|
Jazzvokal
Vokalsatsen i den
skriftlige arrangementsdisciplin jazz-arrangement bestŒr
af et 4-stemmigt, blandet kor: SATB, noteret i to
systemer.
Du kan finde en samlet oversigt
over jazzarrangement pΠjazzsiden
under skriftlig musik, hvor du fŒr en oversigt over
hvilke forventninger og krav der er til udarbejdelsen af
det samlede jazzarrangement. Og nederst pΠdenne side
finder du links til en r¾kke uddybende papirer, samt en
r¾kke opgaver i stigende sv¾rhedsgrad.
INDHOLD
1. Flydekor
og rytmiseret flydekor
2. Kor og
melodi
3. Korsvar
4. Voicing
og variation
5. Drop-2
6. Gennemgangsakkorder
7. Bloksats
8. Akkordudvidelser
9. Eksempler,
papirer og opgaver
Introduktion
Korets rolle i jazzarrangement i
gymnasiet er i store tr¾k som en bl¾sergruppes, men med
den tilf¿jelse at der skal tages hensyn til stemmef¿ring
og melodilinjer der passer til vokal, og at der skal
tilf¿jes en tekst og tages hensyn til prosodi (:
naturlig tekstbetoning).
Fordelen ved at lave vokalt
arbejde er at der er tale om et nogenlunde velkendt
stemmeomfang og at satsen i ¿vrigt vil kunne udf¿res af
holdet - i princippet.
Du skal tilf¿je 4 vokale stemmer:
S-A-T-B, men du skal ikke bekymre dig om det rytmiske
fundament - bas og trommer - det er forudsat, og
vokal-bassen skal derfor ikke synge som en bas, men
fungerer bare som en del af koret.
Til en start skal du is¾r l¾gge
m¾rke til disse regler:
- stemmerne skal ligge t¾t - det vil sige at der ikke
skal v¾re 'huller' mellem stemmerne, hvor der er plads
til akkordtoner
- stemmerne skal holde sig indenfor et vist omfang -
fra ca midten af G-n¿glen til midten af F-n¿glen
- vokalstemmern skal v¾re sangbare, dvs uden m¾rkelige
eller umotiverede spring
De vigtigste stemmef¿ringsregler
de f¿lgende:
- Doven stemmef¿ring: i skiftet mellem to
forskellige akkorder skal den enkelte stemme
videref¿res til den n¾rmeste tone i den f¿lgende
akkord, eller blive liggende hvis der er tale om
f¾llestoner i de to akkorder
- 7 > 3. Den lille septim skal opl¿ses nedad
til tertsen i den f¿lgende akkord ved akkorder med
kvintfald imellem (= venstre om i kvintcirkelen),
f.eks. Dm7 > G7 eller G7 > Cmaj7
- undgŒ helst formindskede/forst¿rrede spring, der kan
v¾re sv¾re at synge (dog afh¾ngigt af kontekst)
- lav gerne akkordoml¾gninger for at skabe variation i
koret
- undgŒ helst stemmekryds - dvs at tenoren er h¿jere
end alten f.eks.
Dit kor kan sΠrytmiseres
- ved at f¿lge melodiens lifts
- ved at introducere andre lifts 'omkring'
melodirytmen
- ved at lave korsvar i melodiens huller
Find en grundig gennemgang af
korarbejdet - stemmeomfang, voicing, stemmef¿ring og
prosodi - i Gert
Uttenthals jazzvokalkompendium.
1.
Flydekor og rytmiseret flydekor
Som hovedregel mŒ der gerne v¾re
flydekor Ð oftest i starten af arrangementet. Men ikke
for meget. Og det ses gerne at melodilifts overholdes -
ogsΠi flydekoret.
Her ses som eksempel f¿rst det
helt enkle flydekor. Akkorderne er korrekte og
stemmef¿ringen er fin, men der sker ikke meget i koret
til These Foolish Things:
I det f¿lgende eksempel er der
gjort tre ting:
- En forsinket korindsats i takt 1, der giver en
rytmisk sp¾ndstighed - da der jo ikke er lifts som man
ellers kunne have fulgt.
- Tilf¿jede 9ere: PŒ Fm7 som en konsekvens af melodien
(men ikke strengt n¿dvendigt), og pŒ Bb7 for at
tilf¿je noget fylde.
