Intervaller

 

Intervaller benytter vi til at betegne afstanden mellem to toner, og det navngives efter toptonens nummer i durskalaen – med latinske betegnelser:

Intervaller kommer i to forskellige kategorier:

a) de rene (prim, kvart, kvint og oktav) og b) de små eller store (sekund, terts, sekst og septim). Herudover kan alle intervaller enten være forstørrede (plus en halv tone) eller formindskede (minus en halv tone).

Du kan finde den præcise størrelse ved at tælle halvtonetrinene – se skemaet forneden.

Bestem et interval

Du finder intervallets navn ved at tælle antallet af stamtoner mellem de to toner i intervallet, og huske at både starttone og sluttone skal tælles med.

Således omfatter intervallet fra c til e tre toner: c-d-e og er derfor en terts, mens intervallet fra a til f omfatter seks toner: a-h-c-d-e-f og er derfor en sekst, og så fremdeles:

Denne tællemåde - og også intervallets betegnelse - er uafhængig af eventuelle fortegn: intervallet fra cis til Bb omfatter syv stamtoner og er derfor en septim: c-d-e-f-g-a-h, omend det i dette tilfælde er en formindsket septim.

Ulige og lige intervaller

Dette er ikke et begreb man som sådan opererer med indenfor musikteori, men er blot en måde til hurtigt at se og bestemme et interval.

Et ulige interval: prim (1), terts (3), kvint (5) og septim (7) er ensliggende i nodesystemet. Det vil sige at top-og bundtonen begge ligger enten på en streg eller i et mellemrum.

De lige intervaller: sekund (2), kvart (4), sekst (6) og oktav (8) er uensliggende - dvs. den ene tone ligger på en streg, mens den anden tone ligger i et mellemrum.

 

Store og små intervaller

Sekund, terts, sekst og septim kan enten være store eller små, og den præcise størrelse finder du ved at tælle antallet af halvtonetrin mellem de to toner. Her er det afstanden (dvs. trinene) fra den ene tone til den næste der skal tælles, og derfor skal intervallets første tone ikke tælles med. Den er jo bare en tone og ikke en afstand.

Intervallet fra c til es består af tre halvtonetrin: #1 fra c til cis, #2 fra cis til d og #3 fra d til es, og intervallet er derfor en lille terts.

Intervallet fra c til e består af fire halvtonetrin: #1 fra c til cis, #2 fra cis til d, #3 fra d til dis og #4 fra dis til e, og intervallet er dermed en stor terts.

Se oversigten over intervallerne fra prim til oktav og deres antal af halvtonetrin nedenfor.

Forstørrede og formindskede intervaller

Alle intervaller kan være forstørrede eller formindskede ved at hæve eller sænke en af tonerne en halv tone.

Intervallet fra c til e er en stor terts; intervallet fra c til eis er således en forstørret terts. Ganske vist er omfanget identisk med en kvart, men da intervallet er angivet med stamtonerne c og e er det en terts - en forstørret terts.

På samme måde er intervallet fra cis til es en formindsket terts, der ganske vist kun omfatter to halvtonetrin, og altså derfor er identisk klangligt med en stor sekund.

Den forstørrede kvart (t.ex. c til fis) og den formindskede kvint (fra c til ges) betegnes også begge som intervallet en tritonus - meget passende da det omfatter tre hele toner.

Bestemme større intervaller

Ved intervaller over en kvint er der to metoder der er nemmere, end at tælle nedefra:

1. Du kan benytte omvendingsintervaller:

Omvendingsintervaller er to intervaller der tilsammen giver en oktav - således sekund/septim; terts/sekst; kvart/kvint.

Og lille og stor modsvarer hinanden, således at en lille sekund modsvares af en stor septim; en stor sekund modsvares af en lille septim; en lille terts modsvares af en stor sekst og en stor terts modsvares af en lille sekst.

Hvis du således skal læse det opadgående sekst-interval fra C til A, flytter du en af tonerne en oktav i den modsatte retning og får derved omvendingsintervallet fra tonen A til C.

A til C er en lille terts – ergo er dit oprindelige interval (C til A) en stor sekst

 

 

2. Men du kan også nemt læse intervallet relativt udfra det nærmeste rene interval:

En lille sekund (en halv tone) over kvinten finder du den lille sekst; en stor sekund over kvinten finder du den store sekst.

En lille sekund ned fra oktaven finder du den store septim, en stor sekund ned finder du den lille septim – det er i virkeligheden bare anvendte omvendingsintervaller.

En lille sekund over oktaven finder du den lille none, en stor sekund over finder du den store none.

Intervallerne over en oktav er:

Få styr på kvinten. Hvilke kvinter er rene?

Alle kvinter mellem stamtonerne er rene – pånær kvinten fra tonen H – den er formindsket:

   

 

Oversigt over intervaller og antal halvtonetrin