home
site search by freefind advanced
SKRIFTLIG MUSIK
   

Jazzgroove

Rytmegruppen - groovet - i et jazzarrangement bestŒr af en basstemme og en trommestemme.

Groovet skal afspejle meodiens forskellige afsnit og udvikling og skal derfor bestŒ af minimum to forskellige grooves - et two-beat og et four-beat - samt markere overgange mellem formled, melodiens lifts samt st¿tte det arrangement du har lavet . . m.m.

Du kan finde en samlet oversigt over hele jazzarrangementet (kor + rytmegruppe) pŒ Jazzsiden under skriftlig musik, hvor du fŒr en oversigt over hvilke forventninger og krav der er til udarbejdelsen af det samlede jazzarrangement.

PŒ denne side finder du f¿rst en gennemgang af hvordan man konstruerer en jazzbass, og dern¾st hvordan du laver en god Jazztromme, og allernederst er der lidt uddybende papirer og links til 'rigtig' jazzbas og -trommer, samt opgaver i stigende sv¾rhedsgrad.

INDHOLD

1. Two-beat bas
2. Four-beat bas / Walking
3. Jazztrommer
4. Standard trommerytmer - two-beat / four-beat
5. Trommemarkeringer og hits
6. Eksempler og opgaver

Jazzbas

Bassens rolle i arrangementet er at l¾gge den den harmoniske og rytmiske bund. Bassen angiver hvor vi er harmonisk og spiller naturligvis t¾t sammen med trommerne i det rytmiske groove.

I jazzarrangement skal der vises bŒde en two-beat og en four-beat fornemmelse. Oftest er der two-beat i det f¿rste A-stykke og four-beat i B-stykket. Andet A-stykke er valgfrit, men er ofte ogsŒ four-beat.


Bassen skal ogsŒ lave nogle variationer i standardrytmerne og have en fornuftig stemmef¿ring - dvs. den skal ikke v¾re umotiveret springende. Der tilstr¾bes en logisk linief¿ring.

Ofte vil bassen have en modbev¾gelse til melodien, fremfor en parallel linie, men det er ikke en regel, som sŒdan.


Sammenst¿d med melodien - eller med koret - kan selvf¿lgelig forekomme hvorved dissonanser kan opstŒ, men grundet den store afstand mellem bas og arrangement og melodi, er dette som oftest ikke et problem, og ikke noget man beh¿ver at bekymre sig om.


Bassens normale ambitus skal naturligvis overholdes


Two-Beat Bas

Kernen i en two-beat bas er en baslinie der betoner half-beatet, 1 og 3; altsŒ en bas i en grundl¾ggende halvnodefornemmelse. Nedenfor er en r¾kke grundregler som giver en solid two-beat:

1.    Omfanget af bassen er fra det dybe E Ð bassens dybeste tone Ð og ca to oktaver+ opad:


2.    Den rytmiske fornemmelse er som n¾vnt half-beat, dvs. halvnodebaseret, og i sin enkleste        form spilles der blot halvnoder. Dertil varieres med et udvalg af rytmer sŒsom:

3.     Da bassens rolle er at l¾gge den harmoniske bund, bev¾ger den sig typisk fra den ene             akkords grundtone til den n¾ste; mŒlet for bassen kaldes target notes (T). Den formidler             dern¾st overgangen til den n¾ste akkords grundtone ved en sŒkaldt approach note (A).

Disse approach notes vil ofte v¾re enten en akkordtone (1, 3 eller 5) eller en gennemgangstone, der er i sekundafstand til den n¾ste akkords grundtone. Hvor der springes til n¾ste akkords grundtone er der oftest tale om spring fra grundtonen, eller spring fra kvinten.

4.    Gennemgang benyttes mest ved akkorder i sekund- eller tertsafstand, men her er simpel             tonegentagelse ogsŒ en mulighed.

L¾g m¾rke til at gennemgangstonen oftest v¾lges sŒ vi fŒr en sekundafstand (stor eller lille) til den f¿lgende akkords grundtone.

5.    Kvinten kan bruges sŒvel ved akkorder i tertsafstand som i kvint-/kvartafstand. Ved                    kvintforbindelser bruges ogsŒ gerne den s¾nkede kvint.

6.     Tertsen benyttes naturligvis ogsŒ ofte.Husk her at benytte den korrekte terts - en durterts             ved en molakkord regnes i denne sammenh¾ng som en fejl. Men man mŒ naturligvis gerne         benytte en kromatisk gennemgang ved en molakkord.

7.     Ved kun Žn akkord pr. takt benytter bassen typisk en af tonerne i grundtreklangen Ð tertsen,         kvinten eller oktaven Ð pŒ 3-slaget, som trinbr¾t til n¾ste akkord, og v¾lger den der bedst         muligt leder videre til n¾ste akkords grundtone.

8.    Bassen foregriber aldrig den n¾ste akkords grundtone, da man jo ikke kan lede hen tll en            tone vha. den samme tone. Det ville ogsŒ sl¿re den harmoniske progression hvis den nye            akkords grundtone optr¾der f¿r den egentlig skal.

9.    Bassen springer gerne til en anden akkordtone: tertsen, kvinten, septimen eller oktaven,            men kun lejlighedsvis h¿jere Ð lidt afh¾ngig af hvordan det ligger pŒ bassen. Ved spring til        septimen viderf¿res der oftest trinvist nedad, som i de fleste andre stemmef¿ringsm¾ssige        forhold. Se eksempler pŒ en sŒdan ret levende bas i Diana Kralls: Fly Me to The Moon.

Herunder er f¿rst et eksempel pŒ hvordan man ikke skal g¿re: her er bŒde forudgriben af n¾ste akkords grundtone, flere kedelige spring og ingen klar retning i bassens linie:

Men sŒdan her mŒ man gerne g¿re Ð her er en god linief¿ring selvom bassen benytter bŒde terts-, kvint- og sekstspring.

Her er til slut et eksempel med en r¾kke variationer over den samme akkordrundgang Ð fra den helt enkle til den mere udsmykkede.


Four-Beat Bas / Walking

Kernen i en walking-bas er den 'vandrende', stabile basgang bestŒende af en steady puls pŒ alle fjerdedelene i takten. Bassen vandrer idet den skifter tone pŒ hver fjerdedel, men kan dog ogsŒ bruge tonegentagelse pŒ to efter hinanden f¿lgende fjerdedele.

Den varierer ogsŒ gerne pulsmarkeringen ved at tilf¿je underinddelinger Ð 8.dele og trioler Ð men nodev¾rdier l¾ngere end en fjerdedel er ikke sŒ velset, kun ved specielle breaks og markeringer. Halvnoder og punkterede fjerdedele h¿rer ikke hjemme her.

Linief¿ring i bassen er en vigtig ting, og ses tydeligst i forbindelse med walking. Der skal v¾re en god og logisk linie i bassen Ð 'tilf¾ldige' spring fra tone til tone er ikke velset.

NŒr det er sagt, vil der selvf¿lgelig v¾re arrangementsm¾ssige idŽer der gŒr pŒ tv¾rs af disse grundregler.

DET BASALE

1.     PŒ hver ny akkord starter bassen som hovedregel pŒ grundtonen; det er bassens sŒkaldte         target note (T), dvs. bassens mŒltone. I sj¾ldnere tilf¾lde kan den ogsŒ starte pŒ andre             akkordtoner end grundtonen Ð tertsen eller kvinten f.eks. Ð hvis der er en st¾rk melodisk             grund til det.

2.     De ¿vrige toner kan v¾re akkordtoner eller gennemgangstoner og ledetoner pŒ vej til den
        n¾ste akkord. Der kan naturligvis v¾re flere gennemgangstoner og evt. kromatisk
        bev¾gelse mellem akkordtonerne. Akkordbrydninger er ogsŒ ret almindelige; se
        eksemplerne nedenfor, samt eksemplet pŒ et helt ABA-arrangement af Deed I Do.

