Two-Beat Bass - 1
Kernen i two-beat
bass er en baslinje i halvnoder. Nedenfor er en række grundregler som giver en
god solid two-beat:
1.
Omfanget af bassen er følgende.
Den nederste grænse skal overholdes – det er bassens dybeste tone; men den øvre
grænse kan sagtens udvides.
2.
Vi har som hovedregel altid
akkordgrundtonen på det betonede slag, hvor akkorden introduceres. Se takt 1 i eksempel 1.
Hvis der er mere end to akkorder i takten benyttes
naturligvis også fjerdedelsnoder.
3. Ved kun én akkord i en takt benytter bassen typisk tertsen, kvinten eller oktaven på 3-slaget som gennemgangstone til næste akkord.
Se takt 2-4 i eksempel 1.
4. Som hovedregel gentages en bastone aldrig i samme leje (se dog pkt. 9), men tonen kan godt gentages i oktavafstand. Se takt 4 i eksempel 1.
Eksempel
1
: Grundtonen på slaget hvor
akkorden introduceres. Ved flere toner på samme akkord benyttes kvart, kvint og
oktav.
5. Bassen springer sjældent mere end en oktav. Springer den en septim skal den videreføres trinvist nedad (gå en sekund ned).
6. Bassen springer aldrig tre kvinter i samme retning eller tre kvarter i samme retning. I stedet for f.eks. to kvinter i samme retning springes en kvint i den ene retning og en kvart i den anden. Se eksempel 2:
Eksempel
2
: I takt 1-2 har vi den dårlige løsning hvor vi
har flere kvintspring efter hinanden i samme retning. I de sidste to takter har
vi den rigtige løsning.
7.
Ved én akkord i takten vælges bastonen på 3-slaget så den leder bedst
muligt videre til næste akkords grundtone.
Men du må aldrig forudgribe den næste akkords grundtone og benytte denne som ’gennemgangstone’. Se eksempel 3, 2. linie:
Eksempel
3
: Ved én akkord pr takt - altså flere halvnoder indenfor samme akkord
- vælges sidste halvnode så den leder bedst muligt mod næste grundtone. I
anden linje er det første problem at ”vi når grundtonen for tidligt”, og det andet
problem at grundtonen i Dm7 ligger for langt væk og at tonen c i slutningen af
næstsidste takt ikke ”leder bedst muligt mod grundtonen i næste takt".
Løsning: Læg d i sidste takt en oktav ned.
8.
Generelt tilstræbes at basstemmen ikke springer planløst, men at den
udfolder sig indenfor et mindre område; gerne med en klar retning.
9. Ved akkorder i lille sekundafstand kan vi vælge at gentage grundtonen for at undgå en springende/rodet baslinje, men kvinten eller oktaven kan også bruges.
Eksempel
4
: Tonegentagelse i takt 1-2 fordi akkorderne Fmaj7-F#o og F#o – Gm7 er i lille sekundafstand.
10.
Vi kan bruge septimen i
bassen, hvis den kommer fra grundtonen og hvis den videreføres en sekund nedad. Se eksempel 5:
Eksempel
5
: Septimen Bb til C7 i takt 1 videreføres til
tonen a. Septimen g i takt 2 videreføres til tonen f.
11. Vi kan undlade grundtonen på det slag hvor akkorden introduceres, hvis tertsen eller kvinten i akkorden giver en særlig god baslinje. Se eksempel 6:
Eksempel
6
: På akkorden D7 vælges tertsen fis i stedet for grundtonen, fordi vi få
en god kromatisk baslinje.
12. På sidste bastone vil man ofte vælge at lifte bastonen, sammen med resten af arrangementet (trommer & kor/blæs). Husk altid at slutte på grundtonen.
Two-Beat Bass – 2
Two-beat bass – 2 omhandler variationer af den enkle two-beat-bas.
1. Two-beatbassen er rytmisk bygget op af halvnoder eller punkterede fjerdedelsnoder på de betonede slag - 1 og 3 ('beat'et) - efterfulgt af en 8.del eller to 8.delstrioler på det efterfølgende og-slag (off-beatet).
betonet slag betonet slag / og-slag betonet slag / og-slag
2. Tonen på 1-slaget og 3-slaget – de betonede slag – placeres efter de regler der er opregnet ovenfor i Two Beat Bass 1.
3. Ved to akkorder pr. takt vælges gennemgangstonen på og-slaget, dvs tonen på 2-og og 4-og, så den leder videre mod den næste akkords grundtone.
Når gennemgangstonen
er en af startakkordens akkordtoner - dvs. terts, kvint eller septim - vil man ofte vælge en tone med sekundafstand til den efterfølgende akkords grundtone. Men man kan også vælge at benytte en kromatisk ledetone – dvs. en tone der ligger en lille
sekund over/under den tone den leder mod. Den kromatiske ledetone behøver IKKE være en akkordtone.
4. Ved én akkord pr. takt - dvs. uden akkordskift i midten af takten - benytter man en akkordtone på 3-slaget, som kan lede pænt videre til næste takts akkord. Her benyttes oftest terts, kvint eller oktav.
Se linie 2, 2. takt og linie 4, 2. takt.
5. Som gennemgangstone undgåes almindeligvis en blot gentagelse af akkordens grundtone, men det kan være en effektiv og velfungerende teknik, ikke mindst ved akkorder i lille sekundafstand. Gentagelsen af akkordtonen kan varieres ved oktavforlægning.
Se f.eks. 2. system, 4. takt og 4. system 4. takt.
Den helt enkle two-beatbas i 1. system, og derefter de færdige two-beatbaslinier i de efterfølgende systemer:
