Fra Romantik til Modernisme

Romantik 1810-1900

I modsætning til klassikens dyrkelse af orden og symmetri – overskuelige og klare temaer, overskuelig harmonik og harmonisk udvikling, overskuelige formprincipper – står romantikkens vægtning af det følelsesmæssige indhold, hvor klangfarver og harmonik udnyttes ekspressivt til at udtrykke komponistens følelser, og udtrykke det dunkle, uudsigelige, det poetiske.

Med vægtningen af det følelsesmæssige indhold udvikler musikken sig i lange stemningsbeskrivende forløb og de enkeltsatsede former vinder frem som afsluttede poetiske fortællinger i modsætning til klassikkens hovedformer: den 4-satsede symfoni og den 3-satsede koncert. Temaerne bliver lange og fortællende, og klangfarven (instrumenteringen) og harmonikken bliver bærere af det ekspressive indhold. Harmonisk betyder det at akkorderne udvides og videreføres i nye og overraskende retninger, og orkesterstørrelsen vokser kraftigt og nye instrumenter kommer til.

           Lyt: · Richard Wagner: Isoldes Liebestod (Tristan og Isolde)

                 · Richard Strauss: Also sprach Zarathustra, Einleitung

Mange nye stater opstod i Europa i 1800-tallet og Nationalromantikken tager udgangspunktet i den nationale folkelige digtning og musiksprog til at skabe værker der understreger den nationale identitet. Således f.eks. i Tjekkiet: Smetana, Dvorak, Finland: Sibelius, Rusland: Mussorgskij, Rimskij-Korsakov.

Impressionisme 1880-1920

I modsætning til romantikkens dramatiske og fremadskridende musik arbejder impressionismen med musikalsk stilstand, en dyrkelse af øjeblikkets stemning. De vante harmoniske forbindelser sløres bevidst, den tonale kadence undgås og erstattes f.eks. af en vuggen mellem tertsbeslægtede harmonier. Dur-og molskalaer bliver erstattet af ledetoneløse skalaer; såsom heltoneskalaer, pentatone og modale skalaer.

         Lyt: Claude Debussy: Danseuses des Delphes

Ekspressionisme 1920-1950

I 1900-tallet sker der et skift i måden at lave kunst på. Den hidtidige søgen efter at udtrykke skønhed og følsomhed afløses af en kunstnerisk bearbejdning af den rå virkelighed, som bl.a. 1.verdenskrigs gru og meningsløshed var et grelt eksempel på. Ligesom malerkunsten først brød med perspektivet og senere blev helt abstrakt, skabte komponisterne også en ny måde at komponere på: 12-tonemusikken. Udgangspunktet er en række bestående af alle skalaens 12 toner, hvor alle tonerne er ligeværdige – en 'sandere', mere abstrakt musikform kunne man sige. Musikken kan virke voldsom og disharmonisk og de førende komponister måtte flygte til USA under nazismen da deres musik blev opfatte som 'entartet' – udartet, degenereret.

         Lyt: Arnold Schöenberg: Blæserkvintet opus 26, 1.sats

Ny Musik 1945 ->
Efter 2.verdenskrig går kompositionsmusikken i mange retninger, bl.a.:

KONKRET MUSIK, der benytter manipulerede real-lyd (trafikstøj, vind, vanddråber ..) der klippes sammen på spolebånd til den endelige komposition.

ELEKTRONMUSIK og SERIEL MUSIK, hvor syntetisk lyd bygges op fra grunden i de tidlige synthesizere og herefter kan manipuleres efter forskellige matematiske systemer.

TILFÆLDIGHEDSMUSIK og happenings, hvor musikken udfordrer vores normer og udfoldes tilfældigt eller tilsyneladende uden mening og plan, f.eks. John Cage 4'33'' hvor intet sker i løbet af stykkets spilletid på 4 minutter og 33 sekunder.

         Lyt: John Cage: 4'33'

MINIMALMUSIK opstår i slutningen af 1960erne og musikken fremkommer ved at ganske småbidder musik og enkle figurer af forskellig længde gentages mange gange og så at sige lægges i lag ovenpå hinanden.

         Lyt: Steve Reich: Music for Pieces of Wood

Læs mere om > Tidlig modernisme og > Senmodernisme