INDHOLD:

1. TAKTARTER

2. NODEL®NGDER og PAUSER

3. BINDEBUER og PUNKTERING

4.OFF-BEATS

5. TRIOLER

6. OPTAKT

7. SEKSTENDEDELE

  home
site search by freefind advanced
MUSIKTEORI  

 

Akkorder

 

En akkord er en samklang af to eller flere toner der klinger pΠden samme tid.


I starten byggede den vestlige verdens musik pŒ melodiske, horisontale linier. Men med flerstemmighedens opstŒen i l¿bet middelalderen begyndte bevidstheden om hvilke klange der fremkom vertikalt. Den ¾ldste kendte type af flerstemmighed var det sŒkaldte parallelle organum, hvor den gregorianske melodi Ð som indtil da var sunget enstemmigt Ð blev fulgt af en medstemme beliggende en kvart eller en kvint under.

Siden udviklede flerstemmigheden sig med med flere typer, stadig horisontalt t¾nkte, akkompagnerede melodier og efterhŒnden blev det mere n¿dvendigt at interessere sig for de lodrette, vertikale toneforbindelser, og de klange der derved fremkom.

Becifringssystemet opstod som en short-hand for organister eller andre keyboardspillere, som reduktion af den flerstemmige sats de skulle akkompagnere til et lettere overskueligt system  - generalbasnotation blev dette kaldt.

Generalbassystemet fungerer pŒ den mŒde at den noterede basstemme er forsynet med tal, der angiver de anvendte akkordtoner, men set udfra bassens toner. Et 6-tal angiver en sekst-akkord, dvs. en akkord med tertsen i bassen, og sŒ fremdeles.

Det becifringssystem vi anvender i dag angiver som udgangspunkt akkordens grundtone og k¿n - dvs. dur eller mol - og angiver dern¾st med tal eller tekst de eventuelle udvidelser og alterationer akkorden skal have.
Grundlaget er dur- og moltreklangen, noteret som eksempelvis C for en C-durtreklang, og Cm for en C-moltreklang.

Treklange

Dur, mol, aug og dim

En akkord er opbygget af tertser, og en treklang bestŒr af to tertser ovenpŒ hinanden, hvilket giver fire mulige sammens¾tninger for grundtreklange:
Durakkord: stor terts + lille terts - der becifres blot med grundtonen: ex: C
Molakkord: lille terts + stor terts - der becifres med grundtonen samt et 'm': ex: Cm
Forst¿rret akkord: stor terts + stor terts - altsŒ en durakkord med h¾vet kvint: Caug, C+, C(#5)
Formindsket akkord: lille terts + lille terts - altsŒ en molakkord med s¾nket kvint: ex: Cdim, Cmb5


Akkordens toner ben¾vnes nedefra grundtone, terts og kvint.
Aug er forkortelsen for augmented, forst¿rret, og refererer til den forst¿rrede kvint.
Dim er forkortelsen for diminished, formindsket, og refererer til den formindskede kvint.

Sus4 og sus2

To almindelige ¾ndringer af treklangen er sus4 og sus2.
Sus stŒr for suspension, eller pŒ dansk: forudhold. Et forudhold er en dissonerende tone der i princippet skal opl¿ses til en n¾rliggende akkordtone.
Sus4-akkorden har tilf¿jet kvarten til akkorden, pŒ bekostning af tertsen som den skal opl¿ses til.
Sus2-akkorden har tilf¿jet sekunden til akkorden, igen pŒ bekostning af tertsen som den skal opl¿ses til.
I virkelighedens verden - dvs. i jazz-, rock- og popmusik - optr¾der sus-akkorderne ofte uden den opl¿sning, der forventes indenfor det klassiske tonesprog.
Da sus-akkorderne ikke har nogen terts er de hverken dur eller mol, og deres tonek¿n - som de opl¿ses til - afh¾nger af sammenh¾ngen og angives ikke i becifringssymbolet.



Firklange

Septimakkorder, 7 og maj7

Hvis man bygger endnu en terts pŒ akkorden fŒr man en septimakkord.
Der er to typer septimakkorder: maj7 med tilf¿jelse af den store septim i forhold til grundtonen, og 7 med tilf¿jelse af den lille septim.
Alle de fire grundtreklange kan tilf¿jes en stor eller lille septim, her er f¿rst dur- og mol-septimakkorder:



Den forst¿rrede treklang, aug-akkorden, optr¾der oftest som en udvidelse pŒ dur-septimakkorden som en dominantisk akkord, men i princippet kan alle akkorder tilf¿jes en h¾vet kvint.


