pdf print
 

HARMONISERING

Gert Uttenthal Jensen

 

At harmonisere en melodi vil sige at tilf¿je akkorder. Vi skal her se n¾rmere pŒ harmonisering i en klassisk funktionsharmonisk visestil, som vi sŒ det i den gamle M1-pr¿ve uden hj¾lpemidler. Opgaverne er forsynet med felter, der angiver hvor der skal skrives akkorder. Man mŒ altid tilf¿je flere akkorder, hvis man ¿nsker.  

 

INDHOLD:

1. Sammenh¾ng mellem akkorder og toner

2. Harmonisering med TSD og D7

3. Harmonisering med hovedfunktioner og vekseldominant

4. Mere om subdominanter og dominanter

5. Eksempel pΠviseharmonisering

6. Parallelfunktioner i durtonearter

7. Bidominanter

8. St¾rke akkordforbindelser og modalharmonik

9. Lidt om bastoner

10. Lidt om dominantforudhold

11. Harmonisering i mol

12. Blandede opgaver

 

 

> Hent alle kompendiets opgaver som xml-filer her
> Hent opgave 2-9 som separat pdf  

 

1. Sammenh¾ng mellem toner og akkorder

 

Akkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold

 

I de fleste tilf¾lde kan vi beskrive meloditoner som et af f¿lgende:

 

Akkordtoner Ð dvs toner der forekommer i akkorden. Dette vil v¾re det typiske. Disse forekommer is¾r pŒ de mest betonede slag og det vil i 4/4 sige pŒ 1-slaget og pŒ 3-slaget.

 

Drejetoner/gennemgangstoner er akkordfremmede toner der optr¾der mellem to akkordtoner i trinvis afstand. Det karakteristiske er at de akkordfremmede toner optr¾der pŒ ubetonede steder i takten og specielt ikke lige pŒ akkordskift. Det kan ske at disse drejetoner ved et akkordskift ikke nŒr at vippe ÓtilbageÓ til en akkordtone inden vi skifter akkord.

 

Antecipation er en akkordfremmedtone der foregriber n¾ste akkord. Hvis vi har med korte nodev¾rdier at g¿re ignoreres disse nŒr vi harmoniserer

 

1

 

Men ud over dette sŒ har vi is¾r en type akkordfremmede toner, der giver st¿rre mangfoldighed men som ogsŒ g¿r harmoniseringsopgaven rigere og mere uoverskuelig:

 

Forslagstoner/forudholdstoner er akkordfremmede toner der introduceres pŒ betonede pladser bl.a. pŒ akkordskiftet. Den akkordfremmede tone f¿res trinvist ned til den efterf¿lgende akkordtone. Vi bruger ofte begreberne lidt i fl¾ng, men rent formelt kaldes det en forudholdstone, hvis den dissonerende tone ligger i takten lige f¿r ogsŒ, og en forslagstone, hvis den f¿rst introduceres pŒ det betonede slag. Den klang der opstŒr kaldes en forudholds-akkord (fx en sus4 eller en sus9). Det er mŒske med til at udvande sprogbrugen fordi bŒde en forslagstone og en forudholdstone altsŒ giver et forudhold i klangen

 

Et eksempel pΠen melodi der er bygget op pΠforudhold/forslag er Yesterday.

 

2

 

Pr¿v selv at synge videre og h¿r hvordan, den n¾ste 2-taktsperiode i sangen ogsŒ indledes med et forudhold. NB! Tonerne er forslagstoner, men klangligt opstŒr et forudhold. I eksemplet ovenfor er det none-forudhold i begge tilf¾lde.

 

 

 

Opg 1: Marker ved hver tone om de er akkordtoner (a), gennemgangstoner (g), drejetoner (d) eller forslag/forudhold (f). Er der nogle toner der falder uden for disse kategorier?

