Noder

Noder benytter vi til at notere musikkens tonehøjde - altså hvor lyst eller dybt musikken klinger.

I starten af notationens historie angav de anvendte tegn – neumer – blot en relativ tonehøjde – altså hvorvidt sangeren skulle bevæge sig op eller ned, og hvor mange toner der skulle ledsage hver tekststavelse osv.

Omkring år 1000 begyndte man at benytte hjælpelinier for at angive musikkens tonehøjde mere præcist, og med anvendelsen af fire linier i tertsafstand, samt en nøgle der angiver enten tonen C eller F, blev tonehøjderne angivet ret præcist. Det kan man se et eksempel på nedenfor.

Sidenhen er der kommet en linie mere på, så nodesystemer nu som standard har fem linier i modsætning til de fire i eksemplet.

Notationssystemet

Notationssystemet bygger på et ønske om at inddele af tonehøjderne - frekvenserne - på en anskuelig og præcis måde. Med udgangspunkt i oktaven benytter vi i den vestlige verden nu en inddeling i 12 lige store dele - 12 halvtoner.

At benytte intervallet en oktav som skæringspunkt forekommer naturligt, da oktaven fremkommer når man halverer længden af en lydgiver - en svingende streng f.eks. Man fordobler på denne måde antallet af svingninger = frekvensen og får så en lysere udgave af den samme tone - tonen en oktav højere. Tonerne i den næste oktav starter så at sige forfra.

Men sådan har det ikke altid været. I St. Benigne-tonalet - et manuskript fra slutningen af 900-tallet er de linieløse nodeangivelser - neumerne - suppleret med bogstaver fra a til p - altså fortløbende bogstaveret over to oktaver. Men omkring samtidig bliver den nugældende notation også introduceret i manuskriptet Dialogus de Musica, med betegnelserne a-b-c-d-e-f-g for tonerækken indenfor oktaven, og dette system har vi så bevaret til i dag, selvom andre systemer, der bl.a. byggede på en inddeling indenfor kvinten, eksisterede på samme tid.

Stamtoner

Stamtoner er betegnelsen for de 7 toner oktaven er inddelt i, og som du kan finde på klaverets hvide tangenter.

Når oktaven er inddelt i 12 halvtoner kan afstanden mellem de 7 stamtoner ikke være den samme overalt. Hvis vi tager udgangspunkt i tonen C er afstandende:

1 – 1 – ? – 1 – 1 – 1 – ?, hvilket også udgør en C-dur skala (se > skalaer).

Eller sagt på en anden måde: der er en halv tone mellem alle klaverets tangenter - det er jo på den måde oktaven er inddelt - og det betyder at de steder hvor der ikke er en sort tangent imellem to hvide, ja, der er der kun en halv tone mellem tonerne.

En særhed er der omkring tonen B. Den hedder i Tyskland og Skandinavien oftest H, hvilket man mener beror på en skrivefejl en gang, og tonen Bb betegnes her B. Der er jo noget forvirrende aldenstund at engelsk og amerikansk notationspraksis er med B og Bb som på illustrationen ovenfor. En enighed om at kalde tonen B enten B eller H, men altid at kalde tonen mellem A og B/H (=A#) for Bb vil gøre livet nemmere.

G-nøglen

G-nøglen - eller diskantnøglen - er den første nøgle du skal lære at kende. Man bruger nøglen i starten af systemet til at angive et præcist udgangspunkt for at læse noderne i systemet - nøglen angiver én bestemt tonehøjde.

G-nøglen angiver tonen G ovenover nøglehuls-C'et - det midterste C på klaveret - og den ligner også et G med lidt ekstra swung.

I nodesystemet noteres stamtonerne i rækkefølge skiftevis på en linie og på et mellemrum mellem linierne. Der er altid en terts (= tre toner) mellem to linier eller mellem to mellemrum ved siden af hinanden.

Har du brug for at gå udenfor de fem faste linier benytter man bilinier.

De fem linier kaldes samlet et system.

For at lære noderne udenad kan du benytte de to remser

- En Gås Har Dejligt Fedt for de fem linier, og

- Frøken Andersen Cykler Elegant for de fire mellemrum i selve systemet.

Du kan også bare lære dem - den nederste line er tonen E, den øverste linie er tonen F og nøglehuls-C ligger på den første bilinie under systemet.

Vælg nogle fixpunkter som du kan huske og regn så resten af noderne ud fra dem.

> Opgave 1 - stamtoner i G-nøglen

Fortegn

Man kan hæve eller sænke enhver tone ved at sætte et fortegn foran noden:

- et kryds hæver tonen ? tone - man går én gang til højre på klaviaturet.

Tonenavnet får tilføjet endelsen -is: Cis, Dis, Fis, Gis, Ais

- et lille b sænker tonen ? tone - man går én gang til venstre på klaviaturet.

