home
site search by freefind advanced
 
    prnt
 

JAZZVOKAL - kompendium

Gert Uttenthal Jensen

 

INDHOLD

1. FLYDESTEMME OG AKKORDER

2. FLYDESTEMME OG MELODI

3. RYTMISERET FLYDESTEMME

4. KORSVAR

5. DISPONERING AF FLYDESTEMME

6. BLOKSATS

7. OPGAVER TIL BLOKSATS

 

 

1. Flydestemme og akkorder

 

 

1.

Typer af flydestemmer

 

 

Flydestemmer er den 4-stemmige vokale satsteknik for blandet kor (SATB), der primært skrives over temaets akkorder. Flydestemmens funktion er dels at give en harmoniske baggrund for melodien og dels at give et spændende rytmisk modspil til melodien. Flydestemmen skrives ikke på basis af melodien, som f.eks. bloksats, men den skal naturligvis tilpasses melodien, så uheldige melodiske og rytmiske sammenstød undgåes.

 

Solisten kan enten være en herre- eller en kvindestemme - skriv blot Lead Vocal udfor melodistaven.

 

Vi har følgende grundtyper af flydestemmer:

 

1.   Doven flydestemme. Flydestemme med lange toner - ofte på  uh eller ah. Flydestemmens  melodiske puls ligger tæt på den harmoniske puls. Dvs at stemmen skifter toner når den skifter akkord.

 

2.   Rytmiseret flydestemme på lydord f.eks. du-dap-da o.l. Flydestemmen bevæger sig i fjerdedele og ottendedele - tæt på den melodiske puls i temaet. Ofte med omlægning af akkorden undervejs, så flydestemmen får mere melodisk karakter.

 

3.   Flydestemme på melodiens tekst eller uddrag af melodiens tekst enten i helt samme rytme eller lidt forskudt.

 

En velfungerende flydestemme er altid sammen­sat af disse elementer kombineret med

 

4.   Korsvar, hvor koret har et selvstændigt ryt­misk/melodisk motiv, der ofte udfylder et hul i melodien. Disse korsvar kan formes over lyd ord eller de kan gentage, svare, kommentere eller foregribe teksten.

 

Disse teknikker kan så yderligere blandes med den bloksatsteknik der omtales i et senere afsnit.

 

 

 

 

I dette afsnit ser vi på hvordan flydestemmen udformes ud fra melodiens akkorder. Vi vil se på hvordan vi vælger tonerne ud til og hvordan vi kan fordele dem mellem stemmerne i det firestemmige blandede kor - sopran, alt, tenor og bas. Vi vil se på hvilke krav der er til stemmeføring for koret - hvad kan man synge? Hvad lyder godt?

 

Flydestemmen udformes som sagt i høj grad ud fra melodiens akkorder, og det er det vi vil se på i dette kapitel. Derfor udformer vi flydestemmen i dette afsnit udelukkende ud fra akkorderne.

 

I næste kapitel skal vi se på hvordan der alligevel er en række hensyn til melodien der spiller ind, når vi skal lave en god flydestemme.

 

 

2.

Eksempel

Vi ønsker at lave en flydestemme for sopran, alt, tenor og bas (SATB) til følgende akkordfølge:

 

Vi noterer S og A i øverste linie (g-nøgle) og T+B i f-nøglen. Nederste linie er en hjælpelinie hvor akkorderne er skrevet ud i toner.

 

Vores opgave bliver at fordele disse akkordtoner mellem de fire stemmer, så resultatet klinger godt og så stemmerne er til at synge. Udgangspunktet er at hver stemme S+A+T+B har hver sin akkordtone.

 

Alle akkorder bortset fra H7(b9) og D9 er 4-klange (husk en dim-akkord altid er en fireklang i jazz-sammenhæng). De to 9'er-akkorder er femklange og her skal vi altså fravælge en af akkordtonerne i koret. Vi har følgende regler for valg af toner og for hvor disse toner må placeres:

 

 

 

3.

Valg af toner

 

 

 

 

 

 

 

 

Ved en firklang skal alle fire toner optræde i flydestemmen. Ved en 9'er fravælges grundtonen, men man kan også fravælge kvinten.

 

Hvis der i et tema en sjælden gang optræder en treklang så for­dobles grundtonen,

eller du kan ændre akkorden til en 6’er

 

 

Når vi kan fravælge grundtonen i koret er det fordi den jo oftest spilles i den instrumentale bas.

 

 

 

4.

Omfang

Tonerne skal ligge inden­for  området mellem den midterste linie i G-nøg­len og den midterste linie i F-nøglen – altså fra midte til midte. På den måde vil flydestemmerne ikke ”over­døve” melodien.

For herrestemmerne går tenoren ikke højere end g og basstemmen ikke højere end e. Alten skal nødig under tonen a:

 

 

 

 

 

 

 

5.

Tæt/spredt beliggenhed

Hvis vi skal lægge en G9-akkord ud i stemmer, skal vi først beslutte os til hvilke toner der skal med. Da der er en firklang fravælger vi grundtonen, og dermed er det tonerne h-d-f-a der skal fordeles. Nedenfor ses en række eksempler på hvordan det kan gøres:

 

 

I eksempel 1) ligger tonen a i S og derefter ligger de øvrige toner nedenunder - A har den næste tone under tonen a nemlig tonen f. T har den næste igen nemlig tonen d og endelig har B den sidste tone h. Vi siger at beliggenheden er tæt, fordi vi ikke kan indskyde nogle af de fire toner vi har valgt i klangen.

 

Eksempel 2) er spredt, fordi her har alten ikke den akkord-tone lige under sopranens a. Vi bemærker at hullet mellem S og A samtidig giver et hul mellem T og B. Teknikken hedder drop-2 – se senere.

 

I eksempel 3) har vi stadigvæk de samme toner, men nu er de placeret så alten ligger lavere end tenoren. Det kaldes stemmekryds og det er ikke tilladt. Det er altid stemmekryds mellem T og A man skal være opmærksom på, fordi det ikke er så tydeligt, når de er noteret i hver deres nodelinie.

 

Eksempel 4 og 5 er tæt i beliggenhed og Eksempel 6 er i spred­t – også her er teknikken drop-2.

 

 

 

 

 

Stemmerne skal i flydestemmer som udgangspunkt altid ligge tæt.

 

 

 

 

 

Stemmekryds er ikke tilladt i korsatsen.

 

 

 

 

 

Flydestemmen bevæger sig så lidt som muligt i skiftet mellem to akkorder. Vi siger at flyde­stemmen skal have en doven stemmeføring i akkordskiftene.

- fællestoner bliver så vidt muligt liggende.

- spring over en terts undgås normalt.

 

 

 

 

Problem:

Dette eksempel lyder ikke godt. Bl.a. er der for store spring og spredt beliggenhed

4

 

 

 

Løsning:

 

5

 

 

 

 

 

Ofte opleves flydestemmen som lidt ”kedelig”. Men sagen er at det ikke er i springene mellem akkorderne vi gør flyde­stemmen spændende. Det er andre steder vi skal lede efter flydestem­mens liv.

 

 

 

6.

