home
site search by freefind advanced
    print!
 

Jazz improvisation        

 

RYTMIK

-       hvor l¾gger solisten sig i forhold til rytmegruppen - spilles der tilbagel¾net eller fremadrettet i rytmisk henseende

-       har solisten ÔtravltÕ, spilles der t¾t med fŒ pauser og lange l¿b og skalabev¾gelser        

-       eller giver solisten sig tid, spiller f¾rre toner og bruger flere pauser, men sŒ mŒske med st¿rre eftertryk pŒ de toner der sŒ spilles.

-       er soloen rytmisk pr¾gnant. Benyttes der rytmiske motiver der gentages, mŒske forskubbet i forhold til grundpulsen.

-       hvordan udnytter solisten perioden. Holder solisten sig indenfor nummerets periodeinddeling (oftest 2 / 4 / 8 taktsperioder) eller spilles der bevidst pŒ tv¾rs af perioderne hvorved nummerets periodeinddeling sl¿res eller udfordres.

 

KLANG og SPILLESTIL

-       klang / tone. Er tonen skarp og hŒrd eller er den bl¿d og luftig

-     bruges der meget eller lidt vibrato

-   ekspressiv eller cool spillestil

 

HARMONISK / MELODISK GRUNDLAG

-       er soloen baseret pŒ melodien - melodisk parafrasering. Dette er mere almindeligt i ¾ldre jazz samt i langsomme numre.

-       eller er soloen baseret pŒ harmonikken, dvs. er den overvejende vertikalt orienteret. Det betyder at solisten er velorienteret teoretisk og kender det harmoniske grundlag, og ved hver akkord spiller de toner / den skala der passer til akkorden / akkordforbindelsen (ofte h¾nger flere akkorder jo sammen, f.eks. II-V-I forbindelser)

-       eller er soloen baseret pŒ en gennemgŒende skala, dvs horisontalt orienteret. Dette er netop tilf¾ldet i modaljazz, hvor nummeret ofte er bygget over enkelte gennemgŒende skalaer. Teknikken kan dog ogsŒ anvendes i standardnumre samt naturligvis i blues.

-    hvis soloen er skalabaseret, hvilke dele af skalen bliver der sŒ benyttet? Hele skalaen eller udsnit?

-       anvender solisten formler, dvs. faste vendinger over de almindeligste akkordforbindelser. Dette er ret almindeligt i bebop. Gentagne rytmiske motiver er vel ogsŒ en slags formler.

-       den harmoniske orientering. Spiller solisten i akkordernes ÔnedreÕ dele, dvs. h¿jest til 7Õere eller betones akkordtoner der ligger l¾ngere v¾k fra grundtonen, dvs. 7 - 9 -13 osv. Dette er jo ret almindeligt fra bebop og frem.

-       andre karakteristiske ting sŒsom: kromatik, treklangsbrydninger, ..

_____________________________________________________________________________