 

3

 

 

2. Harmonisering med T S D og D7

 

Harmonisering med hovedfunktionerne T S D og D7 - dominantseptimakkorden.

Kernen i harmonisering og is¾r harmonisering af sangenes afslutning er hovedfunktionerne.

 

T, S og D ligger pΠhenholdsvis 1. 4. og 5. trin.

 

Dominanten kan forsynes med en lille septim, men T og S er altid treklange i den klassiske viseharmonisering.

Vi har ikke S umiddelbart efter D. Vi undgŒr ofte S efter D nŒr de to akkorder ligger i hver sin linie, men her kan sagtens dispenseres fra reglen.

 

NŒr vi harmoniserer prim¾rt med hovedfunktioner er der ofte kun ganske fŒ variationsmuligheder. Derfor kan det v¾re sv¾rt at overholde f¿lgende krav om at undgŒ at melodi og bastoner bev¾ger sig i parallelle oktaver eller kvinter. Hvis akkorden skifter fra F til Dm, sŒ mŒ melodien ikke samtidig skifte fra f til d (parallelle oktaver) eller fra c til a (parallelle kvinter).

 

 

Reglen siger:

Vi ¿nsker ikke parallelle oktaver eller parallelle kvinter mellem bas og melodi.

 

Ved denne harmonisering bliver der parallelle oktaver. Det fungerer ikke.

4

Her er der ingen problemer

 

  5

 

Opg 2: Harmoniser f¿lgende melodistumper udelukkende med T S D og D7. Start med at bestemme tonearten og dermed de tre hovedfunktioner. Husk at de fleste meloditoner er akkordtoner.

 

a) Her er der 1-2 akkorder pr takt

opg2a

 

b) Her er der 1-2 akkorder pr takt. I 6/8-del er de 1/8-delene grupperet 3 og tre og dermed er de mest betonede slag pŒ 1. og 4. 1/8-del i hver takt dvs. i f¿rste takt er det pŒ ordene ved og fin-

 

  opg2b

 

Opg 3: Harmoniser f¿lgende melodistumper udelukkende med T S D og D7. Tonearten er Dmol. Husk at dominanten som hovedregel er i dur.

opg3

 

Opg 4: Harmoniser f¿lgende melodi udelukkende med T S D og D7.

opg4

 

> Hent alle kompendiets opgaver som xml-filer
> Hent opgave 2-9 som separat pdf
 

 

3. Harmonisering med hovedfunktioner og vekseldominant

 

Ud over hovedfunktionerne er vekseldominanten en vigtig akkord at have med i sin grundharmonisering. Vekseldominanten er den mest brugte bidominant nemlig dominantens dominant. Vekseldominanten er durakkorden pΠ2. trin.Vi skriver den kort som DD.

 

Vekseldominanten  (DD) leder altid videre til dominanten (D). Vekseldominanten kan (som andre bidominanter) forsynes med en lille septim.

 

Hvis en af linierne slutter pŒ dominanten er det et oplagt sted at overveje at anbringe en vekseldominant lige f¿r dominanten. 

 

Da vekseldominanten bruges til at antyde en modulation mod dominanttonearten vil dominanten ofte v¾re en ren treklang (uden septim) mens vekseldominanten ofte er forsynet med 7Õer.

 

 

Eks: Vi er her i D-dur. Det vil ofte Ð men ikke altid Ð v¾re sŒdan at der optr¾der l¿se fortegn i forbindelse med vekseldominanten. Her er det is¾r tonen gis der g¿r det vanskeligt at harmonisere med A eller A7 fra starten af takt 2.

 

10

Opg 5: Harmoniser med hovedfunktioner og vekseldominant

opg5

 

Opg 6: Harmoniser med hovedfunktioner og vekseldominant

 

opg6

 

4. Mere om subdominanter og dominanter

 

Subdominant med tilf¿jet 6Õer

 

For subdominanten i durtonearter behandles 6Õeren n¾rmest som om det er en akkordtone Ð ogsŒ selv om den som regel ikke er noteret i becifringen.

