Jens Vejmand


	MELODISK ANALYSE – den praktiske rækkefølge – her eksemplificeret ved Jens Vejmand Opgaveformuleringen hedder: Foretag en skriftlig melodisk analyse af denne melodi. Melodiens toneart, taktart og ambitus angives i de tre bokse. Den efterfølgende analyse skal indeholde en angivelse af melodiens form og struktur, samt melodiske og rytmiske iagttagelser. 1: Start med det formelle: Toneart, taktart, ambitus og anfører det i de tre bokse. - Du skal ikke argumentere for tonearten, bare skriv den. - Ambitus: Skriv fra tone dit til tone dat, altså en … . - Og ambitus skal angives med korrekt interval (stor/lille none (9), stor/lille decim (10: oktav + terts), undecim (11: oktav + kvart), duodecim (12: oktav+kvint) Toneart: F-dur; Taktart C = 4/4; Ambitus fra c til f = en undecim 2: Form: Inddel melodien i perioder og fraser og indtegn dem i noden – store bogstaver for perioder, små for fraser. Skriv formen nede i teksten også. Melodien består af 4 perioder A, A’, B, A’’ – se markering i noden. Hver periode kan yderligere inddeles i to fraser. 3. Uddyb formen – behandl hvert formled for sig – altså A, B – perioderne. · Her skriver du hvordan hver frase er formet, hvilket motiv der måske er, om de bevæger sig trinvist eller springende, osv. · er der sekvenser og hvor langt sekvenseres de (se på afstanden mellem starttoner, og angiv i interval) · på hvad måde er fraserne forskellige – eller ens ? osv, · Tænk også på ud/hjem – typisk ender de fleste af perioderne ’ude’, dvs ikke på grundtonen, undtagen den sidste, hvor vi skal hjem og slutte af. · Hvor er klimaks og melodiens toptone Periode A har en bueformet struktur bestående af en opadgående frase a, der fungerer som forsætning, samt en nedadgående frase b, der fungerer som eftersætning. Frase a er karakteristisk ved det indledende kvartspring fra c til f (fra kvinten til grundtonen), efterfulgt af en trinvis opgang, med den karakteristiske punkterede rytme: Frase b består rytmisk blot af en trinvis nedadgående fjerdelsbevægelse, som dog starter med et kvartfald. Periode A’ starter identisk med frase a, men eftersætningen, frase b’ bevæger sig aksialt omkring kvinten, c som centraltone. Melodien modulerer til dominanttonearten, hvilket indikeres af opløsningstegnet for Bb og hermed introduktionen af ledetonen til C-dur. Periode B starter nu som en kontrastdel, og samtidig som melodiens klimaks på toptonen f. Melodisk er strukturen helt kontrasterende idet den overordnede bevægelse i perioden er faldende, og i stedet for de trinvise bevægelser i periode A, er B præget af faldende tertsspring. Frase c falder således i en zig-zag melodisk bevægelse fra oktaven f til kvinten c, mens den sekvenserede frase c’ falder fra seksten til tertsen. c’ er sekvenseret en terts ned. Periode A’’ afrunder storformen med en lille bue fra grundtonen til kvarten og hjem igen til grundtonen. Periode A’’ er frasemæssigt struktureret som A-perioderne, med en opadgående trinvis forsætning – a’ – efterfulgt af en nedadgående eftersætnings-frase, b’’, der er næsten identisk med b. Frasen a’ er dog bemærkelsesværdig ved sin meget lille ambitus – en terts – og ved en overvejende messe-agtig form på tonen g. Medvirkende til ’hjem’-fornemmelsen er naturligvis at perioden bevæger sig fra grundtonen til grundtonen, men også det manglende energiske kvartspring op til grundtonen som karakteriserer a-fraserne giver større ro i den sidste periode. Ambitusmæssig skiller denne periode sig ud ved sin beskedne ambitus – en kvart – hvor A har en none, A’ en decim og B en septim. Tonalitetsmæssig er vi længst ’ude’ i slutningen af anden periode A’ (sangens midte) hvor opløsningstegnet for H indikerer at vi toneartsmæssigt er skiftet til dominanten – C-dur. Periode B er også decideret ’ude’ da dens fraser ført slutter på kvinten og dernæst på tertsen. Hjemme på grundtonen er vi naturligvis først til sidst. print

MELODISK ANALYSE

– den praktiske rækkefølge – her eksemplificeret ved Jens Vejmand

Opgaveformuleringen hedder:

Foretag en skriftlig melodisk analyse af denne melodi. Melodiens toneart, taktart og ambitus angives i de tre bokse. Den efterfølgende analyse skal indeholde en angivelse af melodiens form og struktur, samt melodiske og rytmiske iagttagelser.

