INDHOLD:

1. TAKTARTER

2. NODEL®NGDER og PAUSER

3. BINDEBUER og PUNKTERING

4.OFF-BEATS

5. TRIOLER

6. OPTAKT

7. SEKSTENDEDELE

  home
site search by freefind advanced
MUSIKTEORI
   

Noder

 

Noder benytter vi til at notere musikkens toneh¿jde - altsŒ hvor lyst eller dybt musikken klinger.

 

neumer

I starten af notationens historie angav de anvendte tegn Ð neumer Ð blot en relativ toneh¿jde Ð altsŒ hvorvidt sangeren skulle bev¾ge sig op eller ned, og hvor mange toner der skulle ledsage hver tekststavelse osv.

 

Omkring Œr 1000 begyndte man at benytte hj¾lpelinier for at angive musikkens toneh¿jde mere pr¾cist, og med anvendelsen af fire linier i tertsafstand, samt en n¿gle der angiver enten tonen C eller F, blev toneh¿jderne angivet ret pr¾cist. Det kan man se et eksempel pŒ nedenfor.

 

Sidenhen er der kommet en linie mere pŒ, sŒ nodesystemer nu som standard har fem linier i mods¾tning til de fire i eksemplet.

 

Gregorian

 

Notationssystemet

Notationssystemet bygger pŒ et ¿nske om at inddele af toneh¿jderne - frekvenserne - pŒ en anskuelig og pr¾cis mŒde. Med udgangspunkt i oktaven benytter vi i den vestlige verden nu en inddeling i 12 lige store dele - 12 halvtoner.

 

At benytte intervallet en oktav som sk¾ringspunkt forekommer naturligt, da oktaven fremkommer nŒr man halverer l¾ngden af en lydgiver - en svingende streng f.eks. Man fordobler pŒ denne mŒde antallet af svingninger = frekvensen og fŒr sŒ en lysere udgave af den samme tone - tonen en oktav h¿jere. Tonerne i den n¾ste oktav starter sŒ at sige forfra.

 

Men sŒdan har det ikke altid v¾ret. I St. Benigne-tonalet - et manuskript fra slutningen af 900-tallet er de liniel¿se nodeangivelser - neumerne - suppleret med bogstaver fra a til p - altsŒ fortl¿bende bogstaveret over to oktaver. Men omkring samtidig bliver den nug¾ldende notation ogsŒ introduceret i manuskriptet Dialogus de Musica, med betegnelserne a-b-c-d-e-f-g for toner¾kken indenfor oktaven, og dette system har vi sŒ bevaret til i dag, selvom andre systemer, der bl.a. byggede pŒ en inddeling indenfor kvinten, eksisterede pŒ samme tid.

 

Stamtoner

Stamtoner er betegnelsen for de 7 toner oktaven er inddelt i, og som du kan finde pΠklaverets hvide tangenter.

NŒr oktaven er inddelt i 12 halvtoner kan afstanden mellem de 7 stamtoner ikke v¾re den samme overalt. Hvis vi tager udgangspunkt i tonen C er afstandende:

1 Ð 1 Ð ½ Ð 1 Ð 1 Ð 1 Ð ½, hvilket ogsŒ udg¿r en C-dur skala (se > skalaer).

 

 

Eller sagt pŒ en anden mŒde: der er en halv tone mellem alle klaverets tangenter - det er jo pŒ den mŒde oktaven er inddelt - og det betyder at de steder hvor der ikke er en sort tangent imellem to hvide, ja, der er der kun en halv tone mellem tonerne.

 

En s¾rhed er der omkring tonen B. Den hedder i Tyskland og Skandinavien oftest H, hvilket man mener beror pŒ en skrivefejl en gang, og tonen Bb betegnes her B. Der er jo noget forvirrende aldenstund at engelsk og amerikansk notationspraksis er med B og Bb som pŒ illustrationen ovenfor. En enighed om at kalde tonen B enten B eller H, men altid at kalde tonen mellem A og B/H (=A#) for Bb vil g¿re livet nemmere.

 

G-n¿glen G

G-n¿glen - eller diskantn¿glen - er den f¿rste n¿gle du skal l¾re at kende. Man bruger n¿glen i starten af systemet til at angive et pr¾cist udgangspunkt for at l¾se noderne i systemet - n¿glen angiver Žn bestemt toneh¿jde.

G-n¿glen angiver tonen G ovenover n¿glehuls-C'et - det midterste C pŒ klaveret - og den ligner ogsŒ et G med lidt ekstra swung.

 

I nodesystemet noteres stamtonerne i r¾kkef¿lge skiftevis pŒ en linie og pŒ et mellemrum mellem linierne. Der er altid en terts (= tre toner) mellem to linier eller mellem to mellemrum ved siden af hinanden.

Har du brug for at gΠudenfor de fem faste linier benytter man bilinier.

De fem linier kaldes samlet et system.

       tangenter

stamtoner

 

For at l¾re noderne udenad kan du benytte de to remser

- En GŒs Har Dejligt Fedt for de fem linier, og

- Fr¿ken Andersen Cykler Elegant for de fire mellemrum i selve systemet.

 

Du kan ogsŒ bare l¾re dem - den nederste line er tonen E, den ¿verste linie er tonen F og n¿glehuls-C ligger pŒ den f¿rste bilinie under systemet.

V¾lg nogle fixpunkter som du kan huske og regn sŒ resten af noderne ud fra dem.

 

> Opgave 1 - stamtoner i G-n¿glen

 

Fortegn

Man kan h¾ve eller s¾nke enhver tone ved at s¾tte et fortegn foran noden:

kryds- et kryds h¾ver tonen ½ tone - man gŒr Žn gang til h¿jre pŒ klaviaturet.