- Indkorporering af melodien i korsopranen i takt 2,
pΠ'traces'.
2.
Kor og melodi
Koret skal gerne tage hensyn til
melodien, hvor melodien har akkordfremmede toner.
Det g¾lder specielt hvor kor og
melodi ligger i samme leje, og vil oftest finde sted
omkring kor-sopran eller kor-alt, der 'gnubber skuldre'
med melodien, men det kan fint benyttesi de andre
korstemmer.
Princippet er at den
akkordfremmede tone erstatter den underl¾ggende
akkordtone.
Den akkordfremmede tone kan enten
v¾re en drejetone eller et forudhold, eller den kan v¾re
en del af en melodisk bev¾gelse. I begge tilf¾lde kan
det v¾re en god idŽ at lade en eller flere af
korstemmerne f¿lge den melodiske bev¾gelse.
Her igen med et eksempel fra
starten af These Foolish Things:
Her f¿lger koret melodien pŒ to
steder:
- Ved 'traces' benytter sopranen melodien, og alten
f¿lger med parallelt i tertsafstand. Herved opstŒr
kortvarigt en sus4 der opl¿ses men den skal ikke
becifres.
- PŒ 'ticket' har sopranen igen melodien og den f¿lges
her af bassen i sekstafstand.
PΠbegge disse steder er det ikke
strengt n¿dvendigt for koret at indkorporere melodien da
den akkordfremmede tone blot kan ses som en
akkordudvidelse Ð en 6er pŒ Bb og en 11er pŒ Cm Ð og da
afstanden til korstemmen er en stor sekund. En lille
sekunds afstand ville skabe problemer.
De to parallelt f¿lgende stemmer
er heller ikke n¿dvendige, men tilf¿jer variation og
bev¾gelse i koret.
Her er et andet eksempel fra Don't
Blame Me:
Problemet er at melodien har to
udvidelser: en 6er pΠG7 og en 9er pΠCmaj7. Det helt
enkle kor vil her give problemer; is¾r pŒ G7 med det
lille sekundsammenst¿d mellem melodi og korsopran:
Her er to l¿sninger pŒ det
problem:
1.
2.
- G7-problemet: Meloditonen er anvendt i korsopranen,
og den underliggende akkordtone (d) er fjernet. Det
lyder ok, men stemmef¿ringen er ikke god da hverken
forbindelsen Dm7 til G7 eller G7 til Cmaj7 overholder
7 > 3 . Det mindre kritiske, men alligevel lidt
rodede, sammenst¿d mellem melodien og koret pŒ Cmaj7
er heller ikke adresseret.
- For at opnŒ korrekt stemmef¿ring startes en
oml¾gning lavere pŒ Dm7. Der er tilf¿jet en 9er til G7
- bare for fyldens skyld. Cmaj7 er til geng¾ld ¾ndret
til en Cmaj9 pga. melodien.
3.
Korsvar
Det forventes at melodiens tomme
pladser benyttes til korsvar.
Rytmisk helst med nogle off-beats
og lifts. Ekkoer og imitation af melodien Ð rytmisk som
melodisk Ð er et godt og enkelt hŒndgreb i den
forbindelse.
Eksemplet her er fra These
Foolish Things:
Her er der tale om en ret simpel
imitation, men udvidet med en diatonisk
parallel-bev¾gelse i alle stemmer. Se mere om dette
nedenfor.
Det n¾ste eksempel er fra Deed
I Do, som er brugt i evalueringskriterierne.
Eksempel 1
har f¿rst to gange imitation, hvor melodiens rytmisk og
melodiske bev¾gelse er imiteret uden at v¾re et direkte
ekko.
Det f¿rste korsvar har
akkordomvending, mens anden takt har et forudhold = en
forsinket indtr¾delse af C7-akkorden. Gruden til
det er ¿nsket om bev¾gelse i stemmerne. Skulle liftet
have v¾ret udf¿rt korrekt med C7 pŒ liftet, ville
korsvaret have v¾ret to gange C7, hvilket havde v¾ret
mindre interessant.
Og herefter er der benyttet et
rytmiseret kor med inddragelse af melodien.
Eksempel 2 er
nogenlunde det samme som eksempel 1, men korsvaret har
gennemf¿rt den rytmiske idŽ overalt, og i de to sidste
takter er der ogsΠmelodisk imitation.