Eksempel

Vender vi tilbage til eksemplet fra starten så vælger vi at starte med at lægge koret moderat lavt i pigestemmerne og moderat højt i drengestemmerne. Vi lægger den med tonen fis øverst De øvrige stemmer fordeles nedenunder, så de ligger tæt.

 

 

 

 

 

 

 

 

Næste akkord er D#dim og her ser vi på hjælpelinien at tonerne fis og a er fællestoner. Det betyder at vi lader S og B blive liggende. Resten af tonerne fordeles passende.

 

 

 

I overgangen til Em7 er der ingen fællestoner, men stemmerne bevæger sig så lidt som muligt nedad.

 

 

 

F#7(b9) er en 5-klang og vi fravælger grundtonen. Mellem Em7 og F#7(b9) er tonen e fælles.  I F#-akkorden er der løst fortegn og her skal man altid være særlig opmærksom på om dette interval er til at synge. Det må ikke være f.eks. en forstørret sekund som ser meget simpel ud, men som er svær at synge. Her er det bevægelsen h-ais - det er let og det er kønt. Hvad kan man så ønske sig mere.

 

 

 

I overgangen F#7(b9) til Hm7 er tonen fis egentlig fællestone, men da vi har fravalgt grundtonen i F#7(b9) er der ingen fællestoner. Vi vælger af grunde vi kommer tilbage til senere at lade S gå ned til tonen d og de andre følger så med.

 

 

 

Mellem de sidste fire akkorder er der mange fællestoner. Kig selv nærmere på hvorfor de fordeles sådan.

 

7.

Lidt om dominanter.

I det foregående har det eneste krav til stemmeføring været at den skulle være ”doven”. Flydestemmen skal bevæge sig så lidt som muligt når vi går fra en akkord til en anden. I det følgende skal vi se på en meget vigtig regel hvad vi hører som ”naturlig” stemmeføring i en bestemt sammenhæng. Dette hænger sammen med dominant-forbindelser.

 

7

Ovenfor ser vi en G7 (5. trin) der leder hen til en C (1. trin). Hvis vi er i C-dur siger vi at første akkord fungerer som dominant (med tilføjet septim) til den anden akkord, der er tonika.

 

Dominanten har en kraft der trækker den over mod tonika. Og det gælder både når vi snakker klassisk musik, viser, rock og jazz.

 

På noden er også markeret hvad det er der giver denne kraft. Det er nemlig opløsningen af de to ledetoner. Normalt siger man at 7. trin i en durskala er ledetone til 8. trin - grundtonen. Der er en halvtoneafstand og ledetonen h trækker op mod grundtonen - c. I dominantakkorden vil 7'eren - tonen f - have samme dragen mod den efterfølgende terts i C-dur nemlig tonen e. Igen ser vi en halvtone afstand, der skal falde ”på plads” i tonika.

 

I Jazz-sammenhæng er disse to ledetoner ikke lige vigtige. her er 7’erens opløsning nedad til den efterfølgende terts den absolut vigtigste, bl.a. fordil tonikaen oftest er en maj7 eller en 6'er. Typisk kunne stemmeføringen blive sådan:

 

8

 

 

 

 

Vi ser at tonen g og tonen h er fællestone og at de bliver liggende. Når vi nu fylder resten af tonerne ud ser vi at vi kun får opløst den ene af ledetonerne nu opløses ”rigtigt” - septimen i G7 føres ned til tertsen i Cmaj7.

 

 

 

 

I mol vil den tilsvarende akkordforbindelse typisk se sådan ud:

 

9

 

Vi ser her at ledetonen h heller ikke her føres op til grundtonen c men i stedet til septimen Bb.

Tonen f opløses igen nedad - nu til moltertsen es. Selvom det ikke er en halvtone afstand og dermed ikke en rigtig ledetone er den vigtig. Vi siger at vi opløser 7'eren til den næste akkords terts: 7 til 3

 

 

 

8.

Opløsning af septim

Dette krav til opløsning af 7'eren nedad udvides i jazz til ikke blot at gælde for dominant-tonika-forbindelser men også til at gælde alle akkordforbindelser hvor en septimakkord (dur eller mol) efterfølges af en akkord en kvint under:

 

 

 

 

Når en akkord med lille septim efterfølges af en akkord med grundtone en kvint under skal septimen i den første akkord opløses nedad til næste akkords terts.

 

  10

 

 

 

 

Som vi så i afsnit 7 så vil kravet om at bevare fællestoner ofte gøre at 7'ere opløses rigtigt.

 

Dette indebærer også at en god flydestemmesats ofte vil have en tendens til at bevæge sig nedad gennem satsen. Det er godt at huske på, men det er også klart at det på et tidspunkt kan blive et problem. Det er imidlertid et problem som vi sagtens kan løse. Det vil vi se på nu:

 

 

 

9.

Omlægning af akkord

Vi kan lægge en flydestemme en omvending op når vi ikke er midt i et akkordskift.

 

11

 

 

I det følgende har vi en række mere specielle regler der gælder udformningen af flydestemmen.

 

Idéen vil ofte være at løse et problem: enten at stemmelejet ellers ville blive for dybt, eller for at løse stemmeføringsproblemer, men det kan også bare benyttes som et melodisk eller rytmisk virkemiddel.

 

 

10.

Sekund-sammenstød i yderstemmerne.

Undgå at springe fra et sekundsammenstød til et andet i S+A eller i T+B.

 

En undtagelse er dog hvis septimakkorder føres f.eks. kromatisk ned. Her vil sekund-sammenstødet altid optræde i samme stemme (se punkt 11).

 

To eksempler på den almindelige regel:

12

I begge tilfælde ser vi at problemet ville være undgået hvis vi havde bevaret fællestoner.

 

 

 

Bemærk at kravet kun gælder for spring. Hvis tonerne bliver liggende fordi vi gentager en akkord eller fordi det samme sekundsammenstød optræder i næste akkord er det tilladt:

 

13

 

Her ser vi at samme sekundsammenstød bliver liggende fra en akkord til en anden. Ingen problemer ... heller ikke med at synge det.

 

 

11.

Akkorder i lille sekundafstand - kromatisk førte akkorder

 

For kromatisk førte septimakkorder gælder kravet om at vi ikke må bevæge os fra et sekund­sammenstød til et andet i yderstemmerne ikke:

 

14

Her ser vi hvor­dan sekund-sammenstødet mellem S og A videreføres kromatisk nedad i de næste akkorder. Grunden til man gør det her er netop for at fremhæve hvordan akkorden ”glider nedad”. Hvis man prøver at synge det er det heller ikke svært at synge.

 

Du kan dog undgå den parallelle sekundbevægelse ved at tilføje 9ere til akkorderne.

 

Faktisk vil det være sådan at kromatisk førte septimakkorder kræver en kromatisk førte stemmer i samme retning, og dette gælder generelt for akkorder i lille sekundafstand:

 

Ved akkorder i lille sekund-afstand vil det normalt give langt den bedste stemmeføring hvis stemmerne følger denne bevægelse.

 

15

 

 

 

12.

Lille sekund mellem S & A

 Undgå en lille sekund mellem S og A.

 

Når vi senere ser på melodien gælder også at vi skal undgå en lille sekund mellem solist og S eller A. 

 

16

Generelt lyder en lille sekund mellem S og A ikke godt. Den lille sekund optræder i første eksempel mellem S og A. Det er forbudt.

I eksempel to er akkorden lagt op så sammenstødet ligger mellem A og T. Det lyder væsentlig bedre, og derfor er det tilladt.

I eksempel tre er akkorden anbragt så g og fis ikke ligger op ad hinanden - her f.eks. i en maj7-akkord, hvor grundtonen ligger i toppen. Dette undgår vi ved at omlægge akkorden eller ved at reharmonisere - se senere.

 

 

13.

Formindskede og  forstørrede spring

Det er ikke tilladt i en flydestemme at springe forstørrede sekundspring eller formindskede eller forstørrede tertsspring.

17

 

Reglen om forbud mod forstørrede sekunder og formindskede tertser gælder ikke spring til og fra dim-akkorder. Ved dim-akkorder kan tonerne noteres på forskellig måde. Her må man selv vurdere om den stemme man laver er sangbar, men generelt er kravene til stemmeføring omkring dim-akkorder ikke så stramme.

 

En konsekvens af dette bliver at f.eks. b9'eren i en A7(b9) skal videreføres nedad. #5'eren burde videreføres opad og #9'eren opad, men i virkelighedens verden er det ikke regler der overholdes. #5 kan f.eks. fint videreføres nedad til 9eren i næste akkord.

 

 

 

 

18

Her ser vi opløsningen af en b9'er. Da 7'eren skal opløses nedad så må b9'eren også opløses nedad. Hvis b9'eren skulle videreføres opad ville det her være til tonen cis og intervallet Bb - cis er en forstørret sekund. Det er forbudt (og i øvrigt også svært at synge).

 

 

 

I få tilfælde kan vi komme ud for situationer hvor reglerne strider mod hinanden

 

19

 

I første eksempel ser vi, at hvis både ais og c skal behandles rigtigt, så føres de begge til tonen h. Det er ikke godt. Løsningen er som i eksempel 2 at lade B sprin­ge fra ais og ned til g - hvis man da ikke hellere skulle undgå flydestemme lige omkring dette akkordskifte. En anden løsning er at tilføje 9er til Gmaj7 og videreføre #5 kromatisk nedad – ais - a.

 

 

 

 

2. Flydestemme og melodi

 

 

 

 

 

I det foregående kapitel har vi arbejdet udelukkende ud fra akkordfølgen. Vi har ikke på nogen måde formet stemmen. Vi har lagt klangene ud i firestemmer uden at arbejde med pauser, frasering og rytmisering.

 

Det skal vi til i dette afsnit og derfor bliver det nødvendigt at se på melodien også.

 

 

 

14.

Akkordskiftet

Når vi ser på akkordskiftet skal man gøre sig klart at akkordskiftet ikke nødvendigvis skal ligge lige der hvor det er noteret.

 

Ofte vil akkorden skifte to gange pr takt, og så er det underforstået at akkordskiftet er noteret på 1-slaget og 3-slaget. Vi ser af og til at der ligger et akkordskift på 4-slaget, men så vil akkorden stå lige over denne node og det vil være bemærkelsesværdigt sent i takten.

 

Men fordi akkordskiftet er noteret til at ligge på 3-slaget, så kan det godt være at akkordskiftet skal eller kan ligge på 2-og slaget.

 

 

 

 

Eksempel:

Vi ser på de første 4 takter af sangen Taking a Chance on Love:

 

20

 

Vi har lagt en hjælpelinie ind nederst hvor akkorderne er noteret i G-nøgle og derefter er de fordelt til S A T og B efter de principper vi har set på i kapitel 1.

 

 

 

Der er to steder hvor der sker noget ”mærkeligt” i forhold til melodien. Det ene er at akkorden skifter midt i takt 1 selvom melodien bare bliver liggende. Det skal ikke forvirre os ret længe bl.a. fordi det faktisk lyder vældig godt at ”baggrunden” skifter mens ”forgrunden” (melodien) ligger stille.

 

I takt 2 ser vi at den tone der hører til akkorden G7 kommer allerede på slaget 2-og . Vi siger at melodien er liftet eller at melodien foregriber akkordskiftet. Når melodien gør det så betyder det at akkordskiftet skal ligge på 2-og i koret også.

 

 

 

Dermed kommer løsningen til at se således ud:

 

21

 

 

 

15.

Hvornår skal

ak­kordskiftet

liftes?

Hvis melodien foregriber akkordskiftet, så skal akkordskiftet liftes. Flydestemmen behøver ikke at markere slaget, men den må ikke markere det betonede slag.

 

Hvis vi i flydestemme og kor har betonet henholdsvis et lift og et betonet slag omkring et akkordskifte siger vi at der er en rytmisk konflikt.

 

 

16.

Liftet akkord-skift.

Hvornår kan

akkords­kiftet

liftes?

22

 

Ser vi igen på eksemplet ovenfor så er der flere steder hvor akkordskiftet skal være lige på slaget.

Det er de steder hvor melodien markerer dette slag. Det er markeret med en firkantet ramme rundt om akkorderne. Der er andre steder hvor akkordskiftet skal liftes (koret behøver ikke synge der, men synger koret så skal liftet respekteres). Disse steder er markeret med ellipser.

 

De øvrige steder er der ikke noget krav i melodien om at akkordskiftet skal være liftet eller ej. Alle disse steder kan vi selv vælge. Hvis vi f.eks. vælger at lade første akkordskift komme lige på slaget og lifte de to sidste ville resultatet blive følgende:

 

23

17.

Forsinket introduktion af akkorden

Vi kan vælge at lægge en pause, der hvor akkorden skifter og så først introducere akkorden i koret lidt senere. Dette vil vi kalde en forsinket introduktion af akkorden.

 

Det kan bruges ved alle akkordskift, man skal blot være opmærksom på at undgå rytmiske konflikter. I eksemplet nedenfor forsinker vi akkordskiftet i takt 2 på 2-og -slaget med 1/8-del, og dermed bliver der en rytmisk konflikt mellem koret der betoner 3-slaget og melodien der betoner 2-og.

 

 

 

Her er dette rettet. Akkorden G7 indtræder ført på 3-og-slaget.

 

 

 

24

 

18.

Undgå sammenstød mellem solist og kor.

Som vi allerede har været inde på i sidste kapitel, skal man undgå især små sekund-sammen­stød mellem S, A og solist. Det er ikke noget problem hvis melodien på en 1/8-del har et sammenstød inden den bevæger sig videre, men allerede et 1/4-dels-sammenstød kan lyde grimt og skurrende.

Løsningen kan være at lade den korstemme der har konflikten med melodien benytte melodiens tone i stedet.

 

 

I eksemplet ovenfor ser vi sammenstød mellem kor og solist to steder. I takt 3 er der et kortvarigt sammenstød på ordet hear hvor solisten har et e mens der ligger et d og et f i S og A. Det er så kortvarigt at vi ikke skal tage hensyn til det.

