home
site search by freefind advanced
 
    prnt
 

ROCKVOKAL - kompendium

Gert Uttenthal Jensen

 

INDHOLD:

1. FLYDESTEMME OG AKKORDER

2. FLYDESTEMME OG MELODI

3. KORSVAR

4. BLOKSTEMMER

5. ROCKRYTMIK OG FUNKRYTMIK

 

 

 

1. Flydestemme og akkorder

 

 

1.

3-stemmig

flydestemmer

 

I rockvokal vil vi lave et 3-stemmigt flydestemmekor

 

Det vil vi gøre fordi det er det letteste at lave. Flydestemmen kan ligge i udelukkende herrestemmer eller kvindestemmer - også kaldet for lige stemmer, men ofte laver man et blandet kor bestående af Sopran, Alt og Tenor.

I den trestemmige sats i G-nøglen vil tenoren således synge den nederste stemme.

Solisten kan enten være en kvinde- eller herrestemme - skriv bare Lead Vocal udfor melodistaven.  

 

 

2.

Typer af flydestemmer

 

Vi har følgende grundtyper af flydestemmer:

 

1.   Doven flydestemme. Flydestemme med lange toner - ofte på  uh eller ah. Flydestemmens  melodiske-puls ligger tæt på den harmoniske puls. Dvs at stemmen skifter toner når den skifter akkord.

 

2.   Rytmiseret flydestemme på lydord f.eks. du-dap-da o.l. Flydestemmen bevæger sig i 4-dele og 8-dele - tæt på den melodiske puls i temaet. Ofte med omlægning af akkorden undervejs, så flydestemmen får mere melodisk karakter.

 

3.   Flydestemme på melodiens tekst eller uddrag af melodiens tekst enten i helt samme rytme eller lidt forskudt.

 

En velfungerende flydestemme er altid sammensat af disse elementer kombineret med:

 

4.   Korsvar, hvor koret har et selvstændigt rytmisk/melodisk motiv, der ofte udfylder et hul i melodien. Disse korsvar kan formes over lyd-ord eller de kan gentage, svare, kommentere eller foregribe teksten.

 

Disse teknikker kan så yderligere blandes med den blokstemmeteknik der omtales i et senere afsnit.

 

 

3.

Valg af toner

 

 

 

Ved en treklang skal alle tre toner optræde i flydestemmen. Ved en 7-akkord fravælges grundtonen ofte, men man kan også fravælge kvinten.

 

Ved en 9-akkord fravælges ofte grundtone og kvint eller grundtone og terts. Denne akkordtype forekommer ikke så ofte.

Ved en 11-akkord fravælges altid tertsen og som regel grundtonen og kvinten. 11-akkorden forekommer næsten altid, og er faktisk en 9sus4-akkord, der dannes helt simpelt ved at benytte treklangen på akkordens lille septim - dvs en C11 er lig med en Bb-treklang med C i bassen, en D11 = C/D osv.

 

Når vi fravælger grundtonen i koret er det fordi den for det meste spilles af den instrumentale bas.

 

 

 

4. Omfang

Flydestemmerne skal ligge i mellemlejet, med herrestemmerne liggende lidt højere end kvindestemmerne. Når vi arrangerer for lige stemmer (dvs kun kvindestemmer eller kun herrestemmer) bliver det lettere at notere og lettere at undgå stemme­kryds (der er forbudt). Følgende område kan som udgangspunkt benyttes:

 

1

 

 

Det betyder at vi godt kan komme en lille smule udenfor, men at det er i det område vi tilstræber at ligge.

 

 

 

 

5.

Tæt

beliggenhed

Stemmerne skal i flydestemmer ligger altid tæt, både når vi arbejder med lige stemmer eller med blandet kor.

 

 

 

 

6.

Stemmekryds

Stemmekryds er ikke tilladt i korsatsen.

 

 

 

 

 

7.

Doven stemmeføring i akkordskiftene

Flydestemmen bevæger sig så lidt som muligt i skiftet mellem to akkorder. Vi siger at flydestemmen skal have en doven stemmeføring i akkordskiftene.