13

Et harmoniseringseksempel. Bem¾rk at vi ikke noterer F6 men bare F.

14

 

Mol-subdominant

Man ser af og til at S i durtonearter g¿res til en mol-akkord.

 

Dominanten med 6Õer og/eller 9Õer

Vi ser af og til dominanten behandlet som om den var en 5-klang eller mere. Vi kan komme ud for at 9Õeren ligger i melodien selvom vi v¾lger at notere akkorden som en 7Õer.

 

Et lidt mere voldsomt eksempel, men alligevel et eksempel der bruges er nŒr 6Õeren ligger under en G7. I den sammenh¾ng fungerer 6Õeren som en 13Õer.

16

 

Opg 7: Harmoniser f¿lgende melodi med T, S (evt med 6Õer) og D (evt med 7Õer)

 

opg7

 

Opg 8: Harmoniser med hovedfunktionerne. Husk at 6Õeren i S kan opfattes som en akkordtone.

 

opg8

 

 

Opg 9: Harmoniser med hovedfunktionerne og DD. Tonearten er C men linjen slutter ikke pΠTonika.

 

opg9

 

 

5. Eksempel pΠviseharmonisering

 

Et eksempel pŒ grundl¾ggende viseharmonisering, harmoniseret udelukkende med hovedfunktioner og vekseldominant

Dette er ikke mŒlet for vores harmonisering - vi mangler paprallelakkrder og evt bastoner og bidominanter - men det er et vigtigt skridt pŒ vejen.

 

20 

Bem¾rkninger: I takt 6 kunne vi godt have valgt at gŒ ned pŒ Bb i midten af takten, men jeg v¾lger at blive i F fordi jeg synes det lyder bedre.

 

I takt 8 har vi en linie der slutter pŒ dominanten. Tonen c kunne godt harmoniseres med en F, men det lyder bedre med C. Derfor er det oplagt at overveje om vekseldominanten fungerer som opl¾g til C. Det g¿r den!

 

I slutningen af takt 8 skydes et F ind for at undgŒ D-S. NŒr vi inddrager molakkorder bliver der andre mŒder at undgŒ dette pŒ .

 

I slutningen af takt 9 kommer vi lidt i tvivl. Vi kunne l¾gge C fra midten af takt 9 men det lyder bedre at vente med den til takt 10. Vi skal senere vende tilbage til dette sted nŒr vi ser n¾rmere pŒ de muligheder det giver at s¾tte antal akkorder op, men her v¾lger vi at fastholde Bb i hele takt 9 selvom den ikke passer med noderne pŒ 4 og pŒ 4-og.

 

 

6. Parallelfunktionerne i durtonearter

 

Det vi mangler til harmonisering i den klassiske visestil er f¿rst og fremmest parallelfunktionerne (Tp, Sp og Dp).

 

Med parallelfunktionerne bliver det muligt at variere akkordmaterialet og ikke mindst baslinien (indtil videre bare akkordernes grundtone) v¾sentligt.

Vi tilstr¾ber en selvst¾ndig baslinie. Det lyder godt hvis vi fŒr modbev¾gelse mellem melodi og bas.

Vi ¿nsker ikke parallelle oktaver eller parallelle kvinter mellem bas og melodi.

 

 

 

Erstatning af akkorder

En mŒde at anvende parallelfunktioner pŒ er at gŒ ind og erstatte nogle af hovedfunktionerne. Det er en god metode at anvende, hvis man har lavet en lidt for simpel harmonisering, man ¿nsker at g¿re lidt mere sp¾ndende.

 

Nedenfor ses de f¿rste to takter i I like the flowers. ¯verst har vi en enkel harmonisering med hovedfunktionerne, og nedenfor ser vi den ÓrigtigeÓ harmonisering hvor parallelfunktionerne ogsŒ anvendes.

