|
|||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| MUSIKTEORI |
At harmonisere en melodi handler om at s¾tte de rigtige, dvs.velkingende, akkorder til at akkompagnere melodien. Det er der mange mŒder at g¿re pŒ, afh¾ngig af hvilket harmonisk univers man ¿nsker at befinde sig i. Denne side omhandler dog kun harmonisering indenfor et klassisk funktionsharmonisk, dur/mol-univers, dvs. standarden indenfor den traditionelle vise.
I
det f¿lgende gennemgŒes de grundl¾ggende regler for en
traditionel viseharmonisering. En
helt enkel vejledning til at finde de rette harmonier kan du
finde pΠdenne side: >
Harmonisering,
keep it simple. Den lange og meget grundige version
finder du i >
Gert
Uttenthals harmoniseringskompendium. ______________________________ Harmonisering Ð grundlaget Helt
enkelt sagt drejer harmonisering af en melodi om at fŒ
melodiens toner til at passe til de valgte akkorder. Det
betyder i f¿rste r¾kke at meloditonerne skal v¾re en af
akkordens toner, hvilket er en rimelig simpel ¿velse. Men
med forudholdstoner, forslagstoner (anticipation) m.m. er
der nogle yderligere hensyn at tage i forholdet mellem
melodi og akkord; se Gert Uttenthals kompendium for flere
detaljer. NŒr
de valg er taget vil der oftest v¾re et antal mulige
akkorder at v¾lge imellem, og her kommer de nedenstŒende
overvejelser i spil - nemlig om akkordernes traditionelle
sammenh¾nge indenfor funktionsharmonisk harmonisering.
Husk at starte med at slΠtonearten fast (= den tonale
kadence) og f¿rst derefter begynde at variere: - dvs erstatte funktioner med deres paralleller
og tilf¿je bidominanter.
Et
eksempel Et eksempel pΠen helt enkel harmonisering, samt variationer heraf, er melodien Se Min Kjole. Den kan harmoniseres hele vejen igennem med fire omgange af de tre hovedfunktioner:
 I anden linie, der melodisk er
identisk med den f¿rste, erstatter vi nu blot T med Tp og
tilf¿jer septim til D:
 I tredie linie kommer en bev¾gelse via en bidominant til typisk S eller Sp. Det harmoniske sprog udvides og bassen varieres med andre bastoner end grundtoner - tertsgennemgang og trinvis gennemgang:  Til slut skal vi hjem -
dvs afslutte med en tonal kadence - men det kan udem¾rket gŒ
over vekseldominanten:
 Regler for bastoner - den almindeligste alternative tone i bassen er tertsen
-
kvinten
kan ogsŒ bruges i et gennemgangsforl¿b, oftest ved en
faldende baslinie, men benyttes sj¾ldnere
-
septimen
i en dominantseptimakkord kan ogsΠbruges som
gennemgangstone: ligesom i jazz skal den da videref¿res til
tertsen i den efterf¿lgende akkord (7-3)
-
sekstakkorder
(= akkorder med tertsen i bassen) benyttes normalt ikke som
afsluttende akkord, da de ikke fungerer (dvs.
lyder) afsluttende
-
sekstakkorder
benyttes normalt ikke i den afsluttende D -T kadence (af
samme grund) - man undgŒr parallelle oktaver & kvinter mellem melodi og baslinie -
man undgŒr tertsfordobling, dvs. samtidig tertsbetoning i
melodilinie og baslinie. 6/4 forudholdet anvendes, hvis det er muligt, i den afsluttende kadence: D6/4 - D7 - T. Det noteres som Tonika
med kvinten i bassen (efterfulgt af Dominant og sΠTonika),
f.eks. F/C - C7 - F , men akkorden er netop ikke Tonika, men
en Dominant der bare ikke helt er blevet til dominant endnu.
Man kan sige at
funktionen er en opsp¾nding henimod en forl¿sning, der er
ventet, nemlig pΠDominanten - og herfra videre til Tonika.
Linie i harmoniseringen Hvis det er sv¾rt at fŒ en linie i harmoniseringen, og den virker helt eller delvist rodet, sŒ start med bare at harmonisere med hovedfunktioner (T S D) og evt vekseldominant. SŒ har du et brugbart skelet og kan bagefter variere
satsen ved at skifte nogle af akkorderne ud med
parallelfunktioner, eller tilf¿je nogle bidominanter der kan
lede godt videre til n¾ste akkord Ð ligesom i eksemplet
ovenfor. Husk at harmonisering mange gange foretages bedst bagl¾ns: Hvor er det du gerne vil hen? Og hvilken akkord leder sŒ godt derhen? |
||||||||
|
|
|||||||||