- fællestoner bliver så vidt muligt liggende.

- spring over en terts i akkordskift undgås normalt i flydestemmer

- forstørrede/formindskede sekunder og tertser undgås i akkordskift. Forstørret prim er naturligvis OK – dvs f.eks. skift fra g til gis eller lignende kromatiske bevægelser.

 

Bemærk at dette kun gælder i skift mellem akkorder. Indenfor samme akkord kan vi sagtens lave en akkordomlægning, der ofte vil give et kvartspring i en af stemmerne.

 

 

8.

Lidt om dominanter

I det foregående har det eneste krav til stemmeføring været at den skulle være doven. Flydestemmen skal bevæge sig så lidt som muligt når vi går fra en akkord til en anden. I det følgende skal vi se på en meget vigtig regel hvad vi hører som ”naturlig” stemmeføring i en bestemt sammenhæng. Dette hænger sammen med dominant-forbindelser.

 

2

 

Ovenfor ser vi en G7 (5. trin) der leder hen til en C (1. trin). Hvis vi er i C-dur siger vi at første akkord fungerer som dominant (med tilføjet septim) til den anden akkord, der er tonika.

 

Dominanten har en kraft der trækker den over mod tonika. Og det gælder både når vi snakker klassisk musik, viser, rock og jazz.

 

På noden er også markeret hvad det er der giver denne kraft. Det er nemlig opløsningen af de to ledetoner. Normalt siger man at 7. trin i en durskala er ledetone til 8. trin - grundtonen. Der er en halvtoneafstand og ledetonen trækker op mod grundtonen. I dominant akkorden vil 7'eren - tonen f - have samme dragen mod den efterfølgende terts i C-dur nemlig tonen e. Igen ser vi en halvtone afstand, der skal falde  ”på plads” i tonika.

 

Når vi laver flydestemmer i 3-stemmig sats tilstræber vi at opløse 7-til-3 og 3-til-1

 

3

 

 

7-til-3:

Denne regel gælder for alle durseptim-akkorder, der videreføres til en durakkord en kvint under (et skridt til venstre i kvintcirklen) – og i svagere grad, når den videreføres til en mol-akkord i (faldende) kvintafstand.

 

3-til-1:

Denne regel gælder for  alle dur akkorder der efterfølges af en treklang i (faldende) kvintafstand. Hvis den efterfølgende akkord er en septimakkord vil 3’eren gå til 7’eren:

 

4

 

 

 

 

9.

7-til-3    og

3-til-1

For akkorder i faldende kvintafstand gælder:

 

- vi laver 7-til-3 hvis den første er en septimakkord.

- vi laver 3-til-1 hvis den sidste akkord er en tre-klang. Kravet er stærkest hvis den første akkord er i dur – er den første en mol akkord kan vi lave 3-til-1, men det er ikke et krav.

 

Vi opfylder både 3-til-1 og 7-til-3 ved at udelade kvinten i den første akkord.

 

 

 

10.

Eksempel

 

 

I nedenstående eksempel har vi en akkordrække med -3 og 4-klange. Alle de steder vi har en faldende kvintforbindelse er der skrevet ind om 7-til-3 skal opfyldes og om 3-til-1 SKAL eller KAN opfyldes.

 


4

 

 

1)   Vi udelader kvinten i E7 for at opfylde både 7-til-3 og 3-til-1

2)   Vi udelader kvinten i C7 for at opfylde både 7-til-3 og 3-til-1

3)   Vi omlægger Am7 for ikke at ende for højt.

4)   Vi udelader kvinten i Am7 for at opfylde både 7-til-3 og 3-til-1, selvom 3-til-1 ikke er et krav fordi den første akkord er mol.

5)   Her er en kvintforbindelse, men vi laver ikke 3-til-1 fordi den sidste er en 4-klang og vi laver ikke 7-til-3 fordi den første er en treklang.

