home
site search by freefind advanced
 
   
 

Pop-rock groove

Opsummering

 

ALLERF¯RST

Det bedste du kan starte med er at lytte opgavemelodien igennem et par gange sΠdu kan danne dig et overblik over melodiens karakter og struktur.

- notŽr i noden A- og B-stykke

- marker de steder der skal v¾re fills

- find de steder i melodien hvor det ville v¾re oplagt at trommerne markerede

- find evt. et sted til et break.

 

DET PRAKTISKE

Du henter xml-filen og tilf¿jer de stave du skal bruge og giver dem de korrekte n¿gler - trommen¿gle til trommerne og en basn¿gle til bassen. I nogle programmer (Primus f.eks.) skal man benytte en oktav-ned-basn¿gle (8ba) for at bassen klinger i det korrekte leje.

I Musescore skal du trykke 'i' for at komme til ops¾tningen af de instrumenter du skal bruge.

 > Se denne vejldning til Musescore.

I

Husk at navngive dine stave - altsŒ: hvilke instrumenter / solister spiller her.

Du skal ogsŒ ¾ndre tempoet sŒ det passer til det du vil have. Nogle gange (i Primus f.eks.) bliver tempoet automatisk sat til 120 nŒr den indl¾ser en xml-fil, uanset hvad den oprindelige fils tempo var.

 > Hent her en template til dit setup i Musescore.

 

1

 

LYDE & MIDI

Du skal selv bestemme hvilke lyde du vil benytte. Det ¾ndrer du i dit midi-lydmodul.

I Primus finder du det nemt via mixer-vinduet - den lille runde r¿de knap ¿verst til h¿jre i menuen. Eller du kan s¾tte midi-lyden nŒr du opretter den nye stav.

I Musescore ¾ndrer du lyden i Mixeren, som du finder under 'Vis' eller via (fn) F10.

Til el-bas er lyd #34 (Fingered Bass) god; til kontrabas skal du benytte #33 (Acoustic Bass).

NŒr du s¾tter den korrekte trommen¿gle i Primus fŒr du automatisk trommelyde i dit midi-lydmodul.

I Musescore er trommelydene ogsŒ indbygget nŒr du v¾lger Drumset.

I Musescore-templaten er disse ting allerede pΠplads .

 

TROMMENOTATION

Standard-trommenotation er i to stemmer - to voices: Žn til hi-hat og b¾kkener foroven, og de andre trommer i deres egen stemme forneden. SŒdan som du kan se det i eksemplet ovenfor.

Du skal skrive hi-hat og b¾kkener i stemme 1 (voice 1), for sŒ bliver halsene automatisk vendt korrekt i de fleste programmer. Og det kan v¾re ret b¿vlet at ¾ndre bagefter.

De ¿vrige trommer - stortromme, lilletromme og tom'er - noteres sŒ i en anden stemme - oftest stemme 2.

Man kan ogsŒ n¿jes med at skrive alle trommerne i Žn stemme, og det kan v¾re lidt hurtigere, og er ikke ukorrekt.

 

ARRANGEMENTET GENERELT

Husk der skal v¾re forskel pŒ A- og B-stykket - du skal altsŒ som minimum have to grooves. De beh¿ver ikke at v¾re voldsomt forskellige, men trommerne gŒr gerne fra hi-hat til rideb¾kken, og bassen kan jo gŒ fra en claves-rytmik til en standardbas - eller omvendt.

Husk at der skal v¾re rytmisk overensstemmelse mellem bassen og stortrommen - de kan dog ogsŒ v¾re (lettere) komplement¾re.

Det vil oftest v¾re nemmest at starte med at lave bassen, og siden trommerne; eller mŒske er det nemmeste at lave et totaktsgroove med bas & tromme f¿rst . . .  det er lidt forskelligt fra person til person.

Lav et groove pŒ Žn - to takter og benyt det som skelet til henholdsvis A- og B-stykket. Bagefter kan du sŒ rette ind i forhold til melodien, l¾gge fills og breaks og markeringer ind.

 

BAS

Bassen giver den harmoniske og rytmiske bund og skal lede fra Žn akkord til den n¾ste. Husk at sekundforbindelsen op til n¾ste akkords grundtone almindeligvis fungerer godt.  

Ostinater er gode til at give en klar rytmisk og melodisk profil til bassen, og kan ogsŒ     give et dejligt enhedspr¾g pŒ dele af satsen.

Til ostinater er pentatone skalaer gode - HUSK durpentaton til durakkorder og molpentaton til  molakkorder.

Generelt skal du pr¿ve at undgŒ parallelle oktaver og kvinter til melodien.

Modbev¾gelse i forhold til melodien er derimod en god ting.

 

TROMMER

Trommerne har 3 lag:

    1) beatmarkering omkring 1 og 3 i stortromme

    2) afterbeat omkring 2 og 4 i lilletromme

    3) ottendedelsunderdelinger i hihat/rideb¾kken

Trommerne skal markere overgange med fills - husk at de fleste fills med 16dele rundt pŒ tom'er og lignende kr¾ver to h¾nder - derfor ikke hihat eller rideb¾kken samtidig.

Trommerne skal markere accenter i melodien: ben hihat giver en lille markering; crashb¾kken giver en stor.

Lilletrommen og stortrommen bruges ogsΠtil at markere.

Sammen med crashb¾kken benyttes oftest stortrommen for at give en st¿rre effekt - lilletrommen kan ogsŒ benyttes her.

Lifts i melodien er oplagte steder at markere :)

 

AKKORDINSTRUMENT

Hvis man kunne t¾nke sig at tilf¿je et akkordinstrument - oftest en guitar - skal dette kun noteres rytmisk. Men nu om dage er dette slet ikke n¿dvendigt og heller ikke velset i eksamensopgaverne. Men hvis du nu alligevel fŒr brug for at notere et rytmeinstrument f¿lger der herunder lidt rŒd.

Rytmisk l¾gger akkordinstrumentet sig oftest omkring afterbeatet (lilletrommen) - men rytmiseret eller underdelt som i dette eksempel:

2

 

Det kan ogsŒ l¾gge sig pŒ off-beatet (-og -og -og -og) som i ska.

Akkordinstrumentet skal finde sin plads i groovet og lave noget de andre instrumenter ikke helt laver, og som hovedregel skal det v¾re komplement¾rrytmisk til bas & stortromme. Men det kan ogsŒ v¾re sammenfaldende; dvs at bas, tromme og akkordinstrument spiller Žns i en periode - f.eks. i en claves-rytmik.

De generelle markeringer i f.eks. trommen vil oftest ogsŒ v¾re at finde i akkordinstrumentet. Men det kan sagtens have sine egne markeringer og lifts som en del af dets groove.