ALLERF¯RST
Det bedste du kan starte med er at lytte
opgavemelodien igennem et par gange sΠdu kan danne
dig et overblik over melodiens karakter og struktur.
- notŽr i noden A- og B-stykke
- marker de steder der skal v¾re fills
- find de steder i melodien hvor det
ville v¾re oplagt at trommerne markerede
- find evt. et sted til et break.
DET
PRAKTISKE
Du henter xml-filen og tilf¿jer de stave
du skal bruge og giver dem de korrekte n¿gler -
trommen¿gle til trommerne og en basn¿gle til bassen.
I nogle programmer (Primus f.eks.) skal man benytte
en oktav-ned-basn¿gle (8ba) for at bassen klinger i
det korrekte leje.
I Musescore skal du trykke 'i' for at
komme til ops¾tningen af de instrumenter du skal
bruge.
>
Se denne vejldning til Musescore.
I
Husk at navngive dine stave - altsŒ:
hvilke instrumenter / solister spiller her.
Du skal ogsŒ ¾ndre tempoet sŒ det passer
til det du vil have. Nogle gange (i Primus f.eks.)
bliver tempoet automatisk sat til 120 nŒr den
indl¾ser en xml-fil, uanset hvad den oprindelige
fils tempo var.
>
Hent her en template til dit setup i Musescore.
LYDE
& MIDI
Du skal selv bestemme hvilke lyde du vil
benytte. Det ¾ndrer du i dit midi-lydmodul.
I Primus finder du det nemt via
mixer-vinduet - den lille runde r¿de knap ¿verst til
h¿jre i menuen. Eller du kan s¾tte midi-lyden nŒr du
opretter den nye stav.
I Musescore ¾ndrer du lyden i Mixeren,
som du finder under 'Vis' eller via (fn)
F10.
Til el-bas er lyd #34 (Fingered Bass)
god; til kontrabas skal du benytte #33 (Acoustic
Bass).
NŒr du s¾tter den korrekte trommen¿gle i
Primus fŒr du automatisk trommelyde i dit
midi-lydmodul.
I Musescore er trommelydene ogsŒ
indbygget nŒr du v¾lger Drumset.
I Musescore-templaten er disse ting
allerede pΠplads .
TROMMENOTATION
Standard-trommenotation er i to stemmer -
to voices: Žn til hi-hat og b¾kkener foroven, og de
andre trommer i deres egen stemme forneden. SŒdan
som du kan se det i eksemplet ovenfor.
Du skal skrive hi-hat og b¾kkener i
stemme 1 (voice 1), for sΠbliver halsene automatisk
vendt korrekt i de fleste programmer. Og det kan
v¾re ret b¿vlet at ¾ndre bagefter.
De ¿vrige trommer - stortromme,
lilletromme og tom'er - noteres sΠi en anden stemme
- oftest stemme 2.
Man kan ogsŒ n¿jes med at skrive alle
trommerne i Žn stemme, og det kan v¾re lidt
hurtigere, og er ikke ukorrekt.
ARRANGEMENTET
GENERELT
Husk der skal v¾re forskel pŒ A- og B-stykket - du skal altsŒ som minimum have to
grooves. De beh¿ver ikke at v¾re voldsomt
forskellige, men trommerne gŒr gerne fra hi-hat til
rideb¾kken, og bassen kan jo gŒ fra en claves-rytmik
til en standardbas - eller omvendt.
Husk at der skal v¾re rytmisk overensstemmelse mellem bassen og stortrommen - de kan dog
ogsŒ v¾re (lettere) komplement¾re.
Det vil oftest v¾re nemmest at starte med
at lave bassen, og siden trommerne; eller mŒske er
det nemmeste at lave et totaktsgroove med bas &
tromme f¿rst . . .
det er lidt forskelligt fra person til
person.
Lav et groove pŒ Žn - to takter og benyt
det som skelet til henholdsvis A- og B-stykket.
Bagefter kan du sΠrette ind i forhold til melodien,
l¾gge fills og breaks og markeringer ind.
BAS
Bassen giver den harmoniske og rytmiske
bund og skal lede fra Žn akkord til den n¾ste. Husk
at sekundforbindelsen op til n¾ste akkords grundtone
almindeligvis fungerer godt.
Ostinater er gode til at give en klar rytmisk og
melodisk profil til bassen, og kan ogsŒ
give et dejligt enhedspr¾g pŒ dele af
satsen.
Til ostinater er pentatone skalaer gode -
HUSK durpentaton til durakkorder og molpentaton til
molakkorder.
Generelt skal du pr¿ve at undgŒ
parallelle oktaver og kvinter til melodien.
Modbev¾gelse i forhold til melodien er
derimod en god ting.
TROMMER
Trommerne har 3
lag:
1)
beatmarkering omkring 1 og 3 i stortromme
2) afterbeat omkring
2 og 4 i lilletromme
3)
ottendedelsunderdelinger i hihat/rideb¾kken
Trommerne skal
markere overgange med fills - husk at de fleste
fills med 16dele rundt pŒ tom'er og lignende kr¾ver
to h¾nder - derfor ikke hihat eller rideb¾kken
samtidig.
Trommerne skal markere accenter i
melodien: ben hihat giver en lille markering;
crashb¾kken giver en stor.
Lilletrommen og stortrommen bruges ogsŒ
til at markere.
Sammen med crashb¾kken benyttes oftest
stortrommen for at give en st¿rre effekt -
lilletrommen kan ogsΠbenyttes her.
Lifts i melodien er oplagte steder at
markere :)
AKKORDINSTRUMENT
Hvis man kunne t¾nke sig at tilf¿je et
akkordinstrument - oftest en guitar - skal dette kun
noteres rytmisk. Men nu om dage er dette slet ikke
n¿dvendigt og heller ikke velset i
eksamensopgaverne. Men hvis du nu alligevel fŒr brug
for at notere et rytmeinstrument f¿lger der herunder
lidt rŒd.
Rytmisk l¾gger akkordinstrumentet sig
oftest omkring afterbeatet (lilletrommen) - men
rytmiseret eller underdelt som i dette eksempel:
Det kan ogsŒ l¾gge sig pŒ off-beatet
(-og -og -og -og) som i ska.
Akkordinstrumentet skal finde sin plads i
groovet og lave noget de andre instrumenter ikke
helt laver, og som hovedregel skal det v¾re komplement¾rrytmisk
til bas & stortromme. Men det kan ogsŒ
v¾re sammenfaldende; dvs at bas, tromme og
akkordinstrument spiller Žns i en periode - f.eks. i
en claves-rytmik.
De generelle markeringer i f.eks. trommen
vil oftest ogsŒ v¾re at finde i akkordinstrumentet.
Men det kan sagtens have sine egne markeringer og
lifts som en del af dets groove.