6)   7-til-3 men ikke 3-til-en fordi den sidste er en firklang. Derved slutter vi uden en kvint i C6. Vi kunne have udeladt kvinten i G7 og så fået kvinten i C6 med i stedet for grundtonen.

 

 

 

Bemærk i eksemplet ovenfor at Am7 i takt 4 først var uden grundtone, fodi det var naturligt i fortsættelsen fra F, men at vi omlægger den inden den føres videre til Dm, så kvinten udelades og så vi dermed kan opfylde både 7-til-3 og 3-til-1.

 

Akkordomlægninger indenfor samme akkord er meget vigtige til at sikre god stemmeføring i en flydestemme:

 

 

11.

Omlægning af akkord

Vi kan lægge flydestemmen en omvending op/ned når vi ikke er midt i et akkordskift.

 

6

 

Bemærk at vi i akkordskiftet Dm7 vælger at bevarer fællestonerne, og dermed udelade grundtonen, men at vi omlægger akkorden inden vi opløser G7.

 

 

 

I det følgende har vi en række mere specielle regler der gælder for udformningen af flydestemmen:

 

Ideen i at gøre det kan enten være at stemmelejet ellers bliver for dybt,­men som vi skal se senere, så kan det også være for at løse et stemmeførings-problem eller som et  melodisk eller rytmisk virkemiddel.

 

 

12.

Sekundsammenstød i yderstemmerne

Undgå at springe fra et sekundsammenstød mellem to stemmer til et andet.

 

En undtagelse er dog hvis septim-akkorder føres f.eks. kromatisk ned. Her vil sekundsammen­støddet altid optræde i samme stemme.

 

 

To eksempler på den almindelige regel:

 

7

I første tilfælde ser vi at vi springer fra et sekundsammenstød til en andet i de to nederste stemmer.

 

Problemet er løst i takt 2 ved at undlade grundtonen i G7.

 

Problemet er løst i takt 3 ved at udelade tertsen i akkorden. Det vil nor-malt være ulovligt, og kan generelt ikke anbefales, men her ville det ikke være noget problem. Kravet om at tertsen skal med hænger sammen med at akkorden ellers mister sit særpræg og bliver lidt ”bleg”. Denne her ak-kord er temlig spændt, og vil i sammenhængen slet ikke virke bleg. Hvis du har svært ved at vurdere hvornår kravet om tertsen evt kan tilsidesæt-tes, så vælg den løsning hvor tertsen med.

 

 

Bemærk at kravet kun gælder for spring. Hvis tonerne bliver liggende fordi vi gentager en akkord eller fordi det samme se­kundsammenstød optræder i næste akkord er det tilladt:

8

 

Her ser vi at samme sekundsammenstød bliver liggende fra en akkord til en anden. Ingen problemer ... heller ikke med at synge det.

 

 

 

13.

Akkorder i lille sekundafstand - kromatisk førte akkorder

For kromatisk førte septimakkorder gælder kravet om at vi ikke må bevæge os fra et sekundsammenstød til et andet i yderstemmerne ikke:

9

 

Her ser vi hvordan sekundsammenstøddet mellem de to nederste stem-mer videreføres kromatisk nedad i de næste akkorder. Grunden til man gør det her er netop for at fremhæve hvordan akkorden ”glider” nedad. Hvis man prøver at synge det er det heller ikke svært at synge.

 

Faktisk vil det ofte være sådan at kromatisk førte septimakkorder – for at undgå forstørrede/formindskede intervaller - kræver en kromatisk førte stemmer i samme retning:

 

Ved akkorder i lille sekund-afstand vil det normalt give langt den bedste stemmeføring hvis stemmerne følger denne bevægelse.

 

 

14.

Lille sekund

I det trestemmige kor i rock-vokal optræder små sekunder sjældent. De kan optræde ved maj-7-akkorder, men her vil grundtonen ofte udgå, hvis maj-7’eren er i koret. Generelt er det også sikrest at undgå dem.

 

 

Undgå normalt små sekunder i flydestemmen.

 

Når vi senere ser på melodien gælder også at vi skal undgå en lille sekund mellem solist og de enkelte korstemmer. 

