Akkorder
En akkord er en samklang af to eller flere
toner der klinger pŒ den samme tid.
I starten byggede den vestlige verdens
musik pŒ melodiske, horisontale linier. Men med
flerstemmighedens opstŒen i l¿bet middelalderen begyndte
bevidstheden om hvilke klange der fremkom vertikalt. Den ¾ldste
kendte type af flerstemmighed var det sŒkaldte parallelle
organum, hvor den gregorianske melodi Ð som indtil da var sunget
enstemmigt Ð blev fulgt af en medstemme beliggende en kvart
eller en kvint under.
Siden udviklede flerstemmigheden sig
med med flere typer, stadig horisontalt t¾nkte, akkompagnerede
melodier og efterhŒnden blev det mere n¿dvendigt at
interessere sig for de lodrette, vertikale toneforbindelser,
og de klange der derved fremkom.
Becifringssystemet opstod som en short-hand for organister eller
andre keyboardspillere, som reduktion af den flerstemmige sats
de skulle akkompagnere til et lettere overskueligt system
- generalbasnotation blev dette kaldt.
Generalbassystemet fungerer pŒ den
mŒde at den noterede basstemme er forsynet med tal, der
angiver de anvendte akkordtoner, men set udfra bassens toner.
Et 6-tal angiver en sekst-akkord, dvs. en akkord med tertsen i
bassen, og sŒ fremdeles.
Det becifringssystem vi anvender i dag angiver som udgangspunkt
akkordens grundtone og k¿n - dvs. dur eller mol - og angiver
dern¾st med tal eller tekst de eventuelle udvidelser og
alterationer akkorden skal have.
Grundlaget er dur- og moltreklangen,
noteret som eksempelvis C for en C-durtreklang, og Cm for en
C-moltreklang.
INDHOLD
1.
TREKLANGE
dur, mol aug, dim
sus4, sus2
2.
FIRKLANGE
7, maj7
7sus4, 7sus2, 11
6, add9
3.
FEMKLANGE m.m.
9, b9, #9
6/9
11, #11
13
4.
UDVIDELSER /
ALTERATIONER
Polychordale akkorder
Dur, mol, aug og dim
En akkord er opbygget af tertser, og en
treklang bestŒr af to tertser ovenpŒ hinanden, hvilket giver
fire mulige sammens¾tninger for grundtreklange:
Durakkord: stor terts + lille terts - der
becifres blot med grundtonen: ex: C
Molakkord: lille terts + stor terts - der
becifres med grundtonen samt et 'm': ex: Cm
Forst¿rret akkord: stor terts + stor
terts - altsŒ en durakkord med h¾vet kvint: Caug, C+, C(#5)
Formindsket akkord: lille terts + lille
terts - altsŒ en molakkord med s¾nket kvint: ex: Cdim, Cmb5
Akkordens toner ben¾vnes nedefra
grundtone, terts og kvint.
Aug er forkortelsen for
augmented, forst¿rret, og refererer til den forst¿rrede kvint.
Dim er forkortelsen for
diminished, formindsket, og refererer til den formindskede
kvint.
To almindelige ¾ndringer af treklangen er
sus4 og sus2.
Sus stŒr for suspension, eller pŒ dansk:
forudhold. Et forudhold er en dissonerende tone der i princippet
skal opl¿ses til en n¾rliggende akkordtone.
Sus4-akkorden har
tilf¿jet kvarten til akkorden, pŒ bekostning af tertsen som den
skal opl¿ses til.
Sus2-akkorden har
tilf¿jet sekunden til akkorden, igen pŒ bekostning af tertsen
som den skal opl¿ses til.
I virkelighedens verden - dvs. i jazz-,
rock- og popmusik - optr¾der sus-akkorderne ofte uden den
opl¿sning, der forventes indenfor det klassiske tonesprog.
Da sus-akkorderne ikke har nogen terts
er de hverken dur eller mol, og deres tonek¿n - som de opl¿ses
til - afh¾nger af sammenh¾ngen og angives ikke i
becifringssymbolet.
Septimakkorder, 7 og maj7
Hvis man bygger endnu en terts pŒ akkorden
fŒr man en septimakkord.
Der er to typer septimakkorder: maj7
med tilf¿jelse af den store septim i forhold til grundtonen, og
7 med tilf¿jelse af den lille septim.
