INDHOLD:
1. TAKTARTER
2. NODEL®NGDER og PAUSER
3. BINDEBUER og PUNKTERING
4.OFF-BEATS
5. TRIOLER
6. OPTAKT
7. SEKSTENDEDELE
|
|||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
MUSIKANALYSE |
Klassik
Wienerklassik, fra ca. 1750 til 1820, betegner den stilperiode der efterf¿lger Barokken.
I klassiken bliver symfoniorkesteret udvidet med flere bl¾sere - is¾r tr¾bl¾sere som tv¾rfl¿jte, oboe, fagot og klarinet - og slagt¿j med timpani/pauker. Hammerklaveret udvikles gradvist til det moderne flygel vi kender i dag, dog f¿rst endeligt ved slutningen af 1800-tallet.
I instrumentalmusikken udvikles sonatesatsformen, hvor der arbejdes med to kontrasterende temaer. Den overvejende satsteknik er den homofone (= et tema med akkompagnement), men fugerede passager forekommer. Egentlige fugaer komponeres dog sj¾ldent.
Der skrives en god del sonater for klaver, eller klaver og fl¿jte / violin, til brug for musiceren i det borgerlige hjem med klaver. Der komponeres ogsŒ en del kammermusikalske v¾rker, som trioer og kvartetter. Komponisten gŒr gradvist fra at v¾re ansat ved hof eller kirke til at v¾re selvst¾ndig kunstner, der skal leve af at s¾lge sine v¾rker til et marked, hvilket faciliteres af forlagsvirksomhed.
De kendteste komponister fra klassiken t¾ller Joseph Haydn (1732-1809), Wolfgang Amadeus Mozart (1756-1791) og Ludvig van Beethoven (1770-1827). _____________________________________________________________________________ Generelt >
Jakob Jensens side om klassiken
Menuet Formoversigt over en menuet Mozart, Eine Kleine Nachtmusik, Menuet: arbejdssp¿rgsmŒl á node Mozart, pianosonate KV 282: node (hele sonaten) > Jakob Jensens analyse af Mozarts menuet i A-dur, K 464 Sonate Sonatesatsform Mozart,
Eine Kleine Nachtmusik, 1.sats: arbejdssp¿rgsmŒl
á node
á lyd >
Link til analyse af Eine Kleine Nachtmusik, 1.sats
(YouTube) Variationssats Beethoven, symfoni no 7, 2.sats: node á analyse Mozart, Fl¿jtekvartet, 2.sats: node á arbejdspapir á svar
|
||||||||
|