 

10

 

Generelt lyder en lille sekund mellem S og A ikke godt. Den lille sekund optræder i første eksempel mellem S og A. Det er forbudt.

I eksempel to er akkorden lagt op så sammenstøddet ligger mellem A og T. Det lyder væsentlig bedre, og derfor er det tilladt.

I eksempel tre er akkorden anbragt så g og fis ikke ligger op ad hinanden.

Her f.eks. i en maj7-akkord, hvor grundtonen ligger i toppen. Dette undgår vi ved at omlægge akkorden eller ved at reharmonisere.

 

 

15.

Små sekunder mellem kor og solist

 

 

 

Små sekunder kan optræde mellem solisten og koret. Her gælder at hvis det ikke er et kortvarigt sammenstød, så skal det undgås. Det kan undgås ved at koret bytter deres akkordtone ud med solistens meloditone (selvom den ikke er i akkorden), eller at koret vælger en anden tone, hvis der er mulighed for det.

11

 

 

I den indrammede takt ses hvordan melodien ligger på tonen as mens koret har både g og Bb.

 

En løsning kan være enten at udelade tonen g der giver problemer:

12

 

 

 

 

En anden løsning er at erstatte tonen g med as i starten af takten:

13

 

 

Det sidste betyder at melodien bliver indarbejdet i flydestemmen, og det er en elegant løsning.

 

 

 

16.

Formindskede og  forstørrede spring – en uddybning

 

 

Opløsning af #5 og af b9’ere

 

Vi har allerede været inde på problemerne med altererede spring – dvs forstørrede eller formindskede spring. Her lidt yderligere:

 

Det er ikke tilladt i en flydestemme at springe forstørrede sekundspring eller formindskede eller forstørrede tertsspring. Men gerne en forstørret prim.

 

14

 

 

En konsekvens af dette bliver at f.eks. b9'eren i en A7(b9) skal videreføres nedad, at #5'eren i en D7(#5) skal videreføres opad, at #9'eren i den E7(#9) skal videreføres opad o.s.v.

  15

 

 

 

Reglen om forbud mod forstørrede sekunder og formindskede tertser gælder ikke spring til og fra dim-akkorder. Ved dimakkorder kan tonerne noteres på forskellig måde. Her må man selv vurdere om den stemme man laver er sangbar, men generelt er kravene til stemmeføring omkring dimakkorder ikke så stramme.

 

 

 

 

2. Flydestemme og melodi

 

 

 

 

 

I det foregående kapitel har vi arbejdet udelukkende ud fra akkordfølgen. Vi har ikke på nogen måde formet stemmen. Vi har lagt klangene ud i firestemmer uden at arbejde med pauser, frasering og rytmisering.

 

Det skal vi til i dette afsnit og derfor bliver det nødvendigt at se på melodien også.

 

 

 

17.

Akkordskiftet

Når vi ser på akkordskiftet skal man gøre sig klart at akkordskiftet ikke nødvendigvis skal ligge lige der hvor det er noteret.

 

Ofte vil akkorden skifte to gange pr takt, og så er det underforstået at akkordskiftet er noteret på 1-slaget og 3-slaget. Vi ser af og til at der ligger et akkordskift på 4-slaget, men så vil akkorden stå lige over denne node og det vil være bemærkelsesværdigt sent i takten.

 

Men fordi akkordskiftet er noteret til at ligge på 3-slaget, så kan det godt være at akkordskiftet skal eller kan ligge på 2-og slaget.

 

 

 

 

18.

Hvornår skal

akkordskiftet

liftes?

Hvis melodien foregriber ak­kordskiftet, så skal ak­kordskiftet liftes. Flydestemmen behøver ikke at markere slaget, men den må ikke markere det betonede slag.

 

Hvis vi i flydestemme og kor har betonet henholdvis et lift og et betonet slag omkring et akkordskifte siger vi at der er en rytmisk konflikt.

