Skalaer

 

En skala er en række toner der definerer en sangs eller et musikstykkes tonalitet.

Ordet har italiensk oprindelse ('scala') og betyder egentlig bare en trappe eller en stige.

I den vestlige verdens musik er de mest udbredte skalaer de syvtonige, diatoniske skalaer, som dur- og molskalaen og de modale skalaer (kirketonearterne), men pentatone (femtonige) skalaer er også meget almindelige; især indenfor folkemusik.

Disse skalaer bygger alle på et diatonisk (dvs. bestående af både hele og halve toner) udvalg af toner fra de 12 halvtonetrin, som man inddelte oktaven i. Se mere herom under noder.

Men der findes også både 6-tonige skalaer - som heltoneskalaen - og 8-tonige skalaer - som den formindskede skala - foruden, naturligvis, den kromatiske skala, der består af alle de 12 halvtoner, vi har inddelt oktaven i.

I andre dele verden benyttes andre modi, der bygger på såvel kvarttoner som neutrale intervaller - hvilket er intervaller midt imellem vores definerede store og små intervaller (som stor eller lille terts) – som det f.eks. er tilfældet i den arabiske musiks makam (på engelsk maqam).

Historisk fremgår nogle af de tidligst kendte skalaer, kirketonearterne, fra nedskreven musik fra slutningen af 900-tallet (se > noder).

Denne side på tartelet.dk omhandler kun de skalaer der udbredte i den vestlige verden.

INDHOLD

1. DURSKALAEN

2. MOLSKALAER

3. MODALE SKALAER

4. BLUES-SKALAER

5. PENTATONE SKALAER

6. JAZZ-SKALAER m.m.

En durskala er opbygget af en række af store og små sekunder: 1 – 1 – ? – 1 – 1 – 1 – ? ,  altså en diatonisk skala. På et klaver fremkommer durskalaen - C-dur-skalaen - hvis du spiller fra C til C på de hvide tangenter:

Alle durskalaer følger naturligvis samme intervalrække. Trinene benævnes efter intervallet i forholdet til grundtonen: prim - sekund - terts - kvart - kvint - sekst - septim (- oktav).

Her en C-durskala:

Den rene molskala

På et klaver fremkommer den rene molskala ved at spille fra A til A på de hvide tangenter. Intervalrækken hedder således: 1 – ? – 1 – 1 – ? – 1 – 1 . Trinene benævnes ligesom i durskalaen efter intervallet i forholdet til grundtonen: prim - sekund - terts - kvart - kvint - sekst - septim (- oktav), men angives her i absolutte trin - dvs. b3, b6 og b7 – de tre trin, der er sænkede i forhold til trinene i dur.

Her en ren A-molskala:

Den harmoniske molskala

I et funktionsharmonisk tonalt univers bruger man en durakkord på skalaens 5. trin - det er nemlig dominanten der leder hjem. Og en dominant fungerer som en sådan ved at have en ledetone, der leder hjem til toneartens grundtone. Ledetonen findes på skalaens høje 7. trin - dvs. durskalaens 7. trin.

I den rene molskala er den treklang der kan bygges på 5. trin en molakkord, nemlig en E-mol (E - G - H), og molakkorder fungerer ikke som dominanter - derfor ændres akkorden på skalaens 5. trin til en durakkord; i dette tilfælde E-dur (E - G# - H).

Den harmoniske molskala har således et højt 7. trin, og ser sådan ud – harmonisk A-mol:

Den melodiske molskala

I en melodisk sammenhæng giver den harmoniske mol en interessant farvning ved det forstørrede interval fra det lave 6. trin til det høje 7. trin – en forstørret sekund.

For at udligne dette forstørrede spring har man hævet det 6. trin også, og således fremkommer den melodiske molskala.

Den eneste forskel – men en vigtig én – mellem denne skala og den almindelige durskala er det sænkede 3. trin, som jo netop markerer den væsentligste forskel mellem dur og mol.

Her er en melodisk A-molskala:

Modale skalaer

En modalitet – også kaldet en modus – er kendetegnet ved en underliggende skala samt en række melodiske vendinger eller formler. I modsætning til dur-mol-tonaliteten, der er kendetegnet ved en ledetonebaseret stræben efter et 'hjem' – grundtonen eller Tonika.

De almindeligst kendte og anvendte modale skalaer er de der har deres oprindelse i kirketonearterne, og som sådan først er beskrevet af græske teoretikerne fra antikken, og senere af den frankiske teoretiker Aurelianus Reomensis omkring 840/850 i skriftet Musica Disciplina, hvor den middelalderlige brug af kirketonearterne har været nogenlunde fastlagt.