3.     Den sidste tone f¿r akkordskiftet, den sŒkaldte approach note (A), skal lede frem til den nye
        akkords grundtone. Dette g¿r den oftest ved at v¾re i en sekundafstand (stor eller lille) til
        denne. En approach note kan i sagens natur ikke v¾re lig med den n¾ste akkords
        grundtone Ð den skal jo lede hen til og ikke forudgribe den.

4.     Oftest tilstr¾bes en baslinie der er domineret af trinvis bev¾gelse, med en melodisk og
        retningsbestemt linief¿ring. Oktavspring Ð og andre spring Ð er dog ogsŒ almindelige, som
        man kan se af eksemplerne nedenfor og som man kunne se i twobeat-eksemplet: Fly Me to
        The Moon.

5.     Paralleller. Man undgŒr almindeligvis at bassen f¿lger melodien i parallelle oktaver, og
        undgŒr helst ogsŒ parallelle kvinter mellem baslinie og melodi. Dette er ikke nogen absolut
        regel, men udspringer af et ¿nske om balance i arrangementet Ð derfor prioriteres
        modbev¾gelse over parallelbev¾gelse Ð og af klanglige hensyn, hvor parallelle kvinter is¾r
        kan v¾re meget pŒfaldende.

6.     Bassen markerer ligesom trommerne periodeskift, f.eks. ved at skifte til four-beat en takt
        eller to f¿r arrangementet skifter til det nye formled, eller ved at lave variationer i sin
        grundrytme netop ved periodeslutninger eller sŒgar indenfor et totakts-m¿nster.

7.     Lifts kan godt benyttes i bassen ved s¾rlige lejligheder i forbindelse med det ¿vrige
        arrangement. Man skal dog ikke lade bassen markere alle melodiens lifts, for bassens
        funktion er at l¾gge en stabil bund under arrangementet, og mange liftmarkeringer vil g¿re
        denne bund urolig.


EKSEMPLER pΠwalking-bas

1. Treklangsbrydninger



2. Skalabev¾gelse



3. Tonegentagelse



¯velse: Find 5 fejl




Jazztrommer

I dit jazzarrangement skal trommerne vise to forskellige grundrytmer - Žn svarende til two-beat og Žn svarende til walking. Til two-beat skal du enten benytte hi-hat 'pŒ tirsdag' eller whiskers pŒ lilletrommen, og til four-beat/walking skal du benytte rideb¾kken.

Herudover er det trommernes funktion at markere perioder og formled vha. fills og opl¾g, samt at markere alle v¾sentlige h¾ndelser i arrangementet.

Og hvad er sŒ v¾sentlige h¾ndelser? Ja, det er oplagt at lifts markeres i st¿rre eller mindre grad, og at de korsvar der er i arrangementet bliver st¿ttet af trommerne. Herudover kan trommerne lave mindre, kommenterende ting pŒ egen hŒnd.


De enkelte dele af trommes¾ttet

STORTROMMEN

I det "virkelige jazzliv" i et swing-univers er stortrommen hovedsageligt et effektinstrument, der benyttes til markeringer, og ikke en fast del af trommernes grundrytme. NŒr det er sagt er det dog rart med en fast stortrommemarkering af 2- eller 4-taktsperioder, som det kan ses i eksemplerne nedenfor.

Igen i den 'virkelige verden' spiller stortrommen ofte helt let bassens rytme - kaldet 'feathering'. I two-beat spilles bare 1 + 3, mens alle 4 slag spilles i four-beat. Dette noteres som oftest ikke (i nyere scores i det mindste) og det g¿r vi heller ikke.

Stortrommen bruges:

- PŒ 1-slaget i f¿rste takt af et nyt formled.
- Som sidste slag i et nedadgŒende fill.
- Sammen med lilletrommen (og crash- eller ride-markeringer) i shots.
- PŒ 1 + 3 i mere hŒrdtpumpede afslutninger (med lilletromme pŒ 2 + 4).
- Som "punktum" efter en lang afslutningsakkord.

