakkorder og molpentaton til molakkorder.

Generelt skal du prøve at undgå parallelle oktaver og kvinter til melodien.

Modbevægelse i forhold til melodien er derimod en god ting.

TROMMER

Trommerne har 3 lag: 1) beatmarkering omkring 1 og 3 i stortromme; 2) afterbeat omkring 2 og 4 i lilletromme og 3) ottendedelsunderdelinger i hihat/ridebækken.

Trommerne skal markere overgange med fills - husk at de fleste fills med 16dele rundt på tom'er og lignende kræver to hænder - derfor ikke hihat eller ridebækken samtidig.

Trommerne skal markere accenter i melodien: Åben hihat giver en lille markering; crashbækken giver en stor.

Lilletrommen og stortrommen bruges også til at markere.

Sammen med crashbækken benyttes ofte lilletromme og/eller stortromme for at give en større effekt.

Lifts i melodien er oplagte steder at markere :)

AKKORDINSTRUMENT

Hvis man laver pop-rock grooveopgaven i delopgaverne (opgave 5) skal man tilføje et akkordinstrument. Dette skal kun noteres rytmisk.

Rytmisk lægger det sig oftest omkring afterbeatet (lilletrommen) - men rytmiseret eller underdelt som i eksemplet nedenfor. Det kan også lægge sig på off-beatet (-og -og -og -og) som i ska.

Akkordinstrumentet skal finde sin plads i groovet og lave noget de andre instrumenter ikke helt laver, og som hovedregel skal det være komplementærrytmisk til bas & stortromme. Men det kan også være sammenfaldende; dvs at bas, tromme og akkordinstrument spiller éns i en periode - f.eks. i en claves-rytmik.

De generelle markeringer i f.eks. trommen vil oftest også være at finde i akkordinstrumentet. Men det kan sagtens have sine egne markeringer og lifts som en del af dets groove.

example 2

red. 28.08.2015