Den formindskede treklang
, dim-akkorden, optr¾der som septim-akkord oftest i tre udgaver:
- med tilf¿jet lille septim noteres akkorden som mol7b5, ex.: Cm7(b5)
- med tilf¿jet stor septim noteres akkorden som dimmaj7. Maj7'en anvendes f.ex. som en dissonerende udvidelse pŒ dim7-akkorden
- med tilf¿jet formindsket septim noteres akkorden som dim7. I denne akkord er bŒde kvinten og septimen diminueret (formindsket). Dim7-akkorden bestŒr af tre smŒ tertser og noteres pragmatisk, dvs. nemmest muligt i sammenh¾ngen, og ikke n¿dvendigvis tonalt korrekt.


7sus4, 7sus2 og 11

BŒde sus4 og sus2-akkorden tilf¿jes naturligvis ogsŒ septimen, men den lille septim - sj¾ldent den store septim - da 7sus4-akkorden oftest er en dominantisk akkord med et forudhold.

11
-akkorden er grundl¾ggende en 7sus4-akkord med tilf¿jet 9er. 11eren er jo den samme tone som kvarten.
Det giver naturligvis en femklang - se nedenfor - men i rock- og popsammenh¾ng ses 11-akkorden oftest som en firklang, idet kvinten er udeladt, og den bestŒr af tonerne 1-7-9-11.
Den becifres sŒledes ogsŒ ofte som treklangen pŒ den lave septim med grundtonen i bassen: altsŒ som C11 eller som Bb/C.

6 og add9

Udover at tilf¿je endnu en terts pŒ treklangen, kan man naturligvis ogsŒ tilf¿je andre toner.

6
-akkorden har tilf¿jet den store sekst, durskalaens 6. trin, dvs. Žn hel tone over kvinten.
Uanset om grundakkorden er dur eller mol, er seksten altid stor, som det sjette trin i durskalaen.

Add9 tilf¿jer 9eren til treklangen, men indbefatter ikke septimen, hvad andre 9-akkorder g¿r.
Dvs. akkorden tilf¿jes 9eren eller sekunden, Žn hel tone over grundtonen.
Add9 er en meget udbredt akkord i pop- og rocksammenh¾nge, da den giver lidt mere fylde til treklangen uden at pŒvirke den i en dominantisk retning.



Femklange m.m.

9, b9 og #9

Hvis man tilf¿jer endnu en terts pŒ septimakkorden fŒr man 9eren, som er samme tone som sekunden (2).
I mods¾tning til add9-akkorden, omfatter 9-akkorden altid septimen - stor eller lille. Hvis den indbefattede septim er lille noteres den ikke separat, men hvis der er tale om den store septim tilf¿jes 'maj' - maj9.


b9 og #9 anvendes pΠdominantseptim-akkorden.
I princippet kan man naturligvis tilf¿je en b9 eller #9 pŒ alle typer akkorder, men i praksis benyttes de kun som en udvidelse af den dominantiske dur7-akkord.

b9eren giver en ekstra nedadf¿rende ledetone til den efterf¿lgende akkords kvint; pŒ samme mŒde som septimen tr¾kker ned til den efterf¿lgende akkords terts.

#9eren giver et mere dissonant krydderi til akkorden, da #9 jo er den samme tone som den lave terts. BŒde den lave og h¿je terts optr¾der pŒ samme tid og giver akkorden dens karakteristiske klang. Akkorden er almindeligt benyttet i sŒvel jazz som funk.


6/9

6/9-akkorden omfatter ikke septimen og dominantiserer sŒledes ikke grundakkorden.
Den tilf¿jede 9er benyttes bŒde pŒ mol6- og pŒ dur6-treklangen.
PΠklaver er en velklingende voicing i kvarter fra tertsen.


11

L¾gger man endnu en terts oven pŒ akkorden fŒr man 11eren, der er den samme tone som kvarten (4).
Hvis intet andet er angivet omfatter 11-akkorden altid den lave septim, hvilket er langt det almindeligste. Maj7-akkorder med tilf¿jet 11er er naturligvis en mulighed, da alt er muligt, men er yderst sj¾ldent brugt. I givet fald becifres den som maj11.