Alle de fire grundtreklange kan tilf¿jes en stor eller lille
septim, her er f¿rst dur- og mol-septimakkorder:
Den forst¿rrede treklang, aug-akkorden,
optr¾der oftest som en udvidelse pŒ dur-septimakkorden som en
dominantisk akkord, men i princippet kan alle akkorder tilf¿jes
en h¾vet kvint.
Den formindskede treklang, dim-akkorden, optr¾der som
septim-akkord oftest i tre udgaver:
- med tilf¿jet lille septim noteres akkorden som mol7b5,
ex.: Cm7(b5)
- med tilf¿jet stor septim noteres akkorden som dimmaj7.
Maj7'en anvendes f.ex. som en dissonerende udvidelse pŒ
dim7-akkorden
- med tilf¿jet formindsket septim noteres akkorden som dim7. I
denne akkord er bŒde kvinten og septimen diminueret
(formindsket). Dim7-akkorden bestŒr af tre smŒ tertser og
noteres pragmatisk, dvs. nemmest muligt i sammenh¾ngen, og ikke
n¿dvendigvis tonalt korrekt.
7sus4, 7sus2 og 11
BŒde sus4 og sus2-akkorden tilf¿jes
naturligvis ogsŒ septimen, men den lille septim - sj¾ldent den
store septim - da 7sus4-akkorden oftest er en dominantisk akkord
med et forudhold.
11-akkorden er grundl¾ggende en 7sus4-akkord med
tilf¿jet 9er. 11eren er jo den samme tone som kvarten.
Det giver naturligvis en femklang - se nedenfor - men i rock- og
popsammenh¾ng ses 11-akkorden oftest som en firklang, idet
kvinten er udeladt, og den bestŒr af tonerne 1-7-9-11.
Den becifres sŒledes ogsŒ ofte som treklangen pŒ den lave septim
med grundtonen i bassen: altsŒ som C11 eller som Bb/C.
6 og add9
Udover at tilf¿je endnu en terts pŒ treklangen, kan man
naturligvis ogsŒ tilf¿je andre toner.
6-akkorden har tilf¿jet den store sekst, durskalaens 6.
trin, dvs. Žn hel tone over kvinten.
Uanset om grundakkorden er dur eller mol, er seksten altid stor,
som det sjette trin i durskalaen.
Add9 tilf¿jer 9eren til treklangen, men
indbefatter ikke septimen, hvad andre 9-akkorder g¿r.
Dvs. akkorden tilf¿jes 9eren eller sekunden, Žn hel tone over
grundtonen.
Add9 er en meget udbredt akkord i pop- og rocksammenh¾nge, da den
giver lidt mere fylde til treklangen uden at pŒvirke den i en
dominantisk retning.
Femklange m.m.
9, b9 og #9
Hvis man tilf¿jer endnu en terts pŒ septimakkorden fŒr man
9eren, som er samme tone som sekunden (2).
I mods¾tning til add9-akkorden, omfatter
9-akkorden altid septimen - stor eller lille. Hvis den
indbefattede septim er lille noteres den ikke separat, men hvis
der er tale om den store septim tilf¿jes 'maj' - maj9.
b9 og #9
anvendes pŒ dominantseptim-akkorden.
I princippet kan man naturligvis tilf¿je
en b9 eller #9 pŒ alle typer akkorder, men i praksis benyttes de
kun som en udvidelse af den dominantiske dur7-akkord.
b9eren giver en ekstra
nedadf¿rende ledetone til den efterf¿lgende akkords kvint; pŒ
samme mŒde som septimen tr¾kker ned til den efterf¿lgende
akkords terts.
#9eren giver et mere
dissonant krydderi til akkorden, da #9 jo er den samme tone som
den lave terts. BŒde den lave og h¿je terts optr¾der pŒ samme
tid og giver akkorden dens karakteristiske klang. Akkorden er
almindeligt benyttet i sŒvel jazz som funk.
6/9-akkorden omfatter ikke septimen og
dominantiserer sŒledes ikke grundakkorden.
Den tilf¿jede 9er benyttes bŒde pŒ mol6-
og pŒ dur6-treklangen.
PŒ klaver er en velklingende voicing i
kvarter fra tertsen.
11
L¾gger man endnu en terts oven pŒ akkorden fŒr man 11eren, der
er den samme tone som kvarten (4).