 

Det andet er i 4. takt hvor solisten på ordet blow ligger på f mens S ligger på e. Løsningen er at S følger melodien. Her ændrer vi faktisk akkorden kortvarigt fra Cmaj7 til Csus, men da det er kort og da denne ændring allerede ligger i melodien skal det ikke noteres.

 

  25

 

 

19.

Ændring af akkorder uden at ændre grund­tonen

Hvis det ikke giver sammenstød med melodien kan man lave en række ændringer og udvidelser af akkorderne. De mest almindelige ændringer hvor vi beholder grundtonen er

 

- at en 7'er udvides til en 9'er eller en b9'er

- en maj-7 akkord udskiftes med en 6'er eller omvendt

 

Man kan altid skifte mellem maj7 og en 6'er akkord. Om udvidelser til 9'ere kan man sige at det ikke altid gør satsen bedre. Det kræver overblik og et godt øre at vide præcis hvor en 9'er eller en b9'er fungerer godt.

 

Husk altid at notere de ændrede akkorder i dit arrangement.

 

 

 

 

Eksempel:      (Indledningen til Stars Fell on Alabama)

 

26

 

I dette eksempel ser vi at F7 godt kan udvides, men vi ser også, at den ikke må udvides til en F9'er, da b9'eren i forvejen ligger i melodien. Akkorden kan altså sagtens erstattes med en F7(b9)'er.

 

Det samme gør sig gældende mht G7, der kan udvides til en G7(b9) men ikke til en G9.

 

Cm7 kunne evt udvides til en Cm9, men det er ikke specielt oplagt her hvor der sker så meget i melodien ”rundt om” nonen, der jo er tonen d.

 

F7 i 3. takt kunne udvides til F9. 

 

Bb6 kunne sagtens erstattes af en Bbmaj7 fordi meloditonen f passer lige godt til begge akkorder.

 

 

 

3. Rytmiseret flydestemme

 

 

 

I det foregående har vi ikke brugt meget opmærksomhed på hvad koret skulle synge af tekst. Det har alt sammen været ”dovne” flydestemmer på lange toner hvor man typisk synger på uh eller ah eller lignende. I en doven flydestemme er rytmen nærmest den samme som den harmoniske puls - vi skifter i store træk tone når vi skifter akkord.

 

Vi vil nu se på hvor­dan flydestemmen kan benytte enten teksten, elementer af teksten eller lydord til at skabe en flydestemme med flere rytmiske underdelinger. En flydestemme hvor rytmen er tættere på den melodiske puls. Her bevæger flydestemmen sig typisk i 1/4-dele og 1/8-dele og danner et rytmisk modspil til melodirytmen. Denne form for flydestemme kalder vi rytmiseret flydestemme. En central del af den rytmiserede flydestemme er korsvar, som vi skal se på sidst i dette afsnit.

 

 

20.

Tekst i flydestemme

Lad os se på det eksempel vi så på sidste side. Indledningen til Stars fell on Alabama:

 

  27

 

 

Lad os her nøjes med at kigge på de sidste to takter:

 

  28
Eks. 1:
Eks. 2:

 

I eks. 1 laver vi en almindelig doven flydestemme uh.

 

 

I eks. 2 laver vi den samme flydestemme men bare på tekst og på tekstrytme. Denne teknik kan være god til at fremhæve centrale tekstlinier.

 

 

 

 

  29
Eks. 3
Eks. 4

 

I eksempel 3 ser vi hvordan vi kan benytte centrale tekststumper og bruge dem i koret. Koret fungerer lige som en almindelig doven flydestemme fordi rytmen i koret er så langsom i forhold til solisten, men samtidig fungerer det anderledes fordi der er tekst på og fordi det dermed kan kommentere det der foregår i satsen.

 

Eksempel 4 benytter sig af lydord, der giver satsen rytme. Samtidig ser vi hvordan vi i 1. takt laver en omlægning af Gm7 så der bliver mere melodisk profil over koret. Læg mærke til at springene ligger indenfor Gm7-akkorden. Der er ingen spring når vi skifter akkord; her er stemmeføringen doven.

 

 

 

 

Når man blander tekststumper ind i koret skal man være opmærksom på ikke at få for mange forskellige ord samtidig.

 

 

Når koret synger på tekststumper skal der være en stor overensstemmelse mellem ordene i koret og hos solisten.  Hvis koret synger med længere nodeværdier betyder det ikke så meget.

Der er ingen problemer i at ordene bliver forskudt, men problemet er hvis der siges forskellige ord samtidig. I et vist omfang er det ikke noget problem, men det kan hurtigt blive det.

 

Det er vigtigt at korets tekst har et minimum af mening. Det er at foretrække at korets tekst har mening i sig selv, men vi kan sagtens have at koret forstærker et enkelt ord hos solisten. Koret skal ikke synge løse stavelser.

 

Endelig er det vigtigt at tekstbetoningen – prosodien - er korrekt i flydestemmen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Eks 5 / Eks 6

  30

 

Det øverste eksempel - eksempel 5 - er på alle måder dårligt. Tekstbetoningen er forkert på ordet really, der bliver betonet på sidste stavelse. Samtidig er teksten forskudt, så der synges forskellige ord på en række af stavelserne.

 

Eksempel 6 nederst viser hvordan man kan udnytte forskydning på en god måde så ordet there bliver forsinket i koret, uden at der synges forskellige ord samtidig i kor og hos solist.

 

 

 

 

Og hvad med teksten? Hvornår er det uforståeligt? Hvornår må man godt synge forskellige ord og hvornår må man ikke? Det er svært at sige generelt, men nedenfor er der to eksempler på hvad der ikke fungerer og hvad der fungerer godt.

 

Eks. 7a/7b/7c

31

I eks. 7a vælger flydestemmen en langsommere rytme end melodien og synger på tekstens ord og stavelser. Det giver ingen konflikt i teksten, men man kan ikke stå og synge: Was rea there you! Det fungerer ikke.

 

I eks. 7b er teksten ændret så der er en vis overensstemmelse med solistens tekst. Især er det en kvalitet at koret slutter på samme ord som solisten. Teksten har selvstændig mening og opsummerer vel også det helt centrale i spørgsmålet. En god løsning.

I eks. 7c har vi valgt en tekst-neutral løsning. Koret synger på lydord. Det kan altid bruges, og det er en god løsning. Samtidig må man sige at man i eks. 7c mangler den kvalitet der er i eks. 7b - at koret forholder sig selvstændigt kommenterende til solisten.

 

 

Eks. 7b og 7c er gode løsninger. Hvad man skal vælge afhænger af hvad man har lavet i resten af arrangementet

 

21.

Eksempel

Et eksempel mere på forskydninger mellem solist og kor:

32

 

Eksemplet er nok lige hektisk nok, men viser samtidig nogle af de muligheder man har: I 1. takt trækker vi ordet to lidt frem og i anden takt skubber vi why 1/8 tilbage. Bemærk at hvis vi havde forskudt me 1/8 tilbage ville vi få en rytmisk konflikt omkring akkordskiftet til E7, og på samme måde hvis vi havde forskudt why 1/8 frem ville vi få en til­svarende konflikt omkring akkordskif­tet til Am7.

 

Bemærk også at vi i eksemplet helt undgår tekstkonflikter, hvor kor og solist synger forskellige ord samtidig.