 

21

 

I dette lille eksempel ser vi to standard-variationer:

 

Vi erstatter med T med T-Tp. (NŒr parallelfunktionen kommer umiddelbart efter hovedfunktionen kalder vi den ogsŒ for Tonika-afledet eller Taf)

 

Vi erstatter D7 med Sp-D7. Dermed fŒr vi en klassisk akkordforbindelse, som kaldes en II-V-forbindelse.

 

Vi kunne ogsΠhave harmoniseret anden takt med F-G7, da vi skulle harmonisere med hovedfunktioner, og sΠville vi i eksemplet med parallelfunktioner i stedet have lavet en anden erstatning:

 

Vi erstatter S med Sp. Det kan vi g¿re for at undgŒ uheldige akkordf¿lger (is¾r D-S).

 

Endnu en erstatning som ikke bruges her:

 

Vi erstatter D-T med D-Tp. Akkordforbindelsen D-T virker meget tungt, afrundende Ð en kadence. Vi bruger den ofte i start og slutning for at definere tonearten og for at bremse op. Hvis vi ikke ¿nsker denne opbremsende effekt undervejs kan vi med fordel fors¿ge at erstatte D-T med D-Tp. Dette kaldes ogsŒ for en skuffende kadence.

 

Ud over dette er der nogle af akkorderne der har stort sammenfald af toner, og her vi der ogsŒ v¾re mulighed for at erstatte pŒ andre mŒder. Om det lyder godt mŒ afpr¿ves, men det man evt kan pr¿ve er:

 

Vi erstatter S med Tp. De to akkorder har i forvejen 2 toner f¾lles.

 

Vi erstatter T med Dp. De to akkorder har i forvejen 2 toner f¾lles.

 

Vi erstatter D(7) med med Sp. De to akkorder har i forvejen 2 toner f¾lles.

 

Men vi kan ogsŒ komme ud for at parallelfunktionerne ikke erstatter noget andet É at vi simpelthen ikke kan harmonisere med hovedfunktioner alene. I eksemplet nedenfor ligger Am-akkorden og Dm-akkorden i melodien.

22

 

Parallelfunktioner bruges nŒr det er de eneste akkorder der passer med melodien.

 

Et eksempel pΠen harmonisering med hovedfunktioner, parallelfunktioner og vekseldominant

Det vi mangler nedenfor er bastoner og bidominanter, som vi skal se pΠtil sidst

23

I forhold til den oprindelige harmonisering ¾ndres takt 3 fra F til F-Dm. I takt 5 erstattes Bb med Gm. I takt 6 erstattes F med F-Dm. I takt 9 erstattes Bb med Bb-Gm.

¯velse: Hvilke steder i harmoniseringen ovenfor har vi faldende kvintspring? Hvor har vi faldende tertsspring?

 

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Hvis vi udvalgte steder s¾tter akkordtempoet op giver det flere muligheder. I opgaverne vil der ofte v¾re flere ÓrammerÓ til akkorderne i slutningen, men du er altid velkommen til at tilf¿je flere akkorder end der er rammer. Et eksempel pŒ hvordan vi kunne ¿ge antallet af akkorder i slutningen kunne v¾re:

24

Bem¾rk her hvordan vi i takt 4 fŒr kvintforbindelserne i akkordf¿lgen F-Dm-Gm-C-F.

 

Bem¾rk hvordan vi i takt 9 fŒr to komprimerede kadencer, der samtidig l¿ser problemet med tonerne pŒ 4 og 4-og i takt 9.

 

7. Bidominanter

 

Bidominanter er akkorder der ikke er toneartens dominant, men som fungerer som dominanter til den efterf¿lgende akkord (evt dominant-septim), og som ikke kan forklares ud fra hovedfunktionerne i ¿vrigt. Bem¾rk at bidominanter altid er durakkorder. (Se eksemplet nedenfor).