 

Men også pentatone skalaer og bluesskalaer må defineres som modale, i og med deres manglende brug af ledetonen.

Kirketonearterne

De syv modale skalaer vi opregner i dag – der var flere oprindeligt, nemlig 12, men det vil føre for vidt her – finder du på et klaver ved at spille stamtonerne i rækkefølge (= de hvide tangenter) startende på henholdsvis c, d, e, f, g, a eller h.

Den joniske skala – stamtonerne fra c til c, svarende til en almindelig durskala:

Den doriske skala – stamtonerne fra d til d, svarende til en molskala med hævet 6. trin:

Den frygiske skala – stamtonerne fra e til e, svarende til en molskala med sænket 2. trin:

Den lydiske skala – stamtonerne fra f til f, svarende til en durskala med hævet 4. trin:

Den mixolydiske skala – stamtonerne fra g til g, svarende til en durskala med lavt 7. trin:

Den æoliske skala – stamtonerne fra a til a, svarende til en ren molskala:

Den lokriske skala - stamtonerne fra h til h, svarende til e molskala med lavt 2. og lavt 5. trin:

De modale skalaer benyttes ofte i jazz, i pop og rock samt i nyere klassisk musik, Messian f.ex. De skalaer man almindeligvis finder her er dorisk, lydisk og mixolydisk, men også æolisk og jonisk bruges i et modalt univers, i modsætning til den funktionsharmoniske brug af henholdsvis dur og mol.

De lidt mere obskure er den frygiske skala, der var et hit i heavy metal en overgang, samt den lokriske der vel nærmest aldrig bruges.

Bluesskalaen

I blues og bluesbaseret musik, som f.eks. soulmusik m.m., sker der det tonalt interessante at det musikalske akkompagnement er i dur, medens vokalen, og ofte blæserne, benytter en bluesskala og dermed spiller mere eller mindre i mol.

Bluesskalaen kommer i mange versioner, men den mest basale er en mol pentaton skala, her udfra C: 

Men ofte benyttes de andre toner i skalaen - sekund og sekst - også, og i blues- og jazzmusik anvendes b5 ofte, og således ser en samlet bluesskala sådan her ud:

Den dur-pentatone og mol-pentatone skala er femtonige udsnit af de diatoniske skalaer. Karakteristisk for dem er at det er alle halvtoneforbindelserne, de små sekundspring, der er udeladt.

Den dur-pentatone og mol-pentatone skala er sådan set den samme skala, men med forskellig grundtone – svarende til durskalaen og den parallelle molskala.

C-dur pentaton:

A-mol pentaton:

Indenfor jazz især benyttes en del udvidede skalaer, der knytter sig til akkordudvidelserne på dominantakkorder i et funktionsharmonisk univers, samt naturligvis en del modale skalaer indenfor jazz der bevæger sig i et modalharmonisk univers.

Her skal nævnes et par fra den fra den førstnævnte kategori, da de modale skalaer jo er behandlet ovenfor.

Den almindelige skala der knytter sig til en tonearts dominant, vil jo være durskalaen spillet fra 5. trin, dvs. i praksis en mixolydisk skala fra dominantens grundtone.

En skala der knytter sig til akkorden 7^#11, dvs. en mixolydisk skala med tilføjet højt 4. trin, som i en lydisk skala. Kan anvendes på mange dominantakkorder som et krydderi :)

En skala der knytter sig til akkorden 7^b5#5b9#9, dvs med ca. alle de udvidelser man kan finde på. Skalaen er karakteristisk ved at starte ligesom ottetoneskalaen og derefter fortsætte i heltonetrin efter tertsen.

Denne skala kan benyttes til 7^b9- og 7^#9-akkorder og man får derved også ^{#5 /b13} med i købet.

Denne skala findes i to udgaver, som begge er symmetrisk bygget op.

Den mest almindelige anvender skiftevis et halvt og et helt tonetrin – en lille sekund + en stor sekund.

Den anden udgave er opbygget omvendt: et helt tonetrin + et halvt tonetrin – en stor sekund + en lille sekund.

Da ottetoneskalaerne er symmetrisk opbygget findes der kun tre forskellige af hver. Skalaerne fra henholdsvis C, Eb, F# og A er identiske.

Disse skalaer benyttes til dim7-akkorder eller 7^b9- og 7^#9-akkorder. Hertil passer den første udgave af ottetoneskalaen, da den giver udvidelser der passer til en 7^b9#9#11-akkord.

Ottetoneskala #1:

Ottetoneskala #2:

_____________________________________________________________________________

> Skalaoversigt - som pdf

> Musikipedia om skalaer

> Jakob Jensen om skalaer