home
site search by freefind advanced
 

 

        JAZZhistorien  Р en oversigt

 

                    Fra NEW ORLEANS til JAZZ'n HIP-HOP

INDHOLD

1. NEW ORLEANSJAZZ

2. SWING

3. BEBOP

4. COOL

5. NEOBOP / HARDBOP

6. FREEJAZZ

7. MODALJAZZ

8. FUSIONSJAZZ

9. JAZZ'n HIP-HOP

 

NEW ORLANSJAZZ       1920erne

Med baggrund i Worksongs, Gospels, Blues, Ragtime og milit¾rmarcher opstŒr New Orleansjazzen i starten af Œrhundredet. Musikkarakteristik: udbredt brug af klarinet, tr¾kbasun-glissandi og banjo. I den tidlige New Orleans-jazz brugtes tuba som basinstrument, 2-beat. Kollektiv improvisation.

         - h¿r: Louis Armstrong, Potato Head Blues (1927)

 

SWING                       1930erne

New York, Harlem, de store orkestre opstŒr, Fletcher Hendersons opdeling af bl¾sergruppen i trompeter, basuner og saxofoner. Arrangeret musik. Stride-pianostilen g¿r klaveret til et Žnmands-orkester med bas og akkordligt akkompagnement i venstre hŒnd og melodi/solo i h¿jre.

      - h¿r: Duke Ellington, The Mooche (1928), Old Man Blues (video - 1930), Fletcher Henderson, Harlem Madness (1934), Fats Waller, You Feet's Too Big (1935), Honeysuckle Rose (1939)

  Swing (Kansas City & New York). Datidens store dansemusik, men nu i 4-beat. Headarrangements med mange bl¾serriffs. Big-bandets st¿rrelse ligger nu fast: 5 saxer, 4-5 trompeter, 4-5 tromboner samt rytmegruppe med kontrabas, guitar, klaver og trommer.

         - h¿r: Count Basie, One OÕClock Jump (video - 1937/1943), Rockin' The Blues (1940)

 

BEBOP                        1940/45 

Beboppen opstŒr delvis som en reaktion pŒ de begr¾nsede solistiske muligheder i swingjazzen. Musikken bliver sn¾vrere i og med at det intellektuelle niveau stiger og musikken bliver mere kr¾vende for sŒvel ud¿vere som publikum. Der er tale om sort musik og smŒ bands; meget udbredt er sax/trp-kvintet: tp, sax, klaver, bas, trommer. Arrangementerne er enkle og levner meget rum for soli, tempoet er oftest h¿jt og akkorderne udvides med 9ere, 11ere, 13ere. Akkordtempoet er ogsŒ h¿jt: ofte 2 akkorder pr takt.

         - h¿r: Charlie Parker, Scrapple From the Apple (1947)

 

COOL                          1949  >

Cooljazzen opstŒr delvist som en reaktion mod boppens hektiske, improvisationsbaserede musik og 'hotte' spillefacon: brede, rolige og harmonisk meget smukke klange i gennemt¾nkte arrangementer og med et for jazzen udvidet instrumentarium Ð basklarinet, horn bl.a.  Cool-jazzen indvarsles med Miles DavisÕ LP ÒBirth of the CoolÓ (1949) med arrangementer af Gil Evans

         - h¿r: Miles Davis/Gil Evans, Boplicity (1949)

 

NEOBOP / HARDBOP     1955  >

 

En musikstil med kraftige bluesy gospel-r¿dder. I mods¾tning til beboppen er temaerne let tilg¾ngelige og det harmoniske grundlag er enklere og ofte bluesbaseret. Rytmegruppen benytter ofte ostinater. Mange titler refererer til gospelpr¾dikanter, sŒsom The Preacher og Mercy, Mercy, Mercy - solisten er som pr¾dikanten der river sin menighed med sig. Publikumsvenligheden er sŒledes meget st¿rre.                     

         - h¿r: Cannonball Adderley, This Here (1959)

 

FREEJAZZ                     1959  (1960erne)

Hvorfor lade sig besv¾re og h¾mme af harmonier nŒr man kan spille meget friere uden? Freejazzen udforsker nye veje, specielt indenfor den frie improvisation, hvor hovedsigtet er den musikalske frig¿relse med stor v¾gt pŒ sammenspillet og lydh¿rheden musikerne imellem. OgsŒ rytmegruppen s¾ttes til tider fri fra den faste puls. Som det kan anes er publikumsvenligheden tilsvarende lille.

         - h¿r: Ornette Coleman, Free (1959)

 

MODALJAZZ                  1959  >

En anden form for frig¿relse fra det harmoniske skemas bŒnd er modaljazzen, hvor grundlaget for soloerne ikke er harmonier men en eller flere skalaer. Dette giver ogsŒ en st¿rre frihed for solisten, men medf¿rer ikke den total fritstillelse af rytmegruppen og det rytmisk fundament. Resultatet er en langt st¿rre ro og Œbenhed i musikken Ð i stedet for beboppens to akkorder pr takt er der nu 8-16 takter pr akkord. Publikumsvenligheden er derfor rimelig stor.

         - h¿r: Miles Davis, So What (1959)

 

FUSIONSJAZZ              1969  > hancock

Elektrisk forst¾rkede instrumenter og spillemŒder fra den samtidige rock og funk finder vej til jazzen, og 'redder' den sŒledes fra at hensygne i st¿vet forglemmelse, overhalet af rock- og beatmusikken popularitet. Miles Davis er igen i front med udgivelsen 'Bitches Brew' fra 1969 og en af 'hans' musikere, Herbie Hancock hitter med den mere funk-inspirerede udgivelse 'Headhunters' fra 1973. Her anvendes elektriske instrumenter, ÔsjoveÕ fl¿jter og stemmelyde og der arbejdes med flere rytmiske lag, der sammen med en funky bas-ostinat efterhŒnden opbygger et sejt ÔgrooveÕ.

         - h¿r: Herbie Hancock, Watermelon Man (1973)

 

 JAZZ 'n HIP-HOP

Et af de senere skud pŒ jazzens stamme er fusionen med en anden gren af den sorte kultur: hip-hoppen. Pianofigurer, basfigurer og trommerytmer danner den bund, det groove, hvorover der tales eller rappes. De akkompagnerende bl¾serinstrumenter bygger ofte pŒ et klangideal fra cool-jazzen.

I mods¾tningen til hip hoppen er her dog ikke tale om et egentlig 'break-beat', en samplet rytmisk figur der gentages som underl¾g for rappen, men om spillet rytme, der ganske vist er fast, men med flere variationer. Jazzens klange og blues-univers kombineres med hip hoppens hovedv¾gt pŒ det rytmiske groove som underl¾g for rapperens budskab.

         - h¿r: Thomas Blachman, Like This (Give Me a Kiss) (1994)

 

> Se flere detaljer om jazzen efter bebop her.