Rytmer

Rytmenoder benytter vi til at notere musikkens tidslige dimension - altså hvor lang tid den enkelte tone klinger.

Da man først begyndte at interessere sig for at nedskrive musik omkring år 700 handlede det om at kunne huske melodiens bevægelse for de munke der sang bønner, taksigelser osv, den såkaldte gregorianske sang opkaldt efter pave Gregor den 1. Omkring år 1000 var der kommet nodelinier til og det kunne se sådan her ud:

Som man kan se er der her både en angivelse af tonehøjde samt en antydning af en taktsstreg - der dog her blot er en markering af en fraseringspause - men nodelængder angives ikke.

Nodelængder angives først med den såkaldte mensuralnotation fra omkring 1300-tallet og anvendelsen af taktstreger som i dag blev først standardiseret i løbet af 1500-tallet.

Taktstreger

I dag bruger vi taktstreger til at opdele musikkens udbredelse i tiden i mindre dele, inddelt efter de betonede pulsslag. Hver ny takt starter således med det mest betonede slag.

Nogle nyere komponister undlader dog bevidst at benytte taktstreger - Erik Satie f.eks. - for at gøre musikken fraseringsmæssigt friere og mindre bundet.

Puls

Pulsen er det 'beat' som du kan følge med kroppen når du hører musik: / / / / / / / / / , men tll brug for nedskrift af musik er det ikke praktisk med lange rækker af slag efter hinanden. Vi inddeler dem derfor i mindre grupper efter betonede og ubetonede slag - dvs. tunge og lette slag.

Dette er nemmest at fornemme i en valsetakt, der siger | 1-2-3 | 1-2-3 |, som i f.eks. Ka-tin-ka, Ka-tin-ka, slå vin-du-et op, hvor hver tredie pulslag er kraftigt betonet - det er tungere end de to andre.

På denne måde fremkommer de forskellige taktarter.

Taktarter angives som en 'brøk' hvor pulsslaget angives forneden, og antallet af slag fra det ene betonede slag til det næste angives foroven: 2/4, 3/4, 4/4, 6/8, 2/2 ...

Som du kan se kan pulsslaget forneden angives forskelligt - det er bare et valg om vil man benytte ottendedelsnoden, fjerdedelsnoden eller halvnoden som pulsslag.

2/4 - her er betoningsmønsteret | 1 - 2  |  1 - 2  |  1    -   2   -  |  1 - 2  |

                  som i børnesangen: | Vil du | vil du | vil du vil du | vil du |

3/4 - er valsetakten der betoner | 1 - 2 - 3   | 1 -  2  - 3  |  1 -  2 - 3  | 1

                                  som i: Ka- | tin-ka Ka | tin-ka slå | vin-du-et | op

4/4 - er den mest benyttede i rockmusik, popmusik, jazz osv.: | 1 - 2 - 3 - 4 | 1 - 2 - 3 - 4|

> Opgave 1 - taktarter

Nodelængder og pauser

Her ser du en oversigt over de almindeligste nodelængder samt deres pauser:

Noder består af et hoved, en hals og en fane. Flere faner kan bindes sammen til bjælker.

Halsen vender enten opad eller nedad, afhængig af nodens placering i nodesystemet - se i eksemplet ovenfor.

Hvis du har to stemmer i ét system vender den øverste stemme halsene opad, og den nederste stemme halsene nedad, så det er nemmere at læse.

Når du skal tælle eller betegne rytmenoderne benytter du slagene i takten: i 3/4-delstakt tæller du 1-2-3 , og i 4/4-delstakt tæller du 1-2-3-4 (osv.), mens ottendedelene indimellem slagene (hvis der er nogen) betegnes som og-er:

Hvis du skal referere til ottendedelen efter 2-slaget, hedder den således 2-og.

> Opgave 2 - rytmelæsning

> Opgave 3 - skriv selv og klap selv

Bindebuer og punktering

En bindebue hægter to noder sammen så de bliver til én lang node:

En punktering forlænger noden med halvdelen af dens værdi + 50%

Hvordan tæller man i forbindelse med punkteringer? Vi tæller her med fjerdedelen som pulsslag.

Den punkterede halvnode gælder nu for 3 slag: 2 slag på en halvnode (halvnode = to fjerdedele) + én fjerdedel.

Den punkterede fjerdedelsnode gælder nu for 1½ slag: 1 slag for fjerdedelen + ½ fjerdedel = en ottendedel.

Det kan se sådan her ud:

> Opgave 4 - rytmelæsning med bindebuer og punkteringer

Off-beats betegner alle ottendedelene imellem pulsslagene - alle og-erne.

Her er en lille øvelse i off-beats hvor du først klapper pulsslagene og bagefter alle og-erne indimellem.

Når du kan lave den, så prøv at lave den i hold hvor hold 1 starter på takt 1, mens hold 2 starter på takt 2.

> Opgave 5 - rytmelæsning med off-beats

Trioler

En triol er betegnelsen for 3 noder hvor der ellers kun er plads til 2, og de markeres med en lille ramme og et 3-tal. Ved ottendedelstrioler eller mindre, kan man nøjes med at skrive 3-tallet over bjælken over de tre noder i triolen.

En fjerdedelstriol fylder således som to fjerdedele, en ottendedelstriol som to ottendedele - osv.

Her kan du se hvordan det ser ud og hvordan man tæller dem.

> Opgave 6 - trioler

Optakt

En optakt betegner de toner i en melodi eller i et tema, der starter før det første betonede ét-slag i musikstykket.

Nedenunder kan du se to eksempler på optakter; det første fra børnesangen Der bor en bager og det andet melodi grandprix-hittet Smuk som et stjerneskud fra år 2000.

Sekstendedele

Er der ikke noget mærkeligt i - de går bare lidt hurtigere, da der jo er 4 af dem på hver fjerdedelsnode.

I meget musik, der traditionelt noteres i 2/4 - som brasiliansk musik f.eks. - vil du finde mange sekstendedele, og ligeledes i funk, så det er der god grund til at øve sig på.

Man tæller sekstendedele ved hjælp af så-er: 1-så-og-så:

> Opgave 7 - sekstendedele

Links

> Musikipedia - nodelære

> Jakob M. Jensens interaktive øvelser