LILLETROMMEN

Generelt bruges lilletrommen meget frit i jazz, og der spilles mange l¿se lilletrommeslag som kommentar til det ¿vrige arrangement.
I eksemplerne pŒ standardjazz-grooves har jeg dog ofte anf¿rt en lilletromme-kantslag pŒ 2 + 4, men det kan gerne udelades, eller n¿jes med slag pŒ 2 eller pŒ 4.

Lilletrommen bruges:

- PΠ4-slaget (som kantslag, markeret med x-node) eller pΠ2 + 4 (kantslag).
- Som start i et fill.
- Sammen med stortrommen (og crash/ride-markering) i shots.
- L¿se slag hvorsomhelst i takten.
- PŒ 2 + 4-slaget (Œbent slag) i mere hŒrdtpumpede afslutninger; typisk sidste 4 takter.
- Med whiskers som 'pΠtirsdag' grundrytme.

TAMMER

Normalt er der 3 tammer i et trommes¾t: h¿j, mellem og dyb (=gulvtam).
Rigtig mange jazztrommeslagere spiller nu om dage kun med 2 tammer, men det ser vi bare bort fra her.
I standard jazzgrooves indgŒr de ikke som en fast del af groovet, pŒ n¾r i et enkelt groove, som du kan finde nedenfor.

Tammer bruges:

- I fills - altid oppefra og nedad
- Til markeringer og diverse fills
HI-HAT

Hi-hat bruges hele tiden, enten med stikker eller med fod.
Hi-hat er time-keeper'en i two-beat med stikker, og er her fuldt tilstr¾kkelig til at holde pulsen k¿rende, hvorfor de andre dele af trommes¾ttet kan benyttes mere frit.

Hi-hat bruges:
- 'PΠtirsdag' med stikker.
- PŒ 2 + 4 med foden i grundrytmer med rideb¾kken eller whiskers.
- L¿se slag og markeringer nŒr som helst i grundrytmen.


RIDEB®KKEN

Rideb¾kkenets funktion er at holde gryden i kog, dvs. s¿rge for at holde grundpulsen k¿rende.
PŒ samme mŒde som hi-hat med stikker er ogsŒ rideb¾kkenet tilstr¾kkeligt til at holde pulsen k¿rende - enten bare med 4 fjerdedele, eller pŒ 'tirsdag' - men det suppleres altid af hi-hat-fod pŒ 2 + 4.
Et rideb¾kken klinger l¾nge og fylder godt ud, og er derfor ideelt til den bredere rytmiske 4/4-dels-fornemmelse i four-beat (walking). Men man kan stadig godt lave markeringer undervejs pŒ rideb¾kkenet, eller pŒ b¾kkenets top, kaldet 'bell'.

Rideb¾kkenet bruges:

- I four-beat grundrytmen pΠalle 4 slag.
- Som 'pΠtirsdag' grundrytme, gerne varieret.


CRASHB®KKEN

 Dette b¾kken er kun til effektbrug og markeringer, og anvendes derfor ikke i en grundrytme.

Crashb¾kkenet bruges:
- PŒ 1-slaget i f¿rste takt af et nyt formled
- I mere markerede hits; sammen med stortromme og evt. lilletromme
- Som afslutning pΠfills; oftest ogsΠsammen med stortrommen

Der er mange gode videoer pŒ nettet - her er et link til en af dem: 

> https://www.youtube.com/watch?v=V1oprVPxNIA



Standard trommerytmer

Standard two-beat - swing

Den rytmiske fornemmelse i en two-beat er en rolig half-time, hvilket bassen understreger.
Trommerne skal til geng¾ld holde rytmen flydende og spiller derfor pŒ alle 4 slag, men accentuerer 1 og 3 ved den Œbne hi-hat, og markerer afterbeatet, 2 og 4, ved den lukkede hi-hat.

Her i eksemplet markeres 2 og 4 ogsΠved kantslaget pΠlilletrommen, og stortrommen er lagt ind som en markering af perioden. Det fungerer fint, men er ikke et 'must'.