 

Da en dominant-akkord altid ligger en kvint over den akkord den fungerer som dominant til, sŒ ser vi at bidominanten til en akkord er den der ligger et skridt til h¿jre i kvintcirklen.

 

Vi har allerede set pΠden mest anvendte bidominant, nemlig vekseldominanten, der er dominantens dominant. De andre akkorder kan ogsΠhave bidominanter, der leder hen til dem.

 

 

Ex: F¿lgende akkordf¿lge i C-dur analyseres som

 

C       C7     F     Em     A     Dm     D    G7    C

T     (D7)¨  S     Dp    (D)¨ Sp    DD    D7   T

 

 

Bem¾rk at akkorderne C F Em Dm og G7 er diatoniske akkorder (dvs akkorder der er opbygget af skalatoner uden brug af l¿se fortegn). Akkorderne C7 er ikke en tonika fordi den har 7er pŒ, men den fungerer som bidominant til den efterf¿lgende F.

Akkorden A er ikke en dominantparallel fordi den er i dur, men den fungerer som bidominant til den efterf¿lgende Dm.

NB! I mol er dominanten i dur selvom der til h¿jre for Dm stŒr Am.

Akkorden D er ikke subdominantparallel fordi den er i dur. Den fungerer som bidominant til dominanten og den kaldes for vekseldominanten (DD).

 

 

I vores gennemgŒende eksempel er der et sted vi kunne indf¿re en bidominant (ud over den vekseldominant, vi allerede har indf¿rt). Det er i takt 6 hvor vi kan indf¿re A som er bidominant til Dm:

 

25

eller hvis vi l¾gger tertsen i bassen

26 

 

8. St¾rke akkordforbindelser og modalharmonik

 

St¾rke akkordforbindelser

Bag alle disse Ógode akkordforbindelserÓ ligger der to tr¾k som begge giver st¾rke akkordforbindelser.

 

Akkorder i tonearten der har (faldende) kvintafstand lyder godt.

 

Akkorder i tonearten der har faldende tertsafstand lyder godt.

 

Akkordkadencer lyder godt Ð is¾r i slutningen af sangen og evt. i slutningen af de enkelte linier.

 

Med hensyn til hvor i melodien parallelfunktionerne is¾r bruges g¾lder f¿lgende ledetrŒd:

 

Ofte bruges flest hovedfunktioner i starten, og sŒ efterhŒnden flere parallel-funktioner hen gennem satsen.

 

Vi ser ofte at antal akkorder pr takt s¾ttes i vejret hen mod slutningen af sangen (evt linien).

At indf¿re parallelfunktionerne g¿r valgmulighederne v¾sentlig st¿rre nŒr vi skal v¾lge akkorder. Vi skal nu se en hvordan vi gŒr frem nŒr vi harmoniserer med hovedfunktionerne, parallelfunktionerne og vekseldominanten.

 

Modalharmonisk harmonisering  

En anden mŒde at harmonisere pŒ er i h¿jere grad at benytte akkorder i trin-afstand. Det giver en svagere og mere stillestŒende karakter, der i mange sammenh¾nge kan v¾re sp¾ndende, men som i Óklassisk visestilÓ som hovedregel er for speciel.

Da det ikke i sŒ h¿j grad er bygget op pŒ kvint- og dominant-forbindelser kaldes det ofte for modalharmonik, der er den type harmonik man benyttede frem til ren¾ssancen, inden funktionsharmonikken blev dominerende. De mange trinvise akkordspring er dog kun et af de typiske tr¾k ved den modale harmonik, sŒ det er mere pr¾cist at sige at harmonikken har et modalt pr¾g.

 

Harmoniseret med svage akkorder. Bem¾rk at der ikke er nogen ulovlige paralleller mellem melodi og grundtone.


 

Harmoniseret med st¾rke akkorder.

