home
site search by freefind advanced

Analysemetoder i musik       v/ Gert Uttenthal Jensen

 

Indledning

 

Musik er et humanistisk fag, som arbejder systematisk med musikforstŒelse Ð man analyserer, fortolker og perspektiverer musikv¾rker ud fra forskellige metoder. Den f¾rdige analyse vil ofte kombinere forskellige metoder.

 

Metoderne adskiller sig fra hinanden ved at fokusere pΠforskellige sider af musikken og ved at lede efter specielle forklaringer.

 

Hovedv¾gten er lagt pŒ det, der er den typiske situation i gymnasiet, nemlig det konkrete m¿de mellem den der analyserer dvs. eleven og det konkrete v¾rk dvs. den klingende lyd: Hvilke valg g¿r vi undervejs i en analyse?

_____________________________________________________________________________

              INDHOLD

_____________________________________________________________________________

Centralt i den traditionelle analyse stŒr forestillingen om at v¾rket er

á      selvst¾ndigt (vi kan betragte det isoleret fra andre v¾rker)

á      sammenh¾ngende (der er en overordnet helhed fx en ide/udvikling i v¾rket)

á      originalt (der er en kerne der g¿r dette v¾rk til anderledes end alle andre v¾rker)

 

Analysens opgave er, at beskrive den overordnede helhed i v¾rket og uddrage generelle og specielle tr¾k ved v¾rket.

 

Vi kan v¾lge forskellige vinkler at anskue det vi h¿rer pŒ og dermed ogsŒ lede efter forskellige sammenh¾nge. I den forbindelse vil det vise sig at det ikke altid kun er det konkret klingende vi betragter. Skal vi dele det mere op sŒ kan vi skelne mellem lytteren, kunstneren og v¾rket.

 

1.     V¾rket repr¾senterer den musik vi skal analysere. For meget klassisk musik betragter vi noden som v¾rket, mens det i den rytmiske musik ofte er den konkrete indspilning/fortolkning vi betragter som v¾rket. Her betragtes en evt node, som et supplement, men sj¾ldent som fyldestg¿rende.

2.     Kunstneren kan v¾re komponisten (typisk i klassisk musik) eller det kan v¾re den/de kunstnere, der fremf¿rer musikken (typisk i rytmisk musik). Ofte reducerer vi i rytmisk musik kunstneren til forsangeren. Vi forestiller os at forsangeren synger om sig selv. Men det kan ogsŒ v¾re en solist eller en gruppe. Vi vil i det efterf¿lgende bare kalde det kunstneren, selvom der altsŒ er flere muligheder for hvordan dette skal forstŒs.

3.     Lytteren kan v¾re dig selv Ð den lytter der sidder og h¿rer den aktuelle indspilning. Det kan ogsŒ v¾re at lytteren repr¾senterer den offentlige sammenh¾ng, hvor musikken udfoldes. Det er bŒde forstŒet som den konkrete koncertsituation men ogsŒ i mere overf¿rt betydning den subkultur og de v¾rdier, der er knyttet til musikken.

 

Vi vil nu pr¿ve at se pŒ en r¾kke forskellige metoder vi bruger i analysen af musik. De adskiller sig ved at l¾gge forskellig v¾gt pŒ v¾rk Ð kunstner Ð lytter. Hver metode stiller s¾rlige sp¿rgsmŒl og leder efter forskellige typer svar. Som oftest er den samlede analyse stykket sammen af forskellige af disse analysemetoder, men samtidig er dt vigtigt at du ikke springer tilf¾ldigt mellem dem, men husker at samle op indenfor hver analysedel.

 

 

1. Den v¾rkinterne analysemetode

 

I den v¾rkinterne analysemetode ser man pŒ det musikalske v¾rk i sig selv, uafh¾ngigt af faktorer ÕudenforÕ det klingende. Metodisk f¿rer det til krav om n¾rl¾sning/lytning af noden/optagelsen, fordi det formodes, at noden/optagelsen indeholder samtlige oplysninger, der kr¾ves for at tolke v¾rket. Denne metode sp¿rger til v¾rkets helhed og til, hvad der binder v¾rket sammen og dermed danner en foruds¾tning for dens enhed.

 

Metoden hviler pŒ en omhyggelig, systematisk og nuanceret gennemgang af musikkens mindste parametre, og den vil ofte v¾re delt op i harmonisk analyse, formanalyse, melodisk analyse og analyse af instrumentation herunder i rytmisk musik af groove. NŒr det er relevant kan vi supplere med tekstanalyse, analyse af forholdet mellem billede og musik og sound-analyse.

 

v¾rkintern analysemetode

Ideen i den v¾rkinterne analysemetode er, at strukturen i et v¾rk siger noget centralt om v¾rket. Denne metode betragter kun v¾rket. Metoden udelukker ikke andre og bredere vinkler Ð vi vil som regel forts¾tte med en af de nedenstŒende metoder, hvor v¾rket s¾ttes ind i en sammenh¾ng, der er

bredere end selve v¾rket.

 

 

De sp¿rgsmŒl vi stiller er fx:

á      Hvordan er formen i forl¿bet?

á      Hvordan kan melodik, harmonik, tonalitet, instrumentation, groove og tekst beskrives i nummeret?

á      Hvordan benyttes musikalske parametre som melodik, instrumentering, groove til at underbygge dette forl¿b?

á      Hvor placeres nummeret i forhold til TID-RUM? Er det et v¾rk i udvikling eller er det i h¿jere grad en stillestŒende flade/stemning, der karakteriserer nummeret?

á      Er der en dramatisk ide i nummeret som helhed? Hvilken historie/stemning?

á      Har nummeret et budskab eller et formŒl?

 

Ofte er den v¾rkinterne analysemetode, den mŒde man ӌbnerÓ en analyse pŒ, hvorefter man inddrager andre analysemetoder. Den er meget vigtig, fordi det er den metode, der er tydeligst forankret i v¾rket.   

 

Det er vigtigt at den v¾rkinterne analyse ikke sv¾ver helt frit i luften uden at blive brugt til noget pŒ et eller andet tidspunkt. Typisk kan den v¾rkinterne analyse bruges til É

 

É at pŒvise en formm¾ssig helhed i nummeret. Hvis nummeret kan beskrives ved en r¾kke formled, der adskiller sig fra hinanden enten i harmonik eller instrumentering, kan dette v¾re et eksempel pŒ hvordan helheden i nummeret er skabt. Det kan ogsŒ t¾nkes at nummeret mangler forskelle i instrumentering eller harmonik og dermed at komponisten har ¿nskes at sl¿re udvikling og kontraster i nummeret. Det kan man fx g¿re, hvis man ¿nsker at forst¾rke RUM-effekten frem for TID i nummeret

 

Éat pŒvise stiltr¾k fra forskellige stilarter. Hvis der er bluesharmonik/melodik i et nummer kan det underbygge at stilen er besl¾gtet med blues- eller jazz. Med denne ÓpindÓ er vi allerede pŒ vej over i n¾ste type analyse, som omtales nedenfor.

 

Hvis man laver fx en harmonisk analyse er det altsŒ vigtigt at sp¿rge sig selv i opgaven om denne analyse kan bruges til noget. Vi kan sagtens komme ud for, at harmonikken ikke kan forklare ret meget, men sŒ mŒ man bare konstatere det, og sŒ satse pŒ at andet kan forklare noget centralt. Men en analyse af harmonik, melodik, form eller tilsvarende er i sig selv ikke interessant, hvis den ikke pŒ et eller andet tidspunkt bruges til noget i din opgave.

 

 

 

2. Stilhistorisk eller genrehistorisk analyse

 

Ofte vil vi s¾tte det enkelte v¾rk ind i en stilhistorisk eller genrehistorisk sammenh¾ng. Det vil som regel fungere som en overbygning pŒ en v¾rkintern analyse af v¾rket. Vi kan is¾r indenfor den klassiske musik skelne mellem stil og genre, mens det i rytmisk musik oftere kun er stilbegrebet, der er interessant:

 

Stil: Stilen er knyttet til en bestemt periode, og til en bestemt kulturel praksis. Wienerklassik er et eksempel pŒ en stil, der er kendetegnet ved en lang r¾kke tr¾k i melodik, harmonik, instrumentation, tonal arbejdsmŒde osv. Det er en stil vi knytter til musik, der er skrevet omkring 1780-1800. Andre stilarter kan v¾re progressiv rock og impressionisme. Stilarter kan v¾re meget brede som electronica eller urban og meget sn¾vre som breakbeat hardcore.

 

Genre: Genren er knyttet til en form eller en orkestertype, men ikke i samme grad knyttet til en stilperiode. En genre kan v¾re kammermusik, dvs musik skrevet for fŒ instrumenter (typisk 2-5). Der er skrevet musik for denne orkestertype indenfor mange forskellige stilarter. Andre genrer er musical eller symfoni

 

Den stil- og genrebaserede analyse ser pŒ v¾rket som en repr¾sentant for en bredere kulturel praksis. Det kr¾ver altsŒ enten at man har et kendskab til mange v¾rker og/eller at man ops¿ger leksika og her studerer andres beskrivelser af typiske tr¾k for stilen eller genren. Her leder vi altsŒ ikke prim¾rt efter svarene i det aktuelle v¾rk, men snarere i leksika mm.

 

I den stilhistoriske analyse stilles sp¿rgsmŒl som fx:

á      Hvilke stiltr¾k i dette kunstv¾rk er karakteristisk for denne stil?

á      Hvad kalder leksika denne stil?

á      Hvilke andre stilarter er kunstneren inspireret af og hvordan viser det sig i musikken?

á      Hvilken stilm¾ssig fornyelse af musikscenen er det vi ser med denne kunstner.

á      Hvad udvikles stilen senere til?

 

Det vil ofte v¾re en stor fordel at udarbejde detaljerede lister med konkrete stiltr¾k. Husk her at leksika ofte definerer stilarter i forhold til de stilarter der er umiddelbart i n¾rheden stilm¾ssigt og tidsm¾ssigt. Du kan med fordel stille bredere sp¿rgsmŒl ogsŒ: Hvad adskiller denne musik fra musik der er fx 20 Œr eller 100 Œr ¾ldre/yngre. Fx vil der om tidlig Beatles-stil altid stŒ om brug af flerstemmig vokalarrangement i h¿jt leje men aldrig stŒ at musikken er produceret som LIVE-lyd, fordi al musik i starten af 60Õerne er produceret sŒdan. Ikke desto mindre er netop mŒden numrene er produceret pŒ, med til at skabe den karakteristiske lyd og stemning i musikken, selvom det ikke har v¾ret et bevidst valg fra Beatles og deres producer George Martin.

 

stilhistorisk analyse

I den stilhistoriske metode er ideen at v¾rket sammen med andre v¾rker siger noget om den kulturelle praksis i tiden - stilen. Den genrehistoriske metode ser pŒ en kulturel praksis over en l¾ngere periode, men indenfor et sn¾vrere felt fx musical. I begge tilf¾lde ses pŒ v¾rket men det sammenlignes med andre v¾rker.

 

Her er det altsŒ v¾rket der sammenlignes med EN KULTUREL PRAKSIS, som vi kan have fra andre analyser eller fra leksikon-beskrivelser af typiske genre- og stiltr¾k, som igen kan siges at bygge pŒ en lang r¾kke v¾rkinterne analyser, hvor de gennemgŒende karakteristika er samlet.

 

Hvis man laver en stilhistorisk analyse af et v¾rk, skal man ogsŒ lave en v¾rkintern analyse, men r¾kkef¿lgen kan man selv v¾lge. Ofte giver det den bedste sammenh¾ng at starte med en bred stilm¾ssig karakteristik af en periode (dvs en stilm¾ssig opsamling) og derefter lave en v¾rkintern analyse af v¾rket og slutte med at afrunde den stilhistoriske analyse ved at se i hvilket omfang den konkrete v¾rkinterne analyse bekr¾fter den generelle stilbeskrivelse.

 

 

3. Biografisk analysemetode 

 

Den biografiske analysemetode fokuserer pŒ kunstneren. Denne kunstner er typisk forsangeren og ofte (men ikke altid) ogsŒ komponisten. Den biografiske analysemetode bygger pŒ en ide om, at v¾rket og denne kunstner udg¿r en enhed.  Det betyder, at v¾rk og kunstner gensidigt belyser hinanden: Hvis man unders¿ger kunstnerens liv, vil man pŒ samme tid fŒ unders¿gt v¾rket, og unders¿ger man v¾rket, vil det kaste lys over kunstnerens.

 

biografisk analyse

I den biografiske metode er ideen, at et kendskab til kunstneren kan forklare noget vigtigt om v¾rket og samtidig at v¾rket fort¾ller noget centralt om kunstneren.

 

Denne analysemetode h¿rer musikken som en fort¾lling om forfatterens liv, oplevelser og v¾rdier, og man stiller sp¿rgsmŒl som:

á      Hvilke h¾ndelser og v¾rdier i teksten passer til forfatterens eget liv?

á      Hvordan oplevede forfatteren det tema, teksten handler om?

á      Hvordan er v¾rket blevet til?

 

Metoden kr¾ver baggrundsviden om kunstnerens liv i form af sekund¾rt materiale (fx breve, billeder, dagb¿ger, samtidiges erindringer) eller bearbejdninger af materialet (fx musikhistorier, biografier).

 

Den biografiske analysemetode vil ofte l¾gge st¿rre v¾gt pŒ tekstanalysen, fordi det oftest er her, man har mulighed for at fŒ svar pŒ sp¿rgsmŒlene.

 

Det er vigtigt at argumentere for hvorfor den biografiske analysemetode er relevant. Det vil ofte v¾re med udgangspunkt i argumenter som jeg-fort¾ller, tekstens udtrykker noget der kunne v¾re personlige erfaringer og fremf¿relsen virker spontan (inderlig) og ikke forberedt.

 

Generelt er der en tendens til at biografiske kommentarer bruges alt for overfladisk og for tilf¾ldigt i mange analyser af is¾r rytmisk musik. En del af problemet er, at det ofte ikke lykkes for den der laver analysen at skelne mellem gossip og rigtige biografiske oplysninger. En af grundene til, at denne skelnen kan v¾re vanskelig er, at pladeselskaber i markedsf¿ring af en kunstner, ofte opbygger et image af kunstneren, der har mere med kunstnerens stil/brand at g¿re end med kunstneren som person. Ser vi pŒ Michael Jackson, sŒ er der brugt millioner pŒ at lappe pŒ et image omkring misbrug af b¿rn, bl.a. fordi det generelt opfattes som dŒrlig stil at misbruge b¿rn, og fordi det mere specielt stŒr i kontrast til Michael Jacksons budskab om k¾rlighed og forsoning pŒ tv¾rs af bl.a. racer. Det betyder at stort set al information omkring dette sp¿rgsmŒl er utrov¾rdigt i videnskabelig forstand. Derfor skal man helt undgŒ at benytte Ófan-hjemmesiderÓ og man er ogsŒ i vidt omfang n¿dt til at undgŒ, at skrive ud fra egne forestillinger. Det man skal bygge pŒ er altsŒ Óseri¿seÓ fremstillinger, og her er der ofte kun ganske fŒ. Selv Michael Jackson-biografier er ofte relativt utrov¾rdige, da de er skrevet til fans, og ofte delvis vil beskrive det billede af Michael Jackson, der er udbredt blandt fans.

 

 

 

4. Historisk/samfundsm¾ssig analysemetode 

 

Denne metode s¾tter v¾rket i relation til samfundet. V¾rket h¿res som udtryk for historiske, sociale og ideologiske forhold pŒ den tid, hvor den er skrevet. MŒlet er med afs¾t i v¾rket at unders¿ge hvorledes tidens samfundsm¾ssige, politiske og kulturelle forhold kan siges at komme til udtryk i v¾rket.

Ofte analyseres kunstnerens sociale og politiske holdninger, som de udtrykkes i v¾rket, og pŒ den baggrund s¿ger man at danne sig et billede af samspillet mellem v¾rket og tiden.

 

Denne analysemetode stiller sp¿rgsmŒl som:

á      Hvilken sammenh¾ng ser vi mellem pŒ den ene side historiske begivenheder specielt og samfundsm¾ssige udvikling generelt og pŒ den anden side musikken?

á      Hvad er den ¿konomiske basis i samfundet pŒ det tidspunkt, musikken er skrevet?

á      Hvilke sociale og ¿konomiske normer er de fremherskende?

á      Hvilke ideologier og tanker er fremherskende?

á      Hvem har magten? Er der klasseforskelle?

á      Hvilket kulturelt f¾llesskab ser vi omkring musikken?

á      Er musikken knyttet til et opr¿r mod et hierarki eller g¾ngse normer?

 

Metoden kr¾ver baggrundsviden om historiske, sociale og politiske forhold pŒ det tidspunkt, hvor v¾rket er skrevet.

 

Historiefaglig eller samfundsfaglig metode

 

Det er i AT-sammenh¾ng nogle gange helt afg¿rende om vi taler om historiefaglig metode eller samfundsfaglig metode. Her er en ledetrŒd: Historie besk¾ftiger sig i allerh¿jeste grad med samfundet, nu og f¿r i tiden. Men - modsat samfundsfag - uden oph¾ngning pŒ overordnede, generaliserende modeller og teorier. Modeller og teorier kan bruges i historie, men er ikke som i samfundsfag et mŒl i sig selv. Histories mŒls¾tning er ikke at generalisere og typologisere (som i samfundsfag), men at besk¾ftige sig med samfundsbegivenhederne i deres samlede komplekse individualitet. Metoden og is¾r mŒlet er altsŒ anderledes end i samfundsfag.

 

historisk analyse

I den historiske analysemetode ses pŒ begivenheder i samtiden i sammenh¾ng med v¾rket, kunstneren og lytteren. Lytteren repr¾sentere her den sammenh¾ng, hvor musikken bliver brugt

 

 Ofte vil vi s¾tte musikken Óind i en historisk sammenh¾ngÓ dvs sp¿rge til hvilke historiske begivenheder, der kan siges at have pŒvirket og mŒske blevet pŒvirket af musikken.

 

Et eksempel pŒ en historisk analysemetode er nŒr vi betragter soulmusikken i sammenh¾ng med borgerrettighedsbev¾gelserne i 60Õerne, nŒr vi betragter swingmusikken i 30Õerne i sammenh¾ng med depressionen, eller nŒr vi analyserer Schuberts lieder og betragter dem i sammenh¾ng med den politiske og ¿konomiske udvikling i Europa i samme periode

 

samfundsfaglig analyse

I den samfundsfaglige analysemetode (den sociologiske analysemetode) ses v¾rk, kunstner og lytter i sammenh¾ng med en relevant samfundsfaglig teori. Her vil interessen ligge pŒ lytteren dvs pŒ de sammenh¾nge musikken bruges i og det musikken bruges til snarere end v¾rket

 

Det er generelt sv¾rere at s¾tte musik ind i en samfundsfaglig sammenh¾ng, fordi teorikravet g¿r at samfundsfag sŒ at sige placerer sig i centrum nŒr det er med, og dermed reducerer musik til et eksempel pŒ teorien. Det der er i fokus er ofte tr¾k ved den eller de kulturer der er knyttet til musikken, snarere end musikken i sig selv. Det er ikke fordi det er ÓdŒrligtÓ, det er bare sv¾rere at finde disse relevante teorier og arbejde med dem.

 

Eksempler pŒ en samfundsfaglig vinkel kan f.eks. v¾re at inddrage teorier om musikkens samspil med identitet og subkultur omkring punk eller omkring ungdomskultur generelt. Eller det kan v¾re teorier om netv¾rkssamfund og skolemassakre, hvor sp¿rgsmŒlet om heavymusikken og de kulturelle f¾llesskaber pŒ nettet er problemet eller symptomet. Det kan v¾re teorier om tribale f¾llesskaber og det postsubkulturelle som forklaring pŒ, hvad der foregŒr omkring technofesten.

 

 

 

5. Den lytterorienterede analysemetode Ð psykologisk eller receptionsm¾ssig analyse 

 

Her er udgangspunktet m¿det mellem v¾rket og lytteren. Fortolkningen af musikken sker ud fra lytteren umiddelbare oplevelse, og den vil variere fra lytter til lytter. I den lytterorienterede analyse insisteres i h¿jere grad pŒ at opleve musikken som et forl¿b i tid. Den lytterorienterede metode kaldes i vejledningen for den psykologiske eller den receptionsm¾ssige metode.

 

lytterorienteret analyse

Den lytterorienterede analysemetode pr¿ver at fange den spontane oplevelse af musikken, ud fra en ide om at det centrale i musikken ligger i oplevelsen - typisk oplevelsen f¿rste gang. Den kan bruges dels til en f¿rste Œbning af analysen af et nummer men ogsŒ til analyser af numre vi har sv¾rt ved at analysere pŒ traditionel mŒde. Den fokuserer pŒ v¾rket og lytteren.

 

Typiske sp¿rgsmŒl:

á      Hvordan pŒvirker musikken dig og hvorfor?

á      Hvilke virkemidler har kunstneren brugt for at opnŒ en s¾rlig psykologisk reaktion (stress, hvile, gys, sp¾nding/afsp¾nding)?

á      Hvilke musikalske arketyper er anvendt (musikalske musemer)?

á      Hvordan indgŒr lytterens/dit eget univers i det h¿rte?

á      Hvad er den musikalske forforstŒelse hos lytteren.

 

Den lytterorienterede analysemetode kan bruges som en f¿rste Œbning af v¾rket, is¾r i v¾rker, der ikke har en genkendelig struktur, eller v¾rker der fx er underordnet en ydre dramatisk ide (fx filmmusik). Den tolkningshypotese analysen leder hen til, skal siden underst¿ttes og udbygges med andre analysemetoder. Men den kan ogsŒ som vi skal se nedenfor bruges til at beskrive nye v¾rker, der bryder med vores forestillinger om musik pŒ en mŒde sŒ vores almindelige analysemetoder ikke virker l¾ngere.

 

 

 

6. F¾nomenologisk analysemetode [2]  

 

Den f¾nomenologiske analysemetode bruges ikke specielt pŒ musik men kan bruges pŒ alle former for kulturer. Den f¾nomenologiske metode ser is¾r pŒ kulturen omkring musikken og v¾rket, som et eksempel pŒ en praksis. I mods¾tning til den samfundsfaglige (den sociologiske) metode, der ud fra en teori ser pŒ kulturen, sŒ pr¿ver man i den f¾nomenologiske metode at betragte kulturen sŒ fordomsfrit som muligt. I praksis udfoldes metoden ved at man ops¿ger en kultur og gŒr ind i den.

 

Den situation vi har taget udgangspunkt i i dette skrift, nemlig m¿det mellem eleven og mp3-filen, egner sig ikke til en f¾nomenologisk analyse. Her skal eleven i stedet ops¿ge det milj¿, hvor musikken bruges og g¿re sig til en del af det, og beskrive det sŒ neutralt som muligt.

 

Dermed er det en analysemetode, der sj¾ldent er tid og overskud til at bruge i gymnasiet. Det er imidlertid interessant som et eksempel pŒ en anden indgangsvinkel til analysesituationen, og i enkelte situationer vil man kunne se delanalyser i SRPÕer, hvor eleven ops¿ger milj¿et og beskriver det.

 

 

f¾nomenologisk analyse

Den f¾nomenologiske analysemetode pr¿ver sŒ fordomsfrit som muligt at beskrive det musikalske udtryk. og den ramme kulturen udfolder sig i.

 

Typiske sp¿rgsmŒl:

á       Hvordan kan du sŒ Œbent som muligt beskrive det der sker? Hvilke lyde? Hvilket forl¿b?

á       Hvordan kan man sŒ Œbent som muligt beskrive det sted musikken udfolder sig? Hvilket rum? Hvilke samv¾rsformer?

 

 

 

7. Antropologisk analysemetode [3]  

 

Den antropologiske analysemetode er ogsŒ en lidt speciel vinkel musikken, men den er i nogle sammenh¾nge meget relevant. Antropologi og etnografi er begreber der i vid udstr¾kning bruges som synonymer. Den antropologiske analyse pr¿ver at beskrive kulturen i en gruppe. I forbindelse med musik bliver det brugt til at beskrive musikken, som en del af en kultur. Her er der mere fokus pŒ kulturen end pŒ musikken, der ikke betragtes som et v¾rk. Metoden har v¾ret brugt til at beskrive Óprimitiv musikÓ, folkemusik og b¿rnesange, men den kan og er blevet brugt til at beskrive popmusik og kunstmusik.

 

I den forbindelse taler man om det antropologiske kulturbegreb overfor et traditionelt ¾stetisk kulturbegreb. Det ¾stetiske kulturbegreb ser pŒ det vi normalt kalder kunst, fx billeder, musik eller litteratur. Det anvendes til at skelne mellem god og dŒrlig kultur. Kultur er noget man skal l¾re, det er ikke noget alle har.

Det antropologiske kulturbegreb er bredere, og vi skelner ikke mellem god og dŒrlig kultur. Kultur er vores vaner, v¾rdier og normer. Alle er en del af den kultur, der betragtes.

 

Ofte vil en antropologisk metode kombineres med den f¾nomenologiske metode, men man ikke altid.

 

 

antropologisk analyse

Den antropologiske analysemetode interesserer sig for kulturen, og ser pΠmusikken for at se hvilken betydning
den har for denne kultur. En antropologisk tilgang har altsŒ sj¾ldent beskrivelsen af musikken, som sit centrale mŒl.

 

Typiske sp¿rgsmŒl:

á       Hvad er kulturen i denne gruppe vi betragter?

á       Hvad er musikkens funktion?

 

 

 

8. Udfordring af kunstbegrebet Ð det postmoderne

En del ny kunst viser sig at v¾re lidt vanskeligt at analysere ved de ovenfor skitserede metoder, fordi forestillingen om hvad et kunstv¾rk er, nu pŒ forskellige omrŒder bliver udfordret.

 

 

De foregŒende analysemetoder tog udgangspunkt i forestillingen om at v¾rket der er

á      selvst¾ndigt (vi kan betragte det isoleret fra andre v¾rker)

á      sammenh¾ngende (der er en overordnet helhed fx en ide/udvikling i v¾rket)

á      originalt (der er en kerne der g¿r dette v¾rk til anderledes end andre v¾rker)

 

 

I en del moderne kunst oplever vi, hvordan v¾rkets opgave ikke l¾ngere er at skabe en sammenh¾ngende fort¾lling, men snarere at udfordre og provokere den sammenh¾ng der tages for givet. Kunstens opgave bliver at provokere og udfordre vores forestillinger. Kunsten kan v¾re mere idebaseret Ð konceptuel. Dvs at den v¾gter ide frem for indhold.

Man kommer ofte ud for at kunstv¾rker bŒde kan analyseres med traditionelle metoder, men at der samtidig er postmoderne tr¾k i v¾rket, der kr¾ver lidt andre metoder.

 

Vi har kunnet finde postmoderne provokationer pŒ kunstmuseer i mange Œr, men det er noget nyt, at disse elementer i dag ogsŒ er en integreret del af den rytmiske popul¾rmusik, hvor selve provokationen nok ikke opleves l¾ngere, men hvor problemerne med at fŒ analyserne til at fungere er der stadigv¾k.

 

Det postmoderne kunstv¾rk mere bredt

 

á      PŒ Tate Modern i London ligger et kunstv¾rk i en montre. Det er et brugt spil kort. Man kan se hvem, der har lavet kunstv¾rket, og hvornŒr museet har k¿bt v¾rket. Men hvad er kunsten i det? Hvis man forestiller sig, at man smadrer montren og stikker af med v¾rket, der sikkert har kostet en mindre formue, er det sŒ stadigv¾k et kunstv¾rk? Er v¾rket originalt? Det er ikke kunstneren, der har lavet kortspillet, men det er vel heller ikke kortene der er v¾rket. Kunstv¾rket er den provokation, det er for mig at se ind i montren og ¾rgre mig over at nogen kan fŒ sŒ mange penge og sŒ megen anderkendelse  for sŒ lidt? Eller undre mig over forskellen pŒ det/dem der udstilles og dem der er henvist til at v¾re tilskuere. Men hvis det er min irritation, der er kunstv¾rket, er det sŒ et selvst¾ndigt og sammenh¾ngende v¾rk, og er det ikke mig der er kunstner?

á      For nogle Œr siden udstilledes en guldfisk i en blender. Der gik et par dage f¿r en bes¿gende trykkede pŒ knappen og startede blendere É Meget diskussion. Hvis nu kunstneren i stedet havde puttet en ¾ggeblomme og noget sukker i blenderen, havde det sŒ ogsŒ v¾ret kunst? Hvad er v¾rket helt pr¾cist? Havde det ogsŒ v¾ret kunst, hvis det ikke var blevet udstillet?

á      Solvognens Julehappening, hvor de gŒr ind i stormagasin til jul og begynder at dele gaver ud er med i den danske kultur-kanon. Her kan I l¾se hvorfor det er kunst. Hvad er v¾rket? Hvordan skal det analyseres?

 

 

 

 

Postmoderne tr¾k i nyere musik

 

á      Med disko-b¿lgen i 70Õerne og senere tecno/house fra 80Õerne, ser vi en forskydning, hvor (dele af) musikken bliver mere anonym, mekanisk og maskinel, og hvor fokus er flyttet over pŒ dansen og DJÕen. Her spilles en endel¿s r¾kke af v¾rker, klippet sammen, sŒ de ikke kan skelnes og blandet med simple programmerede loops. Det er ikke ukendt at livesituationen tilf¿rer v¾rket afg¿rende kvaliteter, men det er ukendt, at der sŒ at sige ikke er noget v¾rk uden publikum. Lydsporet i sig selv er hverken selvst¾ndigt, sammenh¾ngende eller originalt i traditionel forstand.

á      Med mashup (et nummer hvor elementer af flere numre mixes sammen evt med helt nyt materiale), shredmix (et nummer, hvor man l¾gger nyt materiale fx et nyt rytmespor, ned over et originalt nummer) og remix (et nummer, der er mixet sammen af en r¾kke spor fra det originale nummer som regel med nyt stof) bliver det for alvor sv¾rt at afg¿re hvad der er originalt. Samtidig er v¾rket helt sikkert ikke selvst¾ndigt, men vil snarere blive opfattet i samspil med den originale version.

á      The Prodigy har lavet en r¾kke numre bl.a. Out Of Space, hvor de henter et omkv¾d fra et reggae-nummer, og blander det med egne elementer og andre mindre klip. Det fremtr¾der ikke som et mashup, men snarere som et selvst¾ndigt nummer, hvor et helt formled er hentet fra et andet nummer. Hvor meget kan man hente og stadig pŒstŒ, at det er et nyt nummer?

á      Bjšrk har lavet en app til tablet, der hedder Solstice. Her har du mulighed for at l¾gge dine egne klokkespils-loops som akkompagnement til Bjšrks stemme. Hvem er kunstneren? Er v¾rket selvst¾ndigt? Afgr¾nset?

á      Med moderne samplerteknologi er der ingen gr¾nser mellem af st¿j og lyd. Med sampler kan man konstruere nye ÓinstrumenterÓ.

á      Brug af gamle instrumenter pŒ nye mŒder. Dekonstruktion af musikken É den splittes op i elementer. Postrock er et eksempel pŒ en stil, hvor det er det klassiske rock-instrumentarium, der benyttes, men det benyttes pŒ en ny mŒde. Fx bruges guitaren mere til at udforske klang end rytme. Den sammenh¾ng vi normalt leder efter harmonisk og rytmisk i groove forsvinder.

á      DIY-kulturen (Do-it-yourself) flytter gr¾nserne for hvem der er kunstner og lytter. Alle er kunstnere og det er muligvis de samme numre vi remixer. Det udfordrer ogsŒ forestillingen om det originale v¾rk.

 

 

 

Postmoderne analysemetode 

 

De postmoderne analysemetoder l¾gger afstand til de Ómoderne metoderÓ. Postmodernisterne tror ikke pŒ Óde store fort¾llingerÓ som forklaring pŒ samfundsforhold, historiske forhold eller alment menneskelige forhold. Officielt har vi slet ingen postmoderne analysemetoder i musik og man kan ogsŒ med en vis ide l¾gge den ind under den historiske analysemetode, fordi opg¿ret med kunstbegrebet selvf¿lgelig ogsŒ er et historisk f¾nomen.

 

Imidlertid er der en fordel ved at pr¾cisere, at den analyse, vi skal have pŒ benene i postmoderne sammenh¾ng er en helt anden end den vi beskrev under den historiske analysemetode.

 

Metoden til at n¾rme sig v¾rket vil ofte v¾re, at lave en sŒ neutral beskrivelse af forl¿bet, og derefter beskrive sammenh¾nge og brud, sŒ godt man kan. Mange af de normale parametre vil stadig kunne beskrives, men ofte vil det ikke kunne forklare sŒ meget.

 

postmoderne analyse

I den postmoderne analysemetode beskrives v¾rket men uden en forventning om at der etableres en entydig tolkning af v¾rket. Hovedfokus vil ofte ligge pŒ v¾rket og pŒ lytterens oplevelse af v¾rket. Samtidig vil kunstv¾rket ofte udfordre vores opfattelse af fx v¾rk, lytter eller kunstner.

 

Typiske sp¿rgsmŒl er:

á       Hvordan kan lyduniverset i v¾rket karakteriseres? Bruges instrumenter/lyde anderledes?

á       Hvilket tidsforl¿b oplever vi? Her vil man ofte foretr¾kke en tidslinje end egentlige musikalske former, hvis formen er eksperimenterende

á       Udfordrer musikken lytteren? Hvad siger det om musikken/kunst-begrebet?

á       Udfordrer musikken vores kunstbegreb?

á       Udfordrer musikken vores analysemetoder?

 

 

 

Om andre fremstillinger af metoder i musikfaget:

 

Vejledning Ð rŒd og vink (s. 6-8): http://www.uvm.dk/Uddannelser-og-dagtilbud/Gymnasiale-uddannelser/Studieretninger-og-fag/Studentereksamen-(stx)/Fag-paa-stx/~/media/UVM/Filer/Udd/Gym/PDF10/Vejledninger%20til%20laereplaner/Stx/100701_vejl_musik_A_stx.ashx 

 

AT-hŒndbogen (Systime) s 59-61 om musik. Afsnittet er glimrende. Det er dels meget kortere end denne fremstilling her og dels er det omrŒde, der beskrives ogsŒ lidt bredere. Det kan v¾re godt til at s¾tte begreber pŒ plads.

 

 


9. Musik og videnskabsteori

Musikfaget anvender en positivistisk metode til at afd¾kke hvordan:

á      hvilke skalaer, hvilke formtyper, hvilken instrumentation osv, hvilket kan vise nogle karakteristiske stiltr¾k og sŒledes placere v¾rket i en stilhistorisk udvikling, altsŒ en musikintern udvikling: hvilken type musik kom f¿r, hvilken efter, hvorledes forholder dette v¾rk sig til samtidige og forudgŒende v¾rker osv.

á      hvordan var/er de ¿konomiske og sociale forhold omkring musikken

 

Musikfaget anvender ogsŒ en hermenutisk, fortolkende metode til at afd¾kke hvorfor:

á      hvilket udtryk har musikken (hvilket mŒ basere sig pŒ en personlig fortolkning og opfattelse) Ð dette er ogsŒ en del af en stilhistorisk placering

á      hvorfor har musikken dette udtryk pŒ dette tidspunkt (overvejelser over samfundsm¾ssige og/eller personlige indvