MUSIK VEJLEDNING stx 2013

 

 

POP/ROCK ARRANGEMENT

Undervisningen i pop/rock udsættelse kan indledes ret tidligt i forløbet. Efter de indledende elementære afsnit af musiklære kan man med fordel kombinere musikteori og nodeteori. Becifringslære og akkordsammenhænge (funktionstonalitet herunder) kan bruges til opgaver hvor stemmeføring, klangbevidsthed og omvendinger er emnet. Samtidig kan man opbygge en fornemmelse for rytmisk bevidsthed således, at eleverne hurtigt fanger den gensidige afhængighed mellem det rytmiske, det harmoniske og det melodiske og hvordan en sang ofte er lavet med alle tre elementer som styrende.

Der er mange nyttige standardklicheer, som eleven kan trække på og det drejer sig om at få indarbejdet disse vendinger. Det er givende at lytte til ”klassiske” eksempler fra poppens og rockens historie for auditivt at få en fornemmelse for idiomatiske forhold. I et vist omfang kan øvelsen også gå på at nedskrive det hørte, eller dele deraf for at eleverne kan få ”hånd på lyden”. Fra de samme eksempler kan eleverne bevidstgøres om strukturelle elementer. Denne træning kommer eleverne til gode senere i forløbet, når der skal arbejdes med Arrangement (se afsnittet om arbejdsformer) og forberedelse til prøven uden hjælpemidler.

Det vil være fornuftigt at arbejde med en nogenlunde fast progression, som er gennemskuelig for eleverne. Efter de indledende opgaver er det oplagt at arbejde med at opbygge basstemmen således at den bliver selvstændig og samtidig bevarer sin rolle som satsens grundlag. Man kan hurtigt bevæge sig fra grundtonebasmønstre til mere dynamiske baspartier med gennemgangstoner, andre akkordtoner og eventuelt akkordfremmede toner. Hertil kan sættes enkle medstemmer og flydestemmer. Relativt hurtigt herefter kan den egentlige formbevidsthed introduceres. Satsen skal tilføres idiomatiske vendinger i volter, slutninger, såvel som i breaks og ved lifts m.m. Det er erfaringsmæssigt satstekniske kneb som volder mange elever problemer og derfor er lang tids træning en stor fordel for denne gruppe.

Satsens rytmiske substans er et naturligt led herefter. Trommestemmen skal udskrives således, at den er konsistent og afstemt med de øvrige stemmer. Det er vigtigt at fastslå, at der arbejdes med en skriftlig disciplin, og at trommestemmer af denne beskaffenhed ikke findes i den ”virkelige” musikverden. Sammen med eventuelle akkordinstrumenter har man herefter opbygget satsens grooves. Man kan som forudgående øvelse arbejde med SDS-øvelser, der til sidst bevæger sig fra hørelæren til nodepapiret og skrives ned og ad den vej få placeret de enkelte rytmeinstrumenter i både det lodrette og vandrette mønster. Det er ofte nødvendigt at give denne fase megen plads således, at der opnås sikkerhed heri. Således kan volter, slutninger, breaks, fills mv. integreres og en egentlig fuldstændig sats er opnået.

Det videre arbejde går med forfinelse og raffinementer. Denne del er ikke kun ”flødeskum”, men en nødvendighed hvis satsen skal have liv. Her tænkes på modstemmer, komplementære stemmer, variation satsens forskellige dele imellem og tilføjelse af andre instrumenter (blæsere, guitar- eller keyboardstemmer mv.). Ved vokale modstemmer er det vigtigt at de forsynes med tekst som er relevant for melodiens tekst og at prosodien er intakt.

Stilbevidstheden er vigtig. Ikke sådan at forstå, at man skal navngive en bestemt stil og rendyrke den, men sådan at de virkemidler, man arbejder med, skal fungere sammen som genkendelige dele af et stilgrundlag. Det kan være nyttigt at udarbejde et klichekatalog som eleverne kan trække på. Originalitet er ikke et mål i sig selv. Det håndværksmæssige element er fundamentalt.