I eksempel 3 er
man gŒet all-in og ogsŒ lavet melodisk imitation i
korsvaret:
Her er de to f¿rste takter voicet
h¿jere, sŒ korsopranen er = melodien, som et ekko. PŒ
det h¿jeste sted, pŒ tonenc i f¿rste takt, er der
benyttet drop-2 for at udligne springene. I tredie og
fjerde takt er det alten der har melodien, og sopranen
laver en tertsoverstemme. Grunden hertil er at springet
fra C7 til F6 (fra anden til tredie takt) ellers ville
blive for stort.
Som konsekvens af melodiens
bev¾gelse, der imiteres i korsvaret, fŒr man nogle
interessante og velklingende forudhold. Dissse skal ikke
noteres i becifringerne.
4.
Voicing og variation
Du kan skabe variation i koret ved
brug af akkordoml¾gninger og ved brug af
gennemgangstoner eller drejetoner.
T¾t eller spredt voicing er fint
at kunne beherske. Ved spredt beliggenhed kan vi
n¿jes med at anvende drop-2.
Drop-2 anvendes ved h¿jtbeliggende
kor - f.eks. i forbindelse med bloksats - for at udj¾vne
springene i understemmerne, for at undgŒ for h¿jt
beliggende understemmer og for klangens skyld.
Her er et eksempel pΠet varieret
korsvar der anvender akkordoml¾gninger pŒ A7b9 og pŒ C6,
samt drop-2 ved afslutningen af korsvaret, der er lagt
h¿jt Ð pŒ "I do, ooh". Eksemplet er igen fra Deed
I Do:
5.
Drop-2
Drop-2 voicingen er effektiv i
langt de fleste situationer ved et (for) h¿jt beliggende
kor, eller ved stemmef¿ringsm¾ssige problemer. Man kan
ogsΠanvende drop-2+drop-4, men det er efter min
erfaring sj¾ldent n¿dvendigt.
Drop-2 teknkken indeb¾rer at
akkordens #2 tone fra toppen 'droppes' en oktav ned. Det
vil i praksis sige at alten overtager den n¾ste tone i
akkorden, tenorens; at tenoren overtager bassens tone,
og at bassen fŒr altens tone - en oktav dybere.
Det kan umiddelbart lyde lidt
kompliceret, men kan g¿res ret enkelt fra den t¾t
beliggende akkord. Enten ved at notere tonerne pΠet
stykke papir, eller pŒ denne mŒde:
6.
Gennemgangsakkorder
Dette er en god teknik til at
variere korets udtryk. Vi kan bruge tre teknikker:
- diatoniske gennemgangsakkorder
- gennemgang ved brug af dim-akkorder (her =
bidominanter)
- kromatiske drej
1. Diatonisk
gennemgangsakkord sΠvi i eksempel 1 i korsvar. Du lader
alle stemmer bev¾ge sig parallelt indenfor tonearten,
som her i anden takt.
2. Dim7 som
gennemgangsakkord.
I eksemplet nedenfor er der
indf¿rt en dim7-akkord pŒ den trinvise melodiske linie i
korsvaret Ð i 3. takt, tonerne e-f-g-a
over C6-akkorden.
De tre akkordtoner i korsvaret
harmoniseres med akkordens toner (pΠtonerne e,
g og a), mens
gennemgangstonen f harmoniseres med
en Fdim7. Denne fungerer som en ufuldkommen dominantisk
7b9-akkord (G7b9) med tonerne g#-h-d-f i tredie takt :
3. Kromatisk drej ser
vi et eksempel pΠher, pΠdet allersidste korsvar i den
fjerde takt, pŒ "deed I do". Alle stemmer f¿res
kromatisk og parallelt.
Et sidste eksempel der bŒde
omfatter et kromatisk, nedadgŒende drej (Eb - D6 - Eb6)
og en dim7-udvidelse pΠgennemgangstonen f
(Fdim7) er vist herunder.
Der er blot tale om en anden voicing/harmonisering af
det f¿rste eksempel i dette afsnit - eksemplet fra
slutningen af These Foolish Things:
7. Bloksats
Bloksats er for nogen det store og
sv¾re, men i virkeligheden er der snarere tale om en
hŒndv¾rksm¾ssig, skrivebordsagtig f¾rdighed.
Princippet er det enkle, at
korsopranen har melodien og de ¿vrige stemmer f¿lger
parallelt hermed og dermed harmoniserer melodilinien -
dette kaldes ogsΠ'thickened line'.