 

 

 

Opg 10: Harmoniser f¿lgende melodi med bŒde hoved og parallelfunktioner. Inds¾t mindst en bidominant. Du kan godt v¾lge at anbringe en ny akkord pŒ 3-slaget, hvis det lyder godt.

 

 

 

Opg 11: Harmoniser f¿lgende melodi med bŒde hoved- og parallelfunktioner. Inds¾t mindst en bidominant. Her kan du sagtens inds¾tte flere akkorder end der er rammer.

 

opg11

 

9. Lidt om bastoner

 

I det foregŒende har vi konsekvent arbejdet med akkorder med grundtonen i bassen.

 

Ud over grundtonen er det is¾r tertsen, der bruges som bastone

 

Vi kan have tertsen i bassen pŒ en akkord, hvis tertsen ikke ligger (l¾nge) i melodien samtidig.

 

Vi vil i denne fremstilling bruge f¿lgende notation, der IKKE er den almindelige i f.eks koralharmonisering:

 

D7/3         dominantseptim-akkord med tertsen i bassen

S/5           subdominanten med kvinten i bassen

D7/7         dominantseptim-akkord med septimen i bassen

               

[Grunden til dette er dels at det er til at notere i almindeligt tekstbehandling og dels at dette system stemmer overens med den mŒde vi notere akkorderne. Desuden er det konsekvent i mods¾tning til det der anvendes i koralharmonisering hvor D7/7 noteres D2 fordi der er en sekund fra den aktuelle bastone til akkordens grundtone, mens D/3 noteres som D3 selvom der faktisk er en sekst fra bastonen til akkordens grundtone.]

 

I dette eksempel ser vi to standardmŒder at benytte terts i bassen:

 

30

 

I f¿rste takt ¾ndres  T - D7 - T  til  T - D7/3 - T. Det g¿r at akkordforbindelsen mister noget af sit afrundende pr¾g og det er jo en fordel nŒr vi befinder os i starten af sangen. Det bruges aldrig i den afsluttende kadence.

 

I anden takt ¾ndres T - S til  T - T/3 - S. Det giver en p¾n trinvis overgang til F.

 

 

Normalt bruges akkorder med tertsen i bassen (sekstakkorder) ikke som den afsluttende akkord pΠen linie. Undtagelsen er hvis bastonen hurtigt leder trinvist videre som i eksemplet ovenfor.

Akkorder med tertsen i bassen bruges normalt ikke i den afsluttende D-T-forbindelse i en sang.

 

 

 

10. Lidt om dominantforudhold

 

En forudholdsakkord er en akkord, der h¿res som en uf¾rdig udgave af den efterf¿lgende akkord. Forudholdsakkorden indf¿res pŒ et betonet tidspunkt Ð f.eks. pŒ 1-slaget, og den indeholder dissonanser der efterf¿lgende skal opl¿ses. Det er popul¾rt sagt en akkord, hvor en eller flere toner ikke er faldet helt ned pŒ plads endnu.

 

At vi ved hvor de er pŒ vej hen adskiller dem ikke fra bidominanter, men mens en bidominant sagtens kan ligge ligger flere takter inden den vederef¿res sŒ er forudholdsakkorder altid akkorder der skal videref¿res i l¿bet af mŒske en hel eller en halv takt.

 

 

I den klassiske vise-harmonisering er de mest almindelige forudholdsakkorder  dominant-kvart-sekst-forudholdet og dominant-kvart-kvint-forudholdet.

 

 31

 

Kvart-sekst-forudhold

I denne akkordforbindelse analyseres akkorden C/G som en akkord pŒ grundtonen g, og dermed bliver den en forudholdsakkord hvor tonen e skal ned pŒ kvinten d og tonen c skal ned pŒ tertsen h f¿r dominantakkorden G er faldet pŒ plads. I forhold til akkordens grundtone g er det altsŒ f¿lgende bev¾gelser: sekst til kvint og kvart til terts. Derfor kaldes dette forudhold for et kvart-sekst-forudhold.