PŒ en dominantakkord, der blot becifres som en 11er-akkord, forstŒs akkorden som en 9sus4-akkord, hvor 11eren - kvarten - erstatter tertsen, og den bestŒr sŒledes af tonerne: 1-5-7-9-11.

PŒ en molakkord, der naturligvis becifres m11, er 11eren blot endnu en udvidelse og akkorden bestŒr sŒ af tonerne 1-3-5-7-9-11.


#11

#11 er den forst¿rrede kvart og og udvidelsen h¾nger sammen med en underliggende lydisk skala af en slags.

#11eren kan naturligvis bruges sammen med sŒvel dur- som molakkorder, men den er almindeligst brugt pŒ maj7-akkorden - hvilket korresponderer med den lydiske skala - og dur7-akkorden, hvilket korresponderer med den lydiske dominantskala.
I almindelig praksis er 9eren som oftest indbefattet i maj7#11- og 7#11-akkorden, men ikke n¿dvendigvis. Hvis den skal v¾re indbefattet becifres den naturligvis som maj9#11 eller 9#11.


13

Den sidste terts man kan l¾gge ovenpŒ akkorden inden man nŒr tilbage til grundtonen er 13eren, som er den samme tone som 6eren.

13-akkorden omfatter altid septimen - stor eller lille. Hvis den indbefattede septim er lille noteres den ikke separat, men hvis der er tale om den store septim tilf¿jes 'maj' - maj13.
I princippet omfatter 13-akkorden alle de underliggende udvidelser 7-9-11-13, men i praksis er det vigtigste naturligvis 7eren + 13eren (6eren). 9eren kan som altid tilf¿jes, men 11eren er sj¾ldent en bestanddel af en 13er-akkord.



Udvidelser / alterationer

Alle akkorder kan udvides og altereres efter behov, og alterationerne tilskrives becifringstegnet.
Udvidelsestonerne (7, 9, 11, 13) er behandlet ovenfor, og de almindeligste alterationer er #5, b5, b9, #9, #11 og b13.
Alt dette kan sŒ kombineres efter ¿nske til klangfarve og dissonans - f.ex. kan ii-v-i-forbindelsens firklange i F-dur: Gm7 - C7 - Fmaj7 udvides til seksklangene Gm11b5 - C7b9#9#5 - Fmaj13 - alt er muligt ..


Alt-akkorden som becifres 7alt, som i eksemplet ovenfor, indeholder i princippet bŒde b5, #5, b9 og #9, men i praksis benytter de akkompagnerende instrumenter oftest kun nogle af alterationerne.
Notationsm¾ssigt er der heller ikke altid en stringent praksis, hvilket kan ses i eksemplet ovenfor, hvor #9eren er noteret som tonen es, dvs b3, og #5 er noteret som b13.
Akkorden i eksemplet benytter heller ikke b5, der i nogle tilf¾lde kan v¾re noteret som #11.


Polychordale akkorder er akkorder der er sammensat af flere - oftest bare to - akkorder.
Det kan rent musikalsk v¾re t¾nkt strengt polytonalt - som to samtidigt klingende tonearter -  eller det kan blot v¾re en praktisk mŒde at anskue h¿jtopbyggede akkorder pŒ.

I eksemplet ovenfor kunne de h¿jtopbyggede seks-stemmige klange ogsŒ anskues som to treklange ovenpŒ hinanden: F/Gdim - Ab/C7b9 - C/F6:


Denne anskuelse af h¿jtopbyggede klange er bŒde praktisk som en voicingteknik for akkompagnerende instrumenter og som en arrangementsm¾ssig teknik.

Set udfra en dominantisk C-akkord kan man fŒ de f¿lgende polychordale akkorder:
A/C7     =  C13b9
Ab/C7   =  C7#9#5
F#/C     =  C7b9#11
F#m/C7 = C13b9#11
Eb/C     =  C7#9
Ebm/C  =  C7#9#11
D/C7     =  C13#11



Udfra en ikke-dominantisk C-akkord er de almindeligste polychordale muligheder:
D/Cmaj7 = Cmaj13#11
Hm/C      = Cmaj9#11
G/C         = Cmaj9