 

 

 

Nedenfor ses de første 5 akter af Lying in the Arms of Mary. Der er en akkord pr takt

 

· Det eneste sted akkordskiftet SKAL liftes er fra takt 4-5

 

· Akkordskiftet KAN liftes fra takt 2-3 fordi der ikke er nogen melodi.

 

· Akkordskiftet skal være lige på i takt 2 og 4

 

 

16

 

 

 

 

19.

Forsinket introduktion af akkorden

Vi kan vælge at lægge en pause, der hvor akkorden skifter og så først introducere akkorden i koret lidt senere. Dette vil vi kalde en forsinket introduktion af akkorden.

 

Det kan bruges ved alle akkordskift, man skal blot være opmærksom på at undgå rytmiske konflikter.

 

Nedenfor ses hvordan akkorden i takt 2 og 4 forsinkes til 2-slaget.

 

17

 

 

 

20.

 Ændring af akkorder uden at ændre grund­tonen.

Hvis det ikke giver sammen­stød med melodien kan man lave en række ændringer og udvidelser af akkorderne. De mest almindelige ændringer hvor vi beholder grundtonen er

 

- at en 7'er udvides til en 9'er eller en b9'er

- en maj-7 akkord udskiftes med en 6'er eller omvendt

 

Man kan altid skifte mellem maj7 og en 6'er akkord. Om udvidelser til 9'ere kan man sige at det ikke altid gør satsen bedre. Det kræver overblik og et godt øre at vide præcis hvor en 9'er eller en b9'er fungerer godt.

 

Husk altid at notere de ændrede akkorder i dit arrangement.

 

 

 

21

Tekst i flydestemme

Når man blander tekststumper ind i koret skal man være opmærksom på ikke at få for mange forskellige ord samtidig:

 

 

Når koret synger på tekststumper skal der være en stor overensstemmelse mellem ordene i koret og hos solisten.  Hvis koret synger med længere nodeværdier betyder det ikke så meget.

Der er ingen problemer i at ordene bliver forskudt, men problemet er hvis der siges forskellige ord samtidig. I et vist omfang er det ikke noget problem, men det kan hurtigt blive det.

 

Det er vigtigt at korets tekst har et minimum af mening. Det er at foretrække at korets tekst har mening i sig selv, men vi kan sagtens have at koret forstærker et enkelt ord hos solisten. Koret skal ikke synge løse stavelser.

 

Endelig er det vigtigt at tekstbetoningen er rigtig i flydestemmen

 

 

3. Korsvar

 

 

22.

Korsvar

Korsvarene - som vi også kalder fill's - udfylder hullerne i melodien, men samtidig er disse fill's med til at understrege formen, da hullerne ofte ligger i slutningen af 4- og 8-taktsperioderne.

 

Der skal indgå korsvar i et arrangement.

 

 

 

 

Korsvar formes først og fremmest rytmisk, så de er spændende. Tekstligt laver vi dem enten på lydord eller på tekststumper der foregribe, repeterer eller kommenterer solistens tekst. Melodisk er det en god ide at forme korsvare­ne primært vha akkordomlægninger.

 

Hvis man har overskud til det kan man sagtens forme korsvarene melodisk og så behandle dem som blokstemmer, men det vil vi ikke komme nærmere ind på her.

 

Rytmisk er det de ubetonede 1/8-dele der er de spændende. Brug dem. Den sidst 1/8-del i takten på 4-og slaget kan være farlig at bruge hvis det ikke lige er et lift=et akkordskift man vil lave. Det er ofte en god ide at slutte korsvar på et ubetonet slag.

 

 

4. Blokstemmer

 

23.

Blokstemme

I en bloksats har en af korets stemmer melodien mens de andre følger så parallelt som muligt. Blok­satsen er nemmest at lave hvis melodien har få store spring og hvis melodien har mange akkordtoner.

 

Melodien behøver ikke at ligge i overstemmen, men skal som udgangspunkt blive i den stemme den starter.

 

Der er ingen faste regler for hvordan en bloksats skal være, men en række ideer til hvordan den kan være. I sidste ende må man lytte til satsen og vurdere hvordan man ønsker den skal lyde.

 

Men samtidig kan man godt opstille nogle retningslinier der som regel sikrer at det endelige resultat bliver velfungerende.

 

 

 

24.

Stemmernes omfang

 

 

Koret skal som udgangspunkt ligge indenfor det tilladte område for flydestemmer

 

18

 

Både herre og damer kan godt gå en tone højere, men ikke for længe!

 

 

25.

Spring

Melodien ligger i en af stemmerne. De øvrige stemmer skal ikke springe mere end en kvart eller evt en kvint.

 

Vi ønsker sangbare understemmer men eftersom melodien styrer stemmeføringen så stiller vi ikke nær de samme krav som ved flydestemmer. Her er ikke krav om korrekt opløsning af 7'er, og forbudet mod f.eks. forstørrede tertser kan vi ikke overholde.

 

 

26.

Harmonisering af akkordtoner

Når melodien har akkordtoner har de andre stemmer også akkordtoner. Ved akkorder med mere end tre toner udvælges tonerne som i blokstemmer (dog er der større frihed til f.eks. at fravælge f.eks. 7'er hvis det giver bedre stemmeføring) .

 

 

 

27. Harmonisering af gennemgangstoner og vippetoner

Når melodien har akkordfremmede toner som gennemgangtoner mellem to akkordtoner eller som vippetoner mellem to akkordtoner har vi en række muligheder at vælge mellem:

a) vi kan lade alle tre stemmer i koret følge melodiens bevægelse

b) vi kan lade en af de tre stemmer blive liggende på en tone i treklangen og lade en anden følge med melodien.

c) vi kan lade to stemmer, der ikke har melodien tage akkordtoner. Som hovedregel vil den akkordtone lige under den akkordfremmede tone udgå, men vi kan også bare udvælge akkordto­ner, så vi undgår sammenstød mellem tonerne. Undgå især små sekun­der (eller lille sekund+oktav) mellem stemmerne.

 

 

Lad os se på eksempler på VIPPEFIGURER:

  19

 

I dette eksempel har vi for overskuelighedens skyld lagt melodien øverst.

 

I eksempel 1 bliver en stemme liggende mens en anden følger med. Her får vi en “pæn” klang på vippe tonen uden sammenstød af toner, og det vil lyde godt. Hvis tonerne ligger tæt på hinanden er det nødvendigt at lytte grundigt for at vurdere om det fungerer.

 

I eksempel 2 følger alle stemmer parallelt.

 

I eksempel 3 beholder vi akkordtoner i understemmerne. Da melodien vipper op på tonen a så er det oplagt at udelade tonen g.

 

 

Lad os derefter se eksempler på GENNEMGANGSFIGURER:

 

  20

 

 

I eksempel 1 og eksempel 2 ser vi hvordan vi kan få forskellige løsninger selvom alle stemmerne følger parallelt.

 

I eksempel 3 holder den ene stemme en meloditone (tonen d), mens den sidste stemme følger med melodien.

 

I eksempel 4 kan vi vælge at udelade enten tonen g eller tonen h. Vi har valgt at udelade tonen g

 

28.

Harmonisering af akkordfremmede

toner

Når melodien har akkordfremmede toner som ikke optræder som gennemgangstoner mellem to akkordtoner er der flere muligheder:

 

a)  Vi udelader den akkordtone der ligger umiddelbart under den akkordfremmede tone. Hvilke tre toner der skal indgå i en firklang udvælges næsten som vi plejer ved flydestemmer - vi udelader grundtone eller evt kvint, men kan også hvis det giver bedre stemmeføring eller færre sammenstød udelade 7'eren.

 

 

21

 

Melodien ligger her i mellemstemmen.

 

Første tone er akkordfremmed. Det er tonen umiddelbart under der udgår. Det er tonen e

Dermed bliver de to sidste toner i koret c og g.