 

Vi noterer det som et lille sekstal over et lille 4-tal med en streg hen mod dominanten, eller som nedenfor der er lettere at skrive pΠcomputer

 

 

 

Akkorder

C

F

C/G

G

C

 

 

 

Funktion

T

S

 6/4D

D

T

 

 

 

Et eksempel pŒ brug af kvart-sekstforudhold i slutningen af Jeg l‰ngtar til Italien:

 32

 

 

Kvart-kvint-forudhold

En anden t¾t besl¾gtet forudholdsakkord er sus-akkorden der ogsŒ kaldes sus4. Vi ser her at i dette forudhold er der kun en tone der skal bev¾ge sig ned pŒ plads nemlig kvarten der skal ned til tertsen. Til geng¾ld opleves det uforl¿ste kraftigere her pga dissonansen mellem kvart og kvint.

 

33

 

Dette kaldes derfor et kvart-kvint-forudhold, og det noteres pŒ f¿lgende m¿de. OgsŒ dette forudhold skal introduceres pŒ et betonet tidspunkt f.eks. pŒ 1-slaget.

 

 

Akkorder

C

F

Gsus

G

C

 

 

 

Funktion

T

S

 5/4   -

D

T

 

 

 

 

Dominantforudholdsakkorder ligger altid Ð i den klassiske viseharmonisering - pŒ betonede tidspunkter og der ledes altid op til dominantforudholdet med S eller Sp eller DD

 

 

I vores eksempel kan vi ikke lave F/c ÐC7 Ð F i sidste takt, fordi det ikke passer med melodien, men vi kan lave et kvart-kvint-forudhold: Csus-C7-F:

 

34

 

At forudholdet skal introduceres pŒ betonet tidspunkt betyder f.eks at vi ikke kan l¾gge F/C pŒ 4-slaget og sŒ opl¿se det pŒ det efterf¿lgende 1-slag:

 

35

Her ligger F/C forkert. Det er ikke et betonet tidspunkt.

 

Lidt mere om bastoner

I forbindelse med kvart-sekst-forudhold har vi set pΠakkorder med andre bastoner.

Vi kan have septimen i en (bi-)dominant, hvis dissonansen er rigtig forberedt og hvis bassen videref¿res trinvist ned til tertsen i den efterf¿lgende tonika akkord. Dissonansen kan forberedes enten ved at dominanten f¿rst ligger med grundtonen som bastone (eks 1) eller hvis subdminanten ligger f¿r sŒ bastonen bliver liggende (eks 2). Endelig kan vi ogsŒ f¿re septimen trinvist ned til en Dp (eks 3) Ð bem¾rk at baslinien er den samme.

 

Eks 1:

 

F

G

G7/f

C/e

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Eks 2:

 

Am

F

G7/f

C/e

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Eks 3:

 

F

G

G7/f

Em

 

 

 

I vores gennemgŒende eksempel kunne man overveje teknikken i sidste linie Ð vi fŒr en RIGTIG FLOT baslinie, men der er et problem med melodien der ligger pŒ a pŒ den f¿rste 1/8-del. Derfor er det ikke en helt god l¿sning nŒr alt kommer til alt!

36

 

Kvinten kan i fŒ tilf¾lde ligge som bastone uden at det er et dominant-forudhold, hvis det er n¿dvendigt for at forts¾tte en trinvis baslinie. Men her er det vigtigt at akkorden f¿r og efter er en Óalmindelig akkordÓ - en akkord med grundtone eller terts i bassen.

 

Det ser vi f.eks i f¿lgende sang en flot trinvis bev¾gelse fra C ned til F.

 

37 

Bem¾rk at akkorden C/G (hvor kvinten er i bassen) ikke er et forudhold

 

I vores gennemgŒende eksempel ser vi ogsŒ hvordan kvinten i bassen kan opstŒ, nŒr det giver en gennemgŒende baslinie.

38

Faktisk er denne basbev¾gelse sŒ naturlig at vi kan have den uden at ¾ndre akkorden. Det kan vi naturligvis kun g¿re, hvis bassen ikke bliver liggende ret l¾nge pŒ den tone der ikke er i akkorden:

39

Bassen kan have akkordfremmede toner i bassen hvis der er tale om en trinvis gennemgang i et Óh¿jt tempoÓ.

 

 

¯velse: Lav en funktionsharmonisk analyse af nedenstŒende harmonisering. Afg¿r i hvert tilf¾lde hvor vi ikke har grundtonen i bassen, hvorfor man mŒ bruge denne bastone.

40

 

11. Harmonisering i mol

 

Ved harmonisering i mol skal man huske at dominanten er dur. Molakkorden pΠ5. trin kan ogsΠforekomme - moldominanten.

 

Det er Ð ud over dominanten Ð det samme akkordmateriale som i den parallelle durtonearten. Vi vil i moltonearter ofte komme hurtigere over i parallelakkorderne. Man kan sj¾ldent harmonisere en sang i hovedfunktionerne alene.

Ofte vil nogle afsnit i sangen mere eller mindre skifte til durtonearten.

Det er de samme akkordforbindelser, der er st¾rke som I dur-tonearten.

Vi kan sagtens bruge vekseldominanten fra durtonearten. Vekseldominanten til moltonearten vil sj¾lnere blive brugt.

 

[Den formindskede treklang eller firklang pΠ2. trin kan bruges, men man kan altid bruge subdominanten i stedet.]

Opg 12: HarmonisŽr med hovedfunktioner og parallelfunktioner. Det er de f¿rste 8 takter af Masser af succes. Tonearten er Dm.

opg12

 

Opg 13: Lav en f¾rdig harmonisering af Vem kan segla. Her er der mange muligheder for at tilf¿je ekstra akkorder

opg13

 


12. Blandede opgaver


> Hent alle kompendiets opgaver som xml-filer her
 

 

Opg 14: Harmoniser med hoved- og parallelfunktioner. Overvej ogsŒ om du kan inds¾tte mindst en bidominant (evt udenfor en af rammerne)

opg14

 

Opg 15: Harmoniser f¿lgende sang:

opg15

 

Opg 16: Harmoniser f¿lgende sang.

opg16

 

Opg 17: Harmoniser f¿lgende sang:

opg17 

 

 

Opg 18: Harmoniser f¿lgende sang:

 opg18

 

Opg 19: Denne sang kan sagtens harmoniseres med hovedfunktioner alene, men pr¿v om du ikke kan inddrage parallelfunktioner og evt en bidominant og bastone.

 

opg19

 

Opg 20:  Harmoniser f¿lgende sang:

 

opg20

 

 

Opg 21: Her fŒr du en grundharmonisering, som du skal pynte pŒ

 

50

 

Opgaver:

1.   Indf¿r nogle parallelakkorder (kun hvis det giver st¾rke akkordforbindelser)

2.   Indf¿r mindst en bidominanter til din harmonisering.

3.   Indf¿r mindst to steder ¾ndrede bastoner.

 

Opg 22: NedenstŒende er en vise af Edvert Taube. Han harmoniserer den selv kun med hovedfunktioner:

  opg22

 

1.   Lav en harmonisering med hovedfunktionerne (T, S, D)

2.   Udvid denne harmonisering med parallelakkorder og mindst en bidominant og mindst to ¾ndrede bastoner. Det vil betyde at du nok skal tilf¿je akkorder udenfor rammerne.

 

  52

 

Typiske erstatninger i durtonearter:

 

T bliver erstattet med f.eks.

T-Tp

Tp

Dp

S bliver erstattet med f.eks.

S-Sp

Sp

Tp

D bliver erstattet med f.eks.

Sp-D7

Dp  el  D-Dp

Sp