Hvis intet andet er angivet omfatter
11-akkorden altid den lave septim, hvilket er langt det
almindeligste. Maj7-akkorder med tilf¿jet 11er er naturligvis en
mulighed, da alt er muligt, men er yderst sj¾ldent brugt. I
givet fald becifres den som maj11.
PŒ en dominantakkord, der blot becifres
som en 11er-akkord, forstŒs akkorden som en 9sus4-akkord, hvor
11eren - kvarten - erstatter tertsen, og den bestŒr sŒledes af
tonerne: 1-5-7-9-11.
PŒ en molakkord, der naturligvis
becifres m11, er 11eren blot endnu en udvidelse og akkorden
bestŒr sŒ af tonerne 1-3-5-7-9-11.
#11
#11 er den forst¿rrede kvart og og
udvidelsen h¾nger sammen med en underliggende lydisk skala af en
slags.
#11eren kan naturligvis bruges sammen
med sŒvel dur- som molakkorder, men den er almindeligst brugt pŒ
maj7-akkorden - hvilket korresponderer med den lydiske skala -
og dur7-akkorden, hvilket korresponderer med den lydiske
dominantskala.
I almindelig praksis er 9eren som oftest
indbefattet i maj7#11- og 7#11-akkorden, men ikke n¿dvendigvis.
Hvis den skal v¾re indbefattet becifres den naturligvis
som maj9#11 eller 9#11.
Den sidste terts man kan l¾gge ovenpŒ
akkorden inden man nŒr tilbage til grundtonen er 13eren, som er
den samme tone som 6eren.
13-akkorden omfatter altid septimen -
stor eller lille. Hvis den indbefattede septim er lille noteres
den ikke separat, men hvis der er tale om den store septim
tilf¿jes 'maj' - maj13.
I princippet omfatter 13-akkorden alle
de underliggende udvidelser 7-9-11-13, men i praksis er det
vigtigste naturligvis 7eren + 13eren (6eren). 9eren kan som
altid tilf¿jes, men 11eren er sj¾ldent en bestanddel af en
13er-akkord.
Udvidelser
/ alterationer
Alle
akkorder kan udvides og altereres efter behov, og
alterationerne tilskrives becifringstegnet.
Udvidelsestonerne (7, 9, 11, 13) er
behandlet ovenfor, og de almindeligste alterationer er #5, b5,
b9, #9, #11 og b13.
Alt dette kan sŒ kombineres efter ¿nske
til klangfarve og dissonans - f.ex. kan ii-v-i-forbindelsens
firklange i F-dur: Gm7 - C7 - Fmaj7 udvides til seksklangene
Gm11b5 - C7b9#9#5 - Fmaj13 - alt er muligt
..
Alt-akkorden som
becifres 7alt, som i eksemplet ovenfor, indeholder i
princippet bŒde b5, #5, b9 og #9, men i praksis benytter de
akkompagnerende instrumenter oftest kun nogle af alterationerne.
Notationsm¾ssigt er der heller ikke
altid en stringent praksis, hvilket kan ses i eksemplet ovenfor,
hvor #9eren er noteret som tonen es, dvs b3, og #5 er
noteret som b13.
Akkorden i eksemplet benytter heller
ikke b5, der i nogle tilf¾lde kan v¾re noteret som #11.
Polychordale akkorder er akkorder der er
sammensat af flere - oftest bare to - akkorder.
Det kan rent musikalsk v¾re t¾nkt
strengt polytonalt - som to samtidigt klingende tonearter
- eller det kan blot v¾re en praktisk mŒde at anskue
h¿jtopbyggede akkorder pŒ.
I eksemplet ovenfor kunne de
h¿jtopbyggede seks-stemmige klange ogsŒ anskues som to treklange
ovenpŒ hinanden: F/Gdim - Ab/C7b9 - C/F6:
Denne anskuelse af h¿jtopbyggede klange er bŒde praktisk som en
voicingteknik for akkompagnerende instrumenter og som en
arrangementsm¾ssig teknik.
Set udfra en dominantisk C-akkord kan man fŒ de f¿lgende
polychordale akkorder:
A/C7 = C13b9
Ab/C7 = C7#9#5
F#/C = C7b9#11
F#m/C7 = C13b9#11
Eb/C = C7#9
Ebm/C = C7#9#11
D/C7 = C13#11
Udfra en ikke-dominantisk C-akkord er de almindeligste
polychordale muligheder:
D/Cmaj7 = Cmaj13#11
Hm/C = Cmaj9#11
G/C = Cmaj9
|