1: Start med det formelle: Toneart, taktart, ambitus og anfører det i de tre bokse.

- Du skal ikke argumentere for tonearten, bare skriv den.

- Ambitus: Skriv fra tone dit til tone dat, altså en … .

- Og ambitus skal angives med korrekt interval (stor/lille none (9), stor/lille decim (10: oktav + terts), undecim (11: oktav + kvart), duodecim (12: oktav+kvint)

Toneart: F-dur; Taktart C = 4/4; Ambitus fra c til f = en undecim

2: Form: Inddel melodien i perioder og fraser og indtegn dem i noden – store bogstaver for perioder, små for fraser.

Skriv formen nede i teksten også.

Melodien består af 4 perioder A, A’, B, A’’ – se markering i noden.

Hver periode kan yderligere inddeles i to fraser.

3. Uddyb formen – behandl hvert formled for sig – altså A, B – perioderne.

· Her skriver du hvordan hver frase er formet, hvilket motiv der måske er, om de bevæger sig trinvist eller springende, osv.

· er der sekvenser og hvor langt sekvenseres de (se på afstanden mellem starttoner, og angiv i interval)

· på hvad måde er fraserne forskellige – eller ens ? osv,

· Tænk også på ud/hjem – typisk ender de fleste af perioderne ’ude’, dvs ikke på grundtonen, undtagen den sidste, hvor vi skal hjem og slutte af.

· Hvor er klimaks og melodiens toptone

Periode A har en bueformet struktur bestående af en opadgående frase a, der fungerer som forsætning, samt en nedadgående frase b, der fungerer som eftersætning. Frase a er karakteristisk ved det indledende kvartspring fra c til f (fra kvinten til grundtonen), efterfulgt af en trinvis opgang, med den karakteristiske punkterede rytme:

Frase b består rytmisk blot af en trinvis nedadgående fjerdelsbevægelse, som dog starter med et kvartfald.

Periode A’ starter identisk med frase a, men eftersætningen, frase b’ bevæger sig aksialt omkring kvinten, c som centraltone. Melodien modulerer til dominanttonearten, hvilket indikeres af opløsningstegnet for Bb og hermed introduktionen af ledetonen til C-dur.

Periode B starter nu som en kontrastdel, og samtidig som melodiens klimaks på toptonen f. Melodisk er strukturen helt kontrasterende idet den overordnede bevægelse i perioden er faldende, og i stedet for de trinvise bevægelser i periode A, er B præget af faldende tertsspring. Frase c falder således i en zig-zag melodisk bevægelse fra oktaven f til kvinten c, mens den sekvenserede frase c’ falder fra seksten til tertsen. c’ er sekvenseret en terts ned.

Periode A’’ afrunder storformen med en lille bue fra grundtonen til kvarten og hjem igen til grundtonen. Periode A’’ er frasemæssigt struktureret som A-perioderne, med en opadgående trinvis forsætning – a’ – efterfulgt af en nedadgående eftersætnings-frase, b’’, der er næsten identisk med b.

Frasen a’ er dog bemærkelsesværdig ved sin meget lille ambitus – en terts – og ved en overvejende messe-agtig form på tonen g.

Medvirkende til ’hjem’-fornemmelsen er naturligvis at perioden bevæger sig fra grundtonen til grundtonen, men også det manglende energiske kvartspring op til grundtonen som karakteriserer a-fraserne giver større ro i den sidste periode.

Ambitusmæssig skiller denne periode sig ud ved sin beskedne ambitus – en kvart – hvor A har en none, A’ en decim og B en septim.

Tonalitetsmæssig er vi længst ’ude’ i slutningen af anden periode A’ (sangens midte) hvor opløsningstegnet for H indikerer at vi toneartsmæssigt er skiftet til dominanten – C-dur. Periode B er også decideret ’ude’ da dens fraser ført slutter på kvinten og dernæst på tertsen. Hjemme på grundtonen er vi naturligvis først til sidst.