Vi skal se pŒ to eksempler pŒ
bloksatsl¿sninger fra A: Deed I Do og
B: Just You, Just Me.
A.
Bloksatsl¿sning fra starten af B-stykket i Deed
I Do
1.
I f¿rste runde er alle akkorderne blot skrevet ind i t¾t
beliggenhed, og akkordfremmede toner er behandlet efter
princippet om udeladelse af underliggende akkordtone (pŒ
'glad' og 'found').
Som man
kan se giver det bŒde nogle voldsomme spring, specielt
til slut, og noget meget h¿jtbeliggende kor undervejs.
2.
For at hj¾lpe pŒ stemmef¿ringen benyttes nu drop-2 fra
starten og indtil melodien springer ned fra c til a, og
igen ved det store spring til slut:
Det har
hjulpet meget, men stadig er det afsluttende spring ikke
optimalt Ð bl.a. kan 7 > 3 ikke
overholdes.
3.
Problemet ved slutningen l¿ses ved at lave en anden
voicing pΠBm7 (de facto Bm11), og i stedet udelade
kvinten, og altsŒ ikke den n¾rmeste underliggende
akkordtone. Man kan ogsΠsige at tonen 'e' nu blot er
behandlet som en akkordudvidelse (en 11er).
For at
tilgodese st¿rre bev¾gelse, og dermed liv, i
mellemstemmerne bliver der nu anvendt en dim7 pΠden
akkordfremmede tone (pŒ 'glad') og alten er f¿rt
trinvist videre (pΠ'that'), hvilket er via
Fmaj-akkordens 9er. Alle fire stemmer har dermed
parallel bev¾gelse, og det er dejligt.
Den
dim7-akkord der benyttes pΠden akkordfremmede tone 'b'
i Fmaj7, bliver nu en Fdim7, og altsΠikke en
dominantisk dim7 (som ville have v¾ret en C7b9 uden
grundtone). Grunden hertil er at den akkordfremmede tone
ikke er en diatonisk tone i F-dur, men en #11er. Men den
har to ledetoner til den efterf¿lgende akkord, ligesom
en dominantisk dim7 ville have haft, og fungerer derfor
glimrende.
B.
Bloksatsl¿sning fra slutningen af B-stykket i Just
You, Just Me
Dette eksempel skal vise hvordan
man kan hŒndtere selv meget store melodiske spring i sin
bloksats. Melodien ser sŒdan her ud, og har et
oktavomfang i f¿rste frase, efterfulgt af et
septimspring op til anden frase:
1. Her er akkorderne f¿rst fyldt ind i
t¾t beliggenhed:
2. Drop-2 anvendes nu pŒ de h¿jeste
steder for at udligne stemmernes spring:
3. Stemmef¿ringen kan forbedres lidt fra
D9 til G7 ved at benytte drop-2 + drop-4 pΠG7:
Drop-2 + drop-4 betyder at bŒde
den anden og den fjerde tone i den t¾tte akkord - set
ovenfra - er lagt en oktav ned. I G7-akkorden er det
sŒledes altens 'h' og bassens 'f' der er oktaveret ned.
I eksempel 3 har jeg til slut
ladet bassen f¿lge melodiens bev¾gelse i en
sekstafstand, og derved fremkommer sus4-akkorden.
En afsluttende bem¾rkning om
bloksats er, at det naturligvis er lettere at lave
bloksats hvor melodien ikke springer sŒ meget Ð sŒ det
er et taktisk valg. Der er ingen der siger at bloksats skal
v¾re i melodiens B-stykke.
8. Akkordudvidelser
og reharmonisering
Er velkomne - vi snakker oftest om
tilf¿jede 9ere.
En tilf¿jet 9er kan l¿se visse
stemmef¿ringsm¾ssige problemer og giver ogsŒ en noget
fyldigere klang til korsatsen.
Tilf¿jede 9ere, eller andre
¾ndringer i akkorderne, skal naturligvis anf¿res i
becifringerne - ogsΠselvom der i jazz generelt set ikke
er tradition for at pinde alting ud i becifringerne, men
i denne sammenh¾ng for at vise, at man er bevidst om
hvad man laver.
Find materialet om dette pΠsiden
Jazzharmonik.
_______________________________________________________________
Eksempler,
papirer og opgaver
|