Tonenavnet får tilføjet endelsen -es: Des, Es, Ges, As, Bb (og ikke Hes eller Bes)

- et opløsningstegn fjerner alle de fortegn der måtte være tilknyttet en tone, så man er tilbage til stamtonen.

Du kan se de almindeligste - og -toner på billedet her.

Du også kan se at det på et klaver er lige meget om du går ? tone op fra C - til tonen Cis - eller ? tone ned fra D til tonen Des.

Alle toner kan hæves eller sænkes med fortegn: tonen E kan f.eks. hæves til Eis, som så er samme tone som F på klaveret.

Sjældnere kan man finde dobbeltfortegn - dobbelte alterationer:

- dobbelt-kryds hæver en tone med to halvtoner = en hel tone op.

Tonenavnet får tilføjet endelsen -isis: Cisis, Fisis ..

- dobbelt-b sænker en tone med to halvtoner = en hel tone ned.

Tonenavnet får tilføjet endelsen -eses: Geses, Deses ..

Faste fortegn. Faste -er eller faste -er angiver den toneart som musikstykket er i, og sættes yderst til venstre på staven lige efter nøglen.

De faste fortegn angiver at alle toner der forekommer i dette system skal have den alteration der er angivet. Et fast kryds for tonen F betyder således at alle F-er i dette system skal hæves en ? tone, uanset hvilken oktav de befinder sig i.

Løse fortegn gælder derimod kun den faktiske tonehøjde hvor de er sat, og de gælder kun for én takt ad gangen. I den følgende takt er de derfor ophævet automatisk.

Mange nodeprogrammer sætter dog et 'huske'-opløsningstegn i den følgende takt - bare for en sikkerheds skyld.

> Opgave 2 - toner i G-nøglen med løse fortegn

F-nøglen

F-nøglen benyttes til at notere noderne i klaverets venstre hånd, til basser og andre dybe instrumenter: fagotter og basuner og tubaer og celli og den slags.

Nøglen angiver tonen F - deraf navnet - under nøglehuls-C'et.

For at lære noderne i F-nøglen er det nemmest at huske nogle fix-toner. Tonen F er jo den anden linie ovenfra - den tone som F-nøglen 'peger på' med de to prikker. Den nederste lnie er tonen G, og den midterste er tonen D. Så kan du hurtig regne dig frem til de andre - indtil du har lært dem udenad, naturligvis ;)

> Opgave 3 - stamtonerne i F-nøglen

> Opgave 4 - toner i F-nøglen med løse fortegn

Klaviaturet og midter-C

G-nøglen og F-nøglen kan tilsammen dække alle klaverets toner og sættes sammen til et klaversystem, som du kan se nedenfor.

De to nøgler mødes på midten, hvor du finder nøglehuls-C'et /midter-C'et som er den midterste tone på klaveret.

Oktaveringer

Hvis du kommer meget højt op, eller dybt ned vil du møde rigtig mange bilinier, og det kan være lidt besværligt at aflæse. Derfor benytter man ofte oktaveringsbetegnelser i stedet.

8va betyder at noden klinger én oktav højere end noteret:

8vb betyder at noden klinger én oktav dybere end noteret:

Man kan også benytte oktaverende nøgler hvor oktaveringen op eller ned er indbygget i nøglen - her ser du en tenornøgle, der oktaverer én oktav ned:

I praksis er mange af de oktaverende nøgler underforstået. Guitar noteres således i en almindelig G-nøgle, men klinger en oktav under; basguitar og kontrabas noteres i F-nøglen, men klinger også en oktav under det noterede.

C-nøglen

C-nøglen placerer sig midt imellem G- og F-nøglen. Dens centrum er klaverets nøglehuls-C og det gør den praktisk for f.eks. bratsch (viola) som er stemt en kvint under violinen, hvis toneomfang passer fint med G-nøglen.

C-nøglen vil du møde i rigtig meget klassisk musik fra strygekvartetter til symfonier.

Her kan du se hvordan klaviaturets toner fordeler sig på de tre nøgler, og hvordan bratsch-nøglen / C-nøglen lige præcis dækker området imellem de to andre nøgler. Derfor er den smart.

Hvis du ikke læser C-nøglen til daglig kan du nemt aflæse tonenavnene ved at bruge dette lille fif: læs noden som var den skrevet i en G-nøgle og læg én til. Så får du nodenavnet. Skal du spille noderne skal du huske at de klinger en oktav dybere.

> Opgave 5 - stamtoner i C-nøglen

> Opgave 6 - toner i C-nøglen med løse fortegn

> Opgave 7 - blandede opgaver

Links

> Musikipedia - nodelære

> Jakob M. Jensens interaktive øvelser