Tonenavnet fŒr tilf¿jet endelsen -is: Cis, Dis, Fis, Gis, Ais

b- et lille b s¾nker tonen ½ tone - man gŒr Žn gang til venstre pŒ klaviaturet.

Tonenavnet fŒr tilf¿jet endelsen -es: Des, Es, Ges, As, Bb (og ikke Hes eller Bes)

opl- et opl¿sningstegn fjerner alle de fortegn der mŒtte v¾re tilknyttet en tone, sŒ man er tilbage til stamtonen.

 

#ogbDu kan se de almindeligste - og -toner pΠbilledet her.

Du ogsŒ kan se at det pŒ et klaver er lige meget om du gŒr ½ tone op fra C - til tonen Cis - eller ½ tone ned fra D til tonen Des.

 

Alle toner kan h¾ves eller s¾nkes med fortegn: tonen E kan f.eks. h¾ves til Eis, som sŒ er samme tone som F pŒ klaveret.

 

 

Sj¾ldnere kan man finde dobbeltfortegn - dobbelte alterationer:

x- dobbelt-kryds h¾ver en tone med to halvtoner = en hel tone op.

Tonenavnet fŒr tilf¿jet endelsen -isis: Cisis, Fisis ..

bb- dobbelt-b s¾nker en tone med to halvtoner = en hel tone ned.

Tonenavnet fŒr tilf¿jet endelsen -eses: Geses, Deses ..

 

Faste fortegn. Faste -er eller faste -er angiver den toneart som musikstykket er i, og s¾ttes yderst til venstre pŒ staven lige efter n¿glen.

De faste fortegn angiver at alle toner der forekommer i dette system skal have den alteration der er angivet. Et fast kryds for tonen F betyder sŒledes at alle F-er i dette system skal h¾ves en ½ tone, uanset hvilken oktav de befinder sig i.

 

L¿se fortegn g¾lder derimod kun den faktiske toneh¿jde hvor de er sat, og de g¾lder kun for Žn takt ad gangen. I den f¿lgende takt er de derfor oph¾vet automatisk.

Mange nodeprogrammer s¾tter dog et 'huske'-opl¿sningstegn i den f¿lgende takt - bare for en sikkerheds skyld.

 

> Opgave 2 - toner i G-n¿glen med l¿se fortegn

 

F-n¿glenf

F-n¿glen benyttes til at notere noderne i klaverets venstre hŒnd, til basser og andre dybe instrumenter: fagotter og basuner og tubaer og celli og den slags.

N¿glen angiver tonen F - deraf navnet - under n¿glehuls-C'et.

 

f

 

For at l¾re noderne i F-n¿glen er det nemmest at huske nogle fix-toner. Tonen F er jo den anden linie ovenfra - den tone som F-n¿glen 'peger pŒ' med de to prikker. Den nederste lnie er tonen G, og den midterste er tonen D. SŒ kan du hurtig regne dig frem til de andre - indtil du har l¾rt dem udenad, naturligvis ;)

 

> Opgave 3 - stamtonerne i F-n¿glen

> Opgave 4 - toner i F-n¿glen med l¿se fortegn

 

Klaviaturet og midter-C

G-n¿glen og F-n¿glen kan tilsammen d¾kke alle klaverets toner og s¾ttes sammen til et klaversystem, som du kan se nedenfor.

 

klaviatur

 

C

 

De to n¿gler m¿des pŒ midten, hvor du finder n¿glehuls-C'et /midter-C'et som er den midterste tone pŒ klaveret.

 

 

Oktaveringer

Hvis du kommer meget h¿jt op, eller dybt ned vil du m¿de rigtig mange bilinier, og det kan v¾re lidt besv¾rligt at afl¾se. Derfor benytter man ofte oktaveringsbetegnelser i stedet.

 

8va betyder at noden klinger Žn oktav h¿jere end noteret:

 

 

8vb betyder at noden klinger Žn oktav dybere end noteret:

 

Man kan ogsŒ benytte oktaverende n¿gler hvor oktaveringen op eller ned er indbygget i n¿glen - her ser du en tenorn¿gle, der oktaverer Žn oktav ned:

 

I praksis er mange af de oktaverende n¿gler underforstŒet. Guitar noteres sŒledes i en almindelig G-n¿gle, men klinger en oktav under; basguitar og kontrabas noteres i F-n¿glen, men klinger ogsŒ en oktav under det noterede.

 

 

C-n¿glenC

C-n¿glen placerer sig midt imellem G- og F-n¿glen. Dens centrum er klaverets n¿glehuls-C og det g¿r den praktisk for f.eks. bratsch (viola) som er stemt en kvint under violinen, hvis toneomfang passer fint med G-n¿glen.

C-n¿glen vil du m¿de i rigtig meget klassisk musik fra strygekvartetter til symfonier.

 

Her kan du se hvordan klaviaturets toner fordeler sig pŒ de tre n¿gler, og hvordan bratsch-n¿glen / C-n¿glen lige pr¾cis d¾kker omrŒdet imellem de to andre n¿gler. Derfor er den smart.

 

tre n¿gler

 

Hvis du ikke l¾ser C-n¿glen til daglig kan du nemt afl¾se tonenavnene ved at bruge dette lille fif: l¾s noden som var den skrevet i en G-n¿gle og l¾g Žn til. SŒ fŒr du nodenavnet. Skal du spille noderne skal du huske at de klinger en oktav dybere.

 

 

> Opgave 5 - stamtoner i C-n¿glen

> Opgave 6 - toner i C-n¿glen med l¿se fortegn

 

> Opgave 7 - blandede opgaver

 

Links

> Musikipedia - nodel¾re

> Jakob M. Jensens interaktive ¿velser