INDHOLD:

1. TAKTARTER

2. NODEL®NGDER og PAUSER

3. BINDEBUER og PUNKTERING

4.OFF-BEATS

5. TRIOLER

6. OPTAKT

7. SEKSTENDEDELE

  home
site search by freefind advanced
MUSIKANALYSE  

 

Senmodernisme

Serialisme

Serialisterne udvidede 12-tonemusikkens principper til at g¾lde for alle musikalske parametre: toneh¿jde, tonel¾ngde, anslagsstyrke osv. Resultatet var musik, der i nogle tilf¾lde var fuldst¾ndig forudbestemt af matematiske principper, men klangligt uforudsigelig.

Olivier Messiaen (1908-1992) var f¿rst med denne kompositionsteknik og Pierre Boulez (1925-2016) kombinerede den med en uhyre kompliceret transpositionstabel, som danner grundlag for arbejdet med sŒvel toneh¿jde, som tonernes varighed.

 

          Lyt: Pierre Boulez: Structures

 

Sp¿rgsmŒlet er om der er noget at h¾nge lytteoplevelsen op pŒ, eller om der er tale om en blot teknisk etude?

 

Musikken bliver sŒledes frigjort fra komponistens subjektive valg, som jo er styret af f¿lelser, musikalsk pr¾ferencer og vaner, talent, smag, fantasi É

Problemet for serialisterne Ð i forhold til et publikum Ð var bare at det for det meste ikke l¿d s¾rlig godt. Et ÕproblemÕ ogsŒ dodekafonisterne rendte ind i. Men de konstruktionsteknikker som grundl¾gges her bliver ved med at v¾re afg¿rende for det 20. Œrhundredes komponister.

 

I jagten pŒ nye klange bliver det traditionelle tonemateriale og klangen fra de traditionelle instrumenter en begr¾nsning og der eksperimenters med instrumenternes ekstreme klange og alternative spilleteknikker:

á      strygeinstrumenter spiller med buens stok, eller benytter slag pŒ violinens krop

á      bl¾seinstrumenter inddrager instrumentklappernes lyd, der synges og spilles i instrumentet samtidig, eller der bl¾ses uden tonedannelse

á      klaveret pr¾pareres med forskellige genstande pŒ strengene, sŒledes at der opstŒr nye klange, bl.a. st¿jlyde som pŒ slagt¿j. Der spilles ogsŒ direkte pŒ strengene

á      st¿j pŒ slagt¿jsinstrumenterne. Ikke bare det rytmiske, men ogsŒ det klanglige element via skraben og gniden pŒ instrumentet

á      Stemmen er ikke bare sang, men ogsŒ hvisken, rŒb, tale og sprogets fonetiske lyde (f.eks. konsonanternes forskellige st¿jlyde)

 

Konkret musik og elektronisk musik

Opfindelsen af bŒndoptageren fŒr afg¿rende betydning ikke bare for udbredelsen af ny musik, men ogsŒ for skabelsen af den, fordi man kan bearbejde musikken pŒ forskellige mŒder: klippe, ¾ndre hastighed, forst¾rke lyde der ellers knap kan h¿res, tilf¿je rumklang eller bortfiltrere bestemte frekvenser af en klang.

 

I starten skelnede man mellem to forskellige retninger: konkret musik, der bearbejder konkrete lyde fra omverdenen (trafikst¿j, vindens bl¾sen, maskinst¿j etc.) og elektronisk musik, hvor man skaber nye syntetiske lyde ved hj¾lp af en tone-/impulsgenerator. Enhver tone frembragt pŒ et instrument bestŒr af selve tonen og et karakteristisk udvalg af overtoner. Ved hj¾lp af en sŒkaldt sinusgenerator kan man eksperimentere med at fjerne eller tilf¿je overtoner, ligesom man med udgangspunkt i Óhvid st¿jÓ Ð kan bortfiltrere nogle frekvenser, sŒ man fŒr farvet st¿j. Kompositionsmaterialet bearbejdes derefter efter serielle kompositionsteknikker.

Mods¾tningen mellem konkret musik, musique concrte, og elektronisk musik oph¾ves dog gradvist.

 

Opg¿ret med fortiden kulminerer omkring 1960, hvor Karlheinz Stockhausen (1928-2007) erkl¾rer, at ethvert nyt v¾rk mŒ repr¾sentere noget nyt (Ónie erhšrte klŠngeÓ), hvis det skulle have nogen gyldighed. Ethvert nyt v¾rk er et opg¿r med fortiden. Den rabiate modernisme viser for alvor t¾nder. Ganske vist havde Schšnberg defineret en ny tilgang til musikken, men det er i generationen som blev anf¿rt af Boulez og Stockhausen, at der blev skabt en afg¿rende kl¿ft til det det etablerede musikliv Ð og til publikum. Avantgarden Ð dem der gik foran. Men meget fŒ fulgte.

Udvidet serialisme

Den strengt gennemf¿rte serialisme fik dog en kort levetid, men opbl¿dtes sŒdan at f.eks. nogle detaljer er frit komponerede, mens andre er serielt bestemt. Heraf udl¿ber den styrede aleatorik. Dette kompositionsprincip indeb¾rer at musikeren, ud¿veren af v¾rket, bliver medskaber indenfor fastlagte rammer. De klassisk skolede musikere stod overfor en ny udfordring: de skulle improvisere og tr¾ffe nogle valg, der fik afg¿rende indflydelse pŒ fremf¿relsen.

 

          Lyt: Stockhausen: Zyklus fŸr einen Schlagzeuger    (ben form)

John Cage

Indtil videre har vi kun besk¾ftiget os med europ¾iske komponister, men vender vi blikket over Atlanten og mod USA finder vi en komponist, billedhugger og forfatter som har haft afg¿rende indflydelse pŒ udviklingen af moderne musik: John Cage (1912-1992) - indbegrebet af amerikansk avantgarde og i front med den gruppe, der udvikler happeningen og performanceagtige blandinger af forskellige kunstarter.

 

Cage modtager undervisning af Schšnberg i 1930erne, men bev¾ger sig dog hurtigt i en helt anden retning. Han arbejder i slutningen af 1930erne pŒ Cornish College of the Arts i Seattle som komponist og akkompagnat¿r for skolens koreograf, Bonnie Bird. Samarbejdet med dansere - med fokus pŒ musik som rytmisk struktur Ð f¿rer til at han opfinder det pr¾parerede klaver. Han skulle lave musik til en danseforestilling med et afrikansk tema og han ¿nskede at lave en slagt¿jskomposition. Men da der ikke var plads til et slagt¿jsensemble, hvor forestillingen skulle opf¿res, men kun et klaver, anbragte han forskellige genstande mellem strengene (skruer, plastik, viskel¾der) og fik sŒledes omdannet klaveret til et Žnmands slagt¿jsensemble.

 

Det mest ber¿mte v¾rk for pr¾pareret klaver er samlingen Sonatas and interludes for prepared piano (1946-48).

 

          Lyt: John Cage: Sonata V

 

Cage giver udf¿rlige anvisninger til, hvordan og hvilke toner der skal pr¾pareres, det er nemlig ikke alle, og resultatet er en r¾kke meget forskelligartede klange. Gummi og plastik d¾mper og afkorter tonens efterklang mens skruer og bolte tilf¿rer resonans og giver en gongagtig lyd. Nogle pr¾pareringer giver et resultat der ligner trommer eller klokker, nogle klange bliver rene st¿jklange, osv. Men klangmaterialet for de enkelte sonater er meget begr¾nset.

 

> Tidlig modernisme

_____________________________________________________________________________

                                                                                                                             Kirsten Elling