 

 

b)  Vi ændrer den tone, der støder mest sammen med melodien, så den følger melodien, og først falder ”på plads” når melodien har en akkordtone:

 

22

Her tænker vi nærmest baglæns. På sidste stavelse ligger en regelret C-dur akkord. Tonen før ligger en sekund højere, og derfor lader vi akkordtonen g, der støder sammen med melodien følges med melodien ”ned på plads”. Det minder om den vippefigur vi har set på tidligere. Forskellen er bare, at vi her ikke starter med en akkordtone, inden vi vipper op til den akkordfremmede tone.

 

 

c)  Vi lader alle tre stemmer følge parallelt med melodien, så de først falder på plads når melodien har en akkordtone:

 

 

23

 

Her følger ALLE stemmerne med melodien, og lander først på sidste stavelse. Denne løsning kan lyde godt, men vil ikke være standardløsningen.

 

 

 

d)  Hvis alt andet svigter, så udvælges de to toner af akkordtonerne, der giver  det mindste sammenstød med melodien.

 

 

 

29.

Melodien kan flytte mellem stemmerne

Melodien ligger som udgangspunkt i samme stemme, men store spring kan gøre at det er nødvendigt at flytte fra en stemme til en anden. Som udgangspunkt skal det dog helst ikke ske midt i en linie:

 

24

 

 

I dette eksempel springer melodien meget fra første linie til anden linie. Vi vælger derfor at flytte melodien, så den ligger i midterstemmen i første linie og øverst i 2. linie.

 

Ofte vælger vi at lade optakten være unison eller udelade den i koret. Her er den unison, og det markeres ved at skrive unis. over takten.

 

Bemærk at akkordskiftet til Gm er liftet i koret.

 

I nederste linie har jeg tilføjet et lille fill, der markerer det liftede akkordskift til D7. Her har jeg valgt at udelade 7-eren, fordi det ville give lidt sværere spring. Her er gang i MANGE ting her på en gang, og så tager vi reglerne om hvilke toner vi helst skal have med lidt mere afslappet.

Øverste stemme kunne sagtens have taget septimen i stedet for kvinten, men det er ikke helt så let at synge.

 

30. Hvor skal vi lave blokstemme og hvor skal vi ikke?

Det er godt at lave blokstemmen når der ikke er store spring, og når melodien ikke bevæger sig langt omkring.

 

Man kan sagtens hoppe ud af en blokstemme midt i en linie og evt gå over i flydestemme på tekst som en nødløsning, så melodien fortsætter i solisten, men koret ikke følge, men det skal gøres med en vis ide, og man kan ikke springe ud af blokstemmen og tilbage igen tilfældigt.

 

 

5. Rockrytmik og funkrytmik

 

 

31.

Rockrytmik og funkrytmik

Der har været tradition for at rockvokalen har været en traditionel rockrytmik, som vi fandt den i 60’erne, og som vi finder den dag i dag hos rigtig mange rockgrupper. Samtidig er der en anden rytmisk stil, som er på vej ind. Det er en mere 16.delsbaseret rytmik, som vi kender den fra 60’er soul, fra funk og fra hip-hop, tekno, R&B fra de sidste 10 år og meget andet. 

 

Hvis man laver et kor-arrangement der er ”funk’et” lidt op, er det vigtigt at det hænger sammen, og at det ikke kun er i en takt det hele sker. Det stiller store krav til ens rytmiske overblik og sikkerhed for at bruge mere 16.delsbaseret rytmik, så dette er ikke en generel opfordring, men en antydning af et felt, der kan udforskes, hvis du har stor rutine i det rytmiske:

 

 

 

Eksempler på 8.dels-lifts:

 

Nedenfor er alle 8.delslifts markerede. Bemærk at 16.delene ikke giver nogen lifts overhovedet

 

25

 


 

Eksempler på 16.dels-lifts:

 

Nedenfor er alle 16.delslifts markerede. Bemærk at der ikke er nogle 8.dels-lifts.

 

26

 

 

 

 

Rockrytmik er karakteristisk ved brug af 8.dels-lifts, mens funkrytmik benytter sig af 16.dels-lifts.

 

 

 

Hvis melodien foregriber et akkordskifte med en liftet 16.del, så skal koret også gøre det

 

27