En anden meget almindelig mulighed i two-beat er at spille med whiskers (brushes) pŒ lilletrommen. Vores musikprogrammer er pt. ikke sŒ glade for at afspille lyden af whiskers, da den ikke er en standard midi-lyd, sŒ derfor er det nemmest bare at bruge den ¿verste two-beat rytme pŒ hi-hat.

Men her er den som den kunne noteres (der er mange muligheder). L¾g m¾rke til at whiskers laver 'pŒ tirsdag' med den ene hŒnd - samtidig med en rolig, roterende bev¾gelse med den anden hŒnd, der giver en konstant, sammenbindende lyd. Samtidig markeres 2 + 4 i hi-hat-fod:


Standard four-beat - swing

Det grundl¾ggende i four-beat rytmen er rideb¾kkenets 'pŒ tirsdag', mens hi-hat-fod markerer afterbeatet pŒ 2 og 4. Dette kan sŒ kombineres med forskelligt fra de andre trommer.

I denne f¿rste rytme har jeg tilf¿jet et lilletrommeslag som kantslag pŒ 4. Det kunne ogsŒ spilles pŒ bŒde 2 + 4, som i rytmen nedenunder, hvilket naturligvis giver et mere markeret afterbeat. Stortrommen er her medtaget og markerer lige perioden. 





En anden ret udbredt four-beat er denne, hvor tammen er medtaget pΠ4 + 4-og hvilket giver en let swing-latin-fornemmelse:



I den f¿lgende four-beat benyttes tammerne ogsŒ i en ret karakteristik og aktiv rytme. Denne er hentet fra Sonny Stitts udgivelse: Salt and Pepper fra 1963 - trommeslageren er Osie Johnson:




Trommemarkeringer og hits

Trommernes rolle er Ð foruden at holde 'time' Ð at markere de vigtigste 'events' i musikken. Det kan g¿res pŒ forskellige mŒder, alt efter den grad af undest¿ttelse og markering der ¿nskes.

Markeringer

1. Let markering: accent > pŒ Œben hi-hat eller rideb¾kken
2. Eller blot: stortromme alene
3. Lidt kraftigere: stortromme + accent pŒ rideb¾kken >
4. Mere endnu: stortromme + crashb¾kken

Hits pΠlilletromme / stortromme - i stigende intensitet

1. Lilletromme alene / stortromme alene
2. Lilletromme + Œben hi-hat
3. Lilletromme + crashb¾kken

Hits pŒ lilletrommen vil ofte have en optakt i stortrommen en 1/8-del f¿r hittet.

Se en rigtig fin video om dette her: > https://www.youtube.com/watch?v=nOHR2hFu-rI


Eksempler pΠmarkeringer og hits

1. Optakt + triol-fill:


2. En markering + et enkelt ottendedels-fill

3. Et hit pΠlilletrommen med stortrommeoptakt + markering af 3 og 4

4. En markering + et lidt l¾ngere triol-fill

5. To hits + fill


Eksempler og opgaver
EKSEMPLER Two-beat bass, Fly Me to The Moon Ð Diana Krall á audio

Two-beat tromme med hi-hat (video)

Trommevideo med hits og hvordan de udf¿res



Deed I Do - eksempel pΠfuldt arrangement, ABA
  Alle trommeeksemplerne som musescore-fil
 
OPGAVER BAS
  1 á Two Beat bas - Satin Doll á xml
  2 á Two Beat bas - Taking a Chance á xml
  3 á Two Beat bas - Georgia á xml
  4 á Two Beat bas - Have You Met Miss Jones á xml

5 á Walkingbas - Mean to Me á xml
  6 á Two-beat+walking - You Are Too Beautiful (A+B) á xml
   
  TROMMER
  1 á Don't Blame Me á xml (mel+bas)
  2 á Between The Devil and The Deep Blue Sea á xml (mel+bas)



> Musescore template til jazzarrangement

> Musescore vejledning - ops¾tning, notation og genveje