 

Bemærk også at flydestemmen i slutningen af takt 2 er tillempet melodi-tonerne, så vi undgår sammenstød mellem den kvindelige solist og koret

 

 

 

4. Korsvar

 

 

22.

Korsvar

Korsvarene udfylder hullerne i melodien, men samtidig er disse korsvar med til at understrege formen, da hullerne ofte ligger i slutningen af 4- og 8-taktsperioderne.

 

Der skal indgå korsvar i et arrangement.

 

 

 

Korsvar formes først og fremmest rytmisk, så de er spændende. Tekstligt laver vi dem enten på lyd-ord eller på tekststumper der foregribe, repeterer eller kommenterer solistens tekst. Melodisk er det en god ide at forme korsvare­ne primært vha akkordomlægninger.

 

Hvis man har overskud til det kan man sagtens forme korsvarene melodisk og så behandle dem som blokstemmer, men det vil vi ikke komme nærmere ind på her.

 

Rytmisk er det de ubetonede 1/8-dele der er de spændende. Brug dem. Den sidst 1/8-del i takten på 4-og-slaget kan være farlig at bruge hvis det ikke lige er et liftet akkordskift man vil lave. Det er ofte en god ide at slutte korsvar på et ubetonet slag (= et lift).

 

 

 

 

Nedenfor ses to eksempler på korsvar. Bemærk at begge ender på et lift. Og begge har en tekst der kommenterer teksten. De er begge to formet udelukkende over akkordtoner. Det betyder at der aldrig bliver problemer med forholdet til melodien i korsvarene.

 

Eks. 1/ eks. 2

 

33

 

 

 

 

 

 

 

 

 

5. Disponering af flydestemme

 

 

 

23.

Eksempel

Lad os nu se på hvordan vi ud fra de principper vi har gennemgået i de sidste to kapitler kan arrangere de to første A-stykker af sangen Taking a chance on Love.

 

Nu om dage består eksamensopgaverne til stx-A kun af en ABA-form så man vil typisk lave det første A-stykke mere roligt, og det afsluttende A-stykke mere aktivt; dvs. man kan tage udgangspunkt i principperne i de to følgende eksempler på A1 og A2.

 

Melodien er som følger:

 

34

 

 

Vi ser at vi har to A-stykker - A1 og A2 - der er ens på nær de sidste to takter.

 

Vi vil disponere de to afsnit sådan at A1 er doven flydestemme - dvs flydestemme på lange nodeværdier. Det der kan gøre den dovne flydestemme levende er liftede akkordskift og forsinkede introduktioner af akkorderne. I A1 vil vi lægge et par meget enkle korsvar ind.

 

I A2 vil vi lave rytmiseret flydestemme på lydord og tekst med mere udbyggede korsvar.

 

Nu om dage er opgavemelodierne i skriftlig musik, jazzarrangement, ganske vist forkortet til en A-B-A form – dvs der er ikke to A-stykker til at starte med, men i det følgende gennemgåes idéer til to forskellige A-stykker alligevel. Så må man bare plukke de bedste idéer, og huske ikke at lave alt for lidt i det første A-stykke.

 

 

 

 

Inden vi går i gang ser vi på hvor akkordskiftene ligger - altså om der i melodien formuleres krav om akkordskiftet ligger lige på slaget eller om det er liftet. I noden nedenfor er alle akkorder hvor akkordskiftet ligger lige på slaget markeret med en firkant, mens de steder hvor akkordskiftet skal liftes er markeret med en ellipse.

 

 

 

 

35

 

 

Bemærk at alle de steder hvor der ikke er enten en firkant eller en elipse er der frit valg. Det er altid vigtigt at lifte nogle af disse akkordskift, men det vil som regel være for meget at lifte alle.

 

 

 

 

 

 

24.

Doven

flydestemme

A1 - doven flydestemme

Vi starter med at disponere det første kor så flydestemmen er doven - dvs så der stort set kun er en tone pr akkord, men samtidig benytte liftede akkordskift og forsinkede akkordskift til at gøre stemmen levende. Samtidig vil vi lave et par enkle korsvar, der ofte blot er en enkelt ubetonet markering til at udfylde hullerne.

 

Når vi skal disponere A1 skriver vi først rytmen med tekst ned sammen med melodien. Det kunne f.eks være sådan:

 

 

Her er det udelukkende tekst og rytme der er skrevet ned.

Bemærk

... at vi i takt 1 har et liftet akkordskift til C#dim.

... at vi i takt 2 har først en forsinket Dm7 og derefter en liftet G9

... at vi starter takt 3 med en liftet Dm7

... at vi har et fill i takt 4 på yeah!

... og at vi følger melodirytme og tekst i de to sidste takter.

... og at der i takt 8 er et fill hvor Eb7 kommer lige på slaget mens Dm7 og G7 liftes

 

 

 

 

Når afsnittet er disponeret rytmisk kan vi fylde flydestemmen på:

36

 

Ser vi igen på den samlede disponering af korsvar så har vi:

 

·      I takt 4 er der lagt et udråb YEAH! ind. 

·      I takt 6 er der lagt et (du)-a ind på 3-og.

·      I takt 8 er det store hul” udfyldt med en tekstlig gentagelse: a chance on (love). Rytmisk er det lidt svært at genbruge rytmen fra takt 7 (det vil give en rytmisk konflikt) og derfor vælger vi bare at lægge en spændende rytme ind over ordene. Der er fire akkorder i takten og vi vælger at skifte G7 lige på slaget og lifte de to sidste.

·      Endelig må man sige at det liftede akkordskift til takt 2 faktisk fungerer som et simpelt korsvar.

 

Bemærk at placeringen af korsvar ofte fremhæver nummerets form: Det store korsvar ligger i takt 8 hvor perioden slutter. Det næststørste ligger der hvor første halvdel af perioden slutter  i takt 4 og de sidst to ligger midt i de to periode dele.

 

 

 

Selvom vi ofte ser korsvar optræde i takt 4 og 8 så kan vi sagtens møde temaer der er lavet så hullerne ligger andre steder i 8-taktsperioden.

 

 

 

Bemærk i øvrigt at akkorderne er ændret et enkelt sted. I takt 7 har jeg lagt en G9 ind i stedet for en G7. Det har jeg gjort fordi 9'eren allerede ligger i melodien. Hvis vi ikke havde gjort det ville takten have set ud som følger:

37

 

Ordet on vil her blive lidt mudret fordi der på denne tone optræder et a, et g og et f ved siden af hinanden. Ved at ændre S til tonen a fremhæves den spændende tone i klangen nemlig 9'eren i stedet for at vi som ovenfor fremhæver den uinteressante tone i klangen - grundtonen g.

 

 

 

 

Generelt skal man passe på at flydestemmen ikke ligger alt for tæt på melodien. Hvis den gør det skal vi enten flytte den til et andet leje, forenkle den eller gøre det som vi skal se i næste kapitel nemlig at lade koret følge solistens melodi ... men det er en helt anden historie, og den begynder først lidt senere!

 

 

 

 

 

 

25.

