ALLERFØRST
Det bedste du kan starte med er at lytte opgavemelodien igennem et par
gange så du kan danne dig et overblik over melodiens karakter og struktur.
- notér i noden A- og B-stykke
- marker de steder der skal være fills
- find de steder i melodien hvor det ville være
oplagt at trommerne markerede
- find evt. et sted til et break.
DET
PRAKTISKE
Du henter xml-filen og tilføjer de stave du skal
bruge og giver dem de korrekte nøgler - trommenøgle til trommerne og en basnøgle
til bassen. I nogle programmer (Primus f.eks.) skal man benytte en
oktav-ned-basnøgle (8ba) for at bassen klinger i det korrekte leje.
Husk at navngive dine stave - altså: hvilke
instrumenter / solister spiller her.
Du skal også ændre tempoet så det passer til det
du vil have. Nogle gange (i Primus f.eks.) bliver tempoet automatisk sat til
120 når den indlæser en xml-fil, uanset hvad den oprindelige fils tempo var.
LYDE
& MIDI
Du skal selv bestemme hvilke lyde du vil benytte.
Det ændrer du i dit midi-lydmodul. I Primus finder du det nemt via
mixer-vinduet - den lille runde røde knap øverst til højre i menuen. Eller du
kan sætte midi-lyden når du opretter den nye stav.
Til el-bas er lyd #34 god; til kontrabas skal du
benytte #33.
Når du sætter den korrekte trommenøgle får du
automatisk trommelyde i dit midi-lydmodul.
TROMMENOTATION
Standard-trommenotation er i to stemmer - to
voices: én til hi-hat og bækkener foroven, og de andre trommer i deres egen
stemme forneden. Sådan som du kan se det i eksemplet ovenfor.
Du skal skrive hi-hat og bækkener i stemme 1
(voice 1), for så bliver halsene automatisk vendt korrekt i de fleste
programmer. Og det kan være ret bøvlet at ændre bagefter.
De øvrige trommer - stortromme, lilletromme og
tom'er - noteres så i en anden stemme - oftest stemme 2 (eller voice 5 i
Encore).
Man kan også nøjes med at skrive alle trommerne i
én stemme, og det kan være lidt hurtigere, og er ikke ukorrekt.
ARRANGEMENTET
GENERELT
Husk der skal være forskel på A- og B-stykket - du skal altså som minimum have to
grooves. De behøver ikke at være voldsomt forskellige, men trommerne går gerne
fra hi-hat til ridebækken, og bassen kan jo gå fra en claves-rytmik til en
standardbas - eller omvendt.
Husk at der skal være rytmisk overensstemmelse mellem bassen og stortrommen - de kan dog
også være (lettere) komplementære, som i eksemplet på side 1.
Det vil oftest være nemmest at starte med at lave
bassen, og siden trommerne; eller måske er det nemmeste at lave et
totaktsgroove med bas & tromme først . . . det er lidt forskelligt fra person til
person.
Lav et groove på én - to takter og benyt det som
skelet til henholdsvis A- og B-stykket. Bagefter kan du så rette ind i forhold
til melodien, lægge fills og breaks og markeringer ind.
BAS
Bassen giver den harmoniske og rytmiske bund og
skal lede fra én akkord til den næste. Husk at sekundforbindelsen op til næste
akkords grundtone almindeligvis fungerer godt.
Ostinater er gode til at give en klar rytmisk og melodisk
profil til bassen, og kan også give et dejligt
enhedspræg på dele af satsen.
Til ostinater er pentatone skalaer gode - HUSK
durpentaton til durakkorder og molpentaton til molakkorder.
Generelt skal du prøve at undgå parallelle oktaver
og kvinter til melodien.
Modbevægelse i forhold til melodien er derimod en
god ting.
TROMMER
Trommerne har 3
lag:
1) beatmarkering omkring 1
og 3 i stortromme
2) afterbeat
omkring 2 og 4 i lilletromme
3) ottendedelsunderdelinger i hihat/ridebækken
Trommerne skal markere overgange med fills - husk at de fleste fills med 16dele rundt på
tom'er og lignende kræver to hænder - derfor ikke hihat eller ridebækken
samtidig.
Trommerne skal markere accenter i melodien: Åben
hihat giver en lille markering; crashbækken giver en stor.
Lilletrommen og stortrommen bruges også til at
markere.
Sammen med crashbækken benyttes oftest stortrommen for at give en større effekt - lilletrommen kan også benyttes her.
Lifts i melodien er oplagte steder at markere :)
AKKORDINSTRUMENT
Hvis man laver pop-rock grooveopgaven i
delopgaverne (opgave 5i) skal man tilføje et akkordinstrument. Dette skal kun
noteres rytmisk.
Rytmisk lægger det sig oftest omkring afterbeatet
(lilletrommen) - men rytmiseret eller underdelt som i dette eksempel:
Det kan også lægge sig på off-beatet (-og -og -og -og) som i ska.
Akkordinstrumentet skal finde sin plads i groovet
og lave noget de andre instrumenter ikke helt laver, og som hovedregel skal det
være komplementærrytmisk til bas
& stortromme. Men det kan også være sammenfaldende; dvs at bas, tromme og
akkordinstrument spiller éns i en periode - f.eks. i en claves-rytmik.
De generelle markeringer i f.eks. trommen vil
oftest også være at finde i akkordinstrumentet. Men det kan sagtens have sine
egne markeringer og lifts som en del af dets groove.