Pop og rockarrangement
I pop/rock-arrangement skal du arrangere en nyere pop/rock-melodi, bestående af et vers pus et omkvæd, for 3-stemmig vokalsats samt rytmegruppe, bestående af trommer og bas.
I dit arrangement skal du vise at du behersker de grundlæggende teknikker - og gerne lidt mere derudover - indenfor vokalsats og groove, men der er ingen grund til at tilføje ekstra instrumenter for at kunne score højere.
I VOKALSATSEN skal du vise teknikker som:
- flydekor
- korsvar
- rytmisk akkompagnerende kor
- bloksats.
Det er også her du viser at du behersker lifts samt at du kan udtyde akkordrepertoiret, der omfatter en lang række becifringer, men dog ikke sus2 og add9, der ellers er ret normale pop/rock-akkorder - se vejledningens opgørelse over mulige becifringer her.
Hold hovedet koldt og husk eventuelle løse fortegn - brug f.eks. dette papir med en oversigt over alle akkorder :).
Du skal også vise at du behersker god voicing (beliggenhed af dit kor) samt fornuftig stemmeføring.
I RYTMEGRUPPEN - groovet - skal du som minimium vise to forskellige teknikker til melodiens A- og B-stykke.
Bassen kan med fordel benytte et entakts- eller totaktsostinat, der så kan varieres, fremfor en blot standard rockrytme.
Trommerne skal som minimum benytte to forskellige trommerytmer - grooves - i hver af de to hovedformled. Husk at trommerytme og basrytme skal være tæt forbundet.
Herudover er det vigtigt at trommerne understreger vigtige hændelser i melodien. Det drejer sig om fills og markeringer af perioder og overgange mellem formled, men også om at markere lifts i melodien eller andre interessante dele af dit arrangement.
Traditionelt laver trommerne også små markeringer hvor der ellers er plads - så masser af muligheder for aktivitet her ;)
På denne nyttige side finder du en opsummering af råd og vejledning til rytmegruppen.
Både for vokalsatsen og for groovet er det vigtigt at du hele tiden forholder dig tæt til melodien: at dit arrangementsarbejde tager udgangspunkt i melodien og understreger og underbygger den.
POP/ROCK-VOKAL - hjælpepapirer, kompendier, opgaver og gode råd til dit jazzvokalarbejde finder du her.
POP/ROCK-GROOVE - hjælpepapirer, opgaver og gode råd til dit arbejde med rytmegruppen finder du her.
Thomas Hammer har lavet en side med glimrende papirer og vejledninger til pop/rock-opgaven - den finder du her.
Undervisningsministeriets vejledning i pop/rock-arrangement finder du her.
|