Rytmiseret

flydestemme

A2 – rytmiseret flydestemme

 

I den rytmiserede flydestemme skal vi have mere melodi, mere rytme og flere korsvar. Vi starter med at planlægge rytmen i korsvarene og fylder så ud bagefter. Det gør vi ved at disponere stemmen rytmisk.

 

 

 

 

Under melodien er korsvar med tekst og rytme noteret. Da det kun er rytmen vi er interesseret i på nuværende tidspunkt er det noteret på tonen g. Det skal ikke læses som toner, men kun som rytme. I første takt står love som er afslutningen på det korsvar vi lavede i slutningen af A1.

 

 

 

Når der ikke er lavet noget i sidste takt i A2 er det fordi at dette korsvar skal laves ud fra B-stykket i lige så høj grad som ud fra A2 - vi venter med det.

 

 

Nu fylder vi ud mellem korsvarene i A2. Stadigvæk handler det kun om rytmen.

 

Det kan være en god ide at skrive akkorder på rytmelinien - især der hvor akkordskiftet er liftet - for at huske det.

 

Husk at den rytmiserede flydestemme heller ikke må lave rytmiske konflikter med melodien. Derfor er akkordskiftet kun liftet de steder hvor melodien skal eller liftes.

 

Det er svært at sige hvor meget rytmen i koret skal gå på tværs af melodirytmen og hvor meget den skal doble melodirytmen. Svaret er nok både og. Hvis koret dobler melodirytmen hele tiden bliver koret kedeligt og tungt. Hvis den hele tiden går på tværs bliver koret forvirrende som baggrund for melodien.

 

  38

 

 

 

Prøv hvis det er muligt at nogle synger melodi, mens andre ”taler” koret, så du kan høre hvordan din rytmiske idé fungerer.

 

 

 

Når man har lavet sin rytmelinie lægges flydestemmerne på - i første omgang kan man godt bare lægge flydestemmen med så doven stemmeføring som muligt:

Som færdig løsning er den ikke god. Flydestemmen bliver for dyb til sidst og det er lidt stillestående med alle disse tonegentagelser. Endelig har vi heller ikke gjort noget ud af at skæve til melodien. Hvor ligger flydestemmen uheldigt i forhold til melodien?
39

 

 

 

Derfor starter vi forfra nu og ser på hvor vi skal lægge flydestemmen en eller flere omlægninger op (eller ned men det bliver nok ikke aktuelt her)?

 

40

6. Bloksats

 

 

 

Bloksats er den 4-stemmige vokal satsteknik, hvor melodien ligger i kor-sopranen, og hvor de andre stemmer som udgangspunkt tilstræber at følge melodien så parallelt som muligt.

 

I denne sammenhæng siger vi kort at vi harmoniserer melodien, når vi lægger understemmerne på. Det kaldes også thickened line.

 

I dette kapitel vil vi i starten gå ud fra at solisten synger melodien sammen med koret og at solisten er en kvinde. Vi vil senere vende tilbage til denne diskussion.

 

 

26.

Stemmernes omfang

 

 

Alt, tenor og bas skal ligge indenfor det tilladte område for flydestemmer, dvs mellem den midterste linie i G-nøglen og den midterste linie i F-nøglen. Sopranen følger melodien.

Tenor skal ikke over g og Bas skal helst ikke over tonen d og aldrig over tonen e.

Sopran springer som melodien. De øvrige stemmer skal ikke springe mere end en kvart eller evt en kvint.

 

 

 

27. Spring

S springer som melodien. De øvrige stemmer skal ikke springe mere end en kvart eller evt en kvint.

 

Vi ønsker sangbare understemmer, men eftersom melodien styrer stemmeføringen så stiller vi ikke nær de samme krav som ved flydestemmer. Her er ikke krav om korrekt opløsning af 7'er, og forbuddet mod f.eks. forstørrede tertser kan vi ikke overholde.

Men store spring i melodien kan afbalanceres ved brug af tæt-/spredt beliggenhed, og således kan stemmeføringen forbedres

 

 

 

 

28.

Harmonisering af akkordtoner

Når melodien har en akkordtone anbringes de øvrige toner i stemmerne under så vidt det er muligt i tæt beliggenhed.

 

 

 

 

Lad os forsøge os med nedenstående melodi:

 

42

 

 

Vi har allerede noteret S ind i skemaet. Derefter fylder vi toner på nedenunder.

 

Vi skal huske at i A7(b­9) har vi fravalgt grundtonen.

Vi skal også huske at de steder hvor akkordskiftet er liftet, her skal blok­stemmen selvfølgelig også lifte akkordskiftet ligesom vi ville have gjort i en flydestemme.

Vi skal også huske at i 3. takt skifter akkorden selvom melodien bliver liggende. Vi må selv vælge om akkordskiftet skal liftes eller ej. Vi vælger ikke at lifte.

 

 

Resultatet bliver følgende:

    43

 

 

Bemærk i øvrigt at i overgangen Em7-A7 opløses 7'eren ikke som vi kræver for flydestemmer. Understemmerne er nemlig her styret af melodien. Vi ønsker at skabe en ”fed” udgave af melodien, og når melodien går op så følger understemmerne. Den enkelte stemmes stemmeføring skal ikke være naturlig ”i sig selv”, men ses i forhold til melodien.

 

 

 

 

29.

Akkordfremmede toner og den almindelige regel

Hvis vi har en akkordfremmed tone kan vi altid harmonisere den ved at udelade den akkordtone der er nærmest nedenunder.

 

44

 

Ofte vil der være tale om gennemgangstoner og ikke stillestående klange som her, men princippet er det samme.

 

 

I eksempel 1 ligger tonen a over en G6-akkord. Tonerne i en G6-akkord er

 

g  - h  - d  - e

 

Den tone der ligger nærmest under meloditonen a er g så den udgår, og vi anbringer dermed tonerne h d og e under tonen a.

 

I eksempel 2 er det tonen h der er den akkordfremmede tone. Vi fravælger den nærmeste akkordtone under, nemlig tonen a.

Vi ville i øvrigt få præcis samme resultat, hvis vi havde valgt at ”tænke” h ind i akkorden - Am7 med tilføjet h bliver Am9 og ved 9'erakkorder fravælges som regel grundtonen.

 

 

 

I eksempel 3 har vi tonen fis og akkorden A9. Af akkordtonerne cis e g og h fravælger vi tonen nærmest under fis. Det bliver tonen e der fravælges.

 

I eksempel 4 udgår kvinten, tonen a i D7-akkorden

 

 

30.

Eksempel

Lad os se på et ”rigtigt” eksempel: Starten af B-stykket fra Satin Doll.

 

Under alle akkordtoner er anbragt de øvrige akkordtoner i tæt beliggenhed. Vi arbejder stadigvæk kun med tæt beliggenhed og derfor kan vi let komme på kanten af kravene om hvor højt herrestemmerne må gå. Det vender vi tilbage til senere.

 

45

Ser vi bort fra optakten, så har vi tonen c over en Gm7-akkord. Det betyder at tonen Bb i Gm7 udelades.

 

På to-slaget ligger tonen a over Gm7-akkorden. Her udgår grundtonen g.

 

På C7 ligger tonen a og det betyder at tonen g udgår her.

 

Resultatet bliver dermed:

 

 

 

 

46

De steder hvor den almindelige regel for akkordfremmede toner (punkt 29)  er brugt er markeret med *).

 

Dette er et udmærket resultat med de få virkemidler vi har ved hånden. En svaghed er de mange tonegentagelser der er i understemmerne.

 

 

 

Som udgangspunkt harmoniserer vi altid blokstemmer ved de almindelige regler for akkordtoner (punkt 28) og den almindelige regel for akkordfremmede toner.

 

Når vi har gjort det har vi tre regler vi kan benytte til at gøre stemmeføringen bedre. Det er regler der bruges i forskellige situationer. Det er helt nødvendigt at vi i hvert tilfælde lytter mulighederne igennem og vurderer om løsningen er bedre end standardløsningen efter de almindelige regler. De to første regler gælder for akkordfremmede toner:

 

 

 

 

31.

Kromatiske nabotoner og Parallelreglen

Vi siger at en tone er kromatisk nabotone til en anden tone, hvis tonen ligger en lille sekund fra den næste tone og hvis samtidig den næste tone er en akkordtone.

 

En kromatisk nabotone er så at sige en der ”glider på plads” umiddelbart efter.

 

Ved en kromatisk nabotone kan man prøve at føre alle stemmerne kromatisk i samme retning til den efterfølgende akkordtone-blok.

 

Denne regel benyttes ofte ved kromatiske nabotoner der ikke samtidig er skala-egne nabotoner (se under punkt 32).

 

47

 

Tonen gis er kromatisk nabotone fordi den føres en halv tone op til tonen a - der er den sidste tone i 1. takt.

 

Derfor lægger vi samtlige stemmer på tonen gis en halv tone under den Fmaj7-klang der ligger på sidste 1/8-del.

 

Bemærk stemmeføringen i A fra 1. til 2. takt. Her springer vi fra f til gis  - en forstørret sekund. Det er tilladt hvis det ikke kan være anderledes. Det vil senere vise sig, at det godt kunne være anderledes, men at det vist ikke bliver nemmere at synge af den grund. Det er nok bare sådan det er!

 

 

 

 

 

 

 

32.

Skala-egne nabotoner og Dim-reglen

Under punkt 29 så vi en generel regel for hvordan akkordfremmede toner kan harmoniseres ved at udelade den underliggende akkordtone. I punkt 31 så vi en regel der i specielle tilfælde - ved kromatiske drejetoner - kunne bruges i stedet, og her følger endnu en teknisk lidt sværere regel for hvordan man i nogle tilfælde kan harmonisere akkordfremmede toner. Det er en regel der gælder for skala-egne nabotoner.

 

En skalaegen nabotone er en tone der videreføres med en lille eller stor sekund til næste tone indenfor den skala vi befinder os i:

 

58

 

Vi har her markeret alle akkordfremmede toner med en cirkel.

 

Den første akkordfremmede tone er a, og den videreføres til en akkordtone med en lille sekund. Den er derfor en kromatisk nabotone (KN), men da den samtidig er en del af skalaen (F-dur) er den derfor også en skala-egen nabotone (SN).

 

Den næste indrammede tone c efterfølges ikke af en akkordtone og derfor er den hverken skalaegen eller kromatisk nabotone.

 

Næste tone - d - tilhører skalaen og ligger som nabotone. Derfor er den SN.

 

Sidste tone i første takt er en SN, men det er ikke en KN idet der er en stor sekund til den efterfølgende tone g.

 

Tonen dis i 2. takt er tydeligvis ikke skalaegen. Da den føres kromatisk op til e er det en KN.

 

Hvis de foregående regler giver et for stillestående resultat kan man ved en skalaegen-nabotone altid forsøge at harmonisere akkorden med en dim-akkord, så meloditonen bliver øverste tone i dim-akkorden. Om det fungerer må man lytte sig til.

 

49

 

 

Denne regel skal betragtes som et supplement til de øvrige regler. Den kan bruges hvis satsen bliver lidt for stillestående i understemmerne.

 

 

33.

 ”9 for 1”

Vi har tidligere talt om at dur 7'er akkorder, mol-7'er akkorder og maj7 akkorder kunne udvides til 9'erakkorder. I praksis vil det betyde at 9'eren skal med i klangen i stedet for grundtonen. Det kan vi gøre hvis grundtonen ikke ligger i melodien:

 

Hvis vi har en dur-7'er akkord, en mol-7'er akkord eller en dur-maj7'er kan vi  - hvis grundtonen ikke ligger i melodien - erstatte grundtonen med 9'eren.

 

 

 

 

34.

Tilbage til eksemplet fra §30

Hvis vi ser på eksemplet fra punk 30 så er alle de akkordfremmede toner skalaegne og derfor kan vi alle steder forsøge os med dim-akkorder.

 

Man skal altid lytte efter hvor dim-akkorderne fungerer godt. Her er et forslag:

 

50

 

Da der ikke er tale om at vi ændrer akkorden, men bare harmoniserer en gennemgangstone, skal akkorden ikke noteres som en ændret akkord. Man kan vælge at notere den i parentes.

 

 

 

 

Vi har flere gange haft problemer med at T og B blev meget høje. Vi skal nu se nærmere på hvordan vi kan løse dette problem.

 

 

 

35.

Drop 2

I flydestemme arbejde vi konsekvent med tæt beliggenhed, men det er ikke muligt eller hensigtsmæssigt i blokstemmen, hvor understemmerne skal forsøge at følge med en melodistemme, der kan indeholde store spring.

 

Derfor skal vi se på forskellige former for spredt beliggenhed.

 

51

 

Den første akkord er lagt i tæt beliggenhed. I det følgende vil vi referere til akkordtonerne i rækkefølge oppefra. Med denne beliggenhed af Em7 er tone nr 1 altså h, tone nr 2 er g osv.

 

Det andet eksempel kaldes drop 2. Det er spredt beliggenhed hvor tone nr 2 fra oven er lagt en oktav ned. Det betyder at tone nr 2 ligger i bassen og at der bliver et hul mellem S-A og mellem T-B. Derved bliver afstanden mellem to toner højst en kvint.

 

Det tredje eksempel kaldes drop 2+3, fordi vi her både har lagt tone nr 2 og nr 3 en oktav ned. Det betyder at tone nr 3 er i B og at der er et stort hul mellem S-A på en sekst (det kan blive en septim).

 

Det sidste eksempel kaldes drop 2+4 og her er tone nr 2 og nr 4 lagt en oktav ned. Dermed er tone nr 4 i bassen og der er hul mellem alle tonerne. Mellem A-T er der her en sekst men der kan også være en septim.

 

 

 

 

 

 

Ud fra en G7-akkord beliggende med tertsen øverst ville det komme til at se ud som følger:

 

52

 

 

 

36.

Tæt

beliggenhed eller drop 2

Som udgangspunkt tilstræbes at stemmerne ligger tæt, men når melodien ligger højt eller når melodien har store spring, kan det ofte være nødvendigt at lægge stemmerne spredt. Disse steder anvendes så drop 2, hvor akkordtonen under sopranen lægges en oktav ned. Derved opstår der et ”hul” mellem S-A og mellem T-B. Større afstand end drop 2 anvendes nødig.

 

En anden måde at udtrykke dette på er ved at sige at der ikke må være større afstand end en kvint mellem to stemmer i en blokstemme.

 

Vi kan i specielle situationer komme ud for at afstanden mellem S og A bliver en sekst (drop-2+3) men hvis det er muligt at undgå det, skal man gøre det.

 

53

 

 

 

Ser vi på eksemplet fra Satin Doll B-stykket så nåede vi før til at satsen er god, men at lejet generelt er højt for T og B. Derfor vælger vi at lave drop 2 i alle 3 takter.

Det betyder at anden tone i hver akkord (dvs Alten) bliver lagt en oktav ned og bliver dermed til B. A går så ned og synger T-stemmen, der så skal noteres i øverste nodelinie og T synger den stemme der før var B-stemmen.

Resultatet bliver:

 

 

54

 

 

37.

Ikke for mange skift mellem tæt og spredt

Vi benytter også skift mellem tæt og spredt til at udligne store spring i understemmerne:

 

55

 

Vi ser hvordan sekst-spring i melodien giver sekst- og septim-spring i understemmerne hvis vi holder stemmerne tæt, mens springene bliver ”glattet ud” til kvart og kvint-spring hvis vi benytter skift mellem tæt og spredt.

 

Men i nedenstående eksempel ser vi også problemer ved at skifte mellem tæt og spredt:

 

56

 

Igen er der ingen tvivl om at løsningen uden skift fra tæt til spredt ikke fungerer. Understemmerne springer meget mere end den tilladte kvint. Men svagheden i denne løsning kan være  at melodibevægelsen fra h til g harmoniseres med en modsat rettet bevægelse i bassen. Idealet om at blokstemmen skal være en ”fed” udgave af melodien er således ikke til stede.

 

Samtidig vil mange skift mellem tæt og spredt ofte sløre melodien og derfor skal det kun bruges til at løse stemmeføringsproblemer når det er nødvendigt.

 

 

Undgå unødige skift mellem tæt og spredt beliggenhed.

 

 

 

 

 

 

38.

Taking a Chance on Love

Bloksats i B-stykket

 

Lad os nu vende tilbage til det nummer vi har arrangeret A1 og A2 som flydestemmer - Taking a Chance on Love. Vi vil i dette nummer arrangere B-stykket i blokstemme. Melodien er som følger:

 

  57

  Vi harmoniserer det i første omgang ved at harmonisere alle akkordfremmede toner ud fra den generelle regel om udeladelse af underliggende akkordtone, mens akkordtoner harmoniseres med de manglende akkordtoner. Samtidig benytter vi skift mellem tæt og spredt de steder hvor melodien springer meget og der hvor melodien går højt. De første 4 takter bliver således:

 

58

 

Der er to akkordfremmede toner her markeret med AF.

 

Vi har en del skift mellem tæt og spredt her fordi melodien springer en del. Det høje leje i starten kræver at vi starter spredt, mens lejet i slutningen passer bedre til tæt beliggenhed.

 

 

Sidste halvdel af B-stykket bliver således:

 

59

 

 

Herefter må vi overveje om nogle af de alternative regler skal anvendes for harmonisering:

 

Skal nogle af de akkordfremmede toner harmoniseres med en dimakkord?

Er der kromatiske nabotoner der skal harmoniseres med en kromatisk ført blok-akkord?

Skal vi for nogle af 7- eller maj7-akkorderne anvende reglen om ”9 for 1”?

 

Svaret på disse spørgsmål er at der ikke er nogle kromatiske nabotoner og reglen om ”9 for 1" er heller ikke oplagt. En af de akkordfremmede toner bliver flottere med dim-reglen (den kunne være brugt flere gange) og det færdige resultat bliver:

 

60

 

 

 

Hermed har vi udarbejdet en standard bloksats af B-afsnittet. Inden vi slutter kapitlet skal vi se hvordan vi kan kombinere nogle af de teknikker vi lærte i flydestemmeafsnittet med blokstemmeteknikken så den kan udvikles og varieres yderligere.

 

 

 

39.

Rytmen i blokstemmen og korsvar

Rytmen i blokstemmen er som udgangspunkt som melodirytmen.

 

Hvis vi lader solisten synge melodien kan vi lave de samme tekstlige forskydninger og indarbejde korsvar i satsen som man kan i flydestemmer.

 

Vi kan lave en rytmisk disponering af blok­stemmesatsen hvor vi blot noterer alle afvigelser fra grundrytmen. Den kunne for det B-stykke vi lige har arbejdet med se ud som følger:

 

  61

 
Indarbejdes dette i melodien efter de principper vi allerede har gennem-

gået for korsvar så kunne resultatet f.eks. blive:

62

 

 

Bemærk at jeg i korsvaret i 4. takt ændrer akkorden til Fmaj­9. Fmaj7 er vanskelig at arbejde med, fordi hvis vi lægger den en omlægning ned (eks. 2) får vi en lille sekund mellem S og A hvilket lyder grimt og derfor er forbudt.

 

 

 

63

 

Løsningerne kan være at ændre akkorden til F6 når vi lægger den ned (eks. 3) eller at ændre den til Fmaj9 (eks. 4). Det sidste er det vi kort

kalder 9 for1.


7. Opgaver til bloksats

 

 

Opg 1: Lav en blokstemme til følgende melodi. Da alle meloditoner er akkordtoner kan vi nøjes med at anbringe akkordtoner under melodien i tæt leje. Husk at korsopranen - S - har melodien. Syng den sammen når I er færdige.

 

64

 

 

Opg 2: Lav en blokstemme til følgende melodi. Da alle meloditoner er akkordtoner kan vi nøjes med at anbringe akkordtoner under melodien i tæt leje.

 

65

 

 

 

Opg 3: Lav en bloksats på starten af Hvem har malet himlen blå. Læg stemmerne tæt selvom det betyder at bassen kommer rigelig højt op.

 

66

 

 

Opg 4: Lav en bloksats. Ved akkordfremmede toner udelader vi den akkordtone der ligger nærmest under den akkordfremmede tone.

 

67

 

Opg 5: Lav en bloksats. Ved akkordfremmede toner udelader vi den akkordtone der ligger nærmest under den akkordfremmede tone.

 

68

 

Opg 6: I nedenstående eksempel er alle akkordfremmede toner kromatiske nabotoner. Harmoniser disse efter reglen om at samtlige stemmer skal føres parallelt her (punkt 31).

 

69

 

 

Opg 7: Harmoniser der akkordfremmede toner med dim-reglen.

 

70

 

Opg 8: Nedenfor er der en bloksats som er kommet til at ligge for højt. Læg stemmerne ned vha drop 2. Det betyder at A-stemmen lægges en oktav ned så¨den ligger i bassen. Dermed overtager A så T-stemmen, der nu bare skal noteres i nodelinien for S+A.

 

71

 

 

Opg 9: Se på den blokstemmesats du lavede i opgave 3. Prøv at lægge stemmerne ned vha. drop 2 i de to første takter, og så beholde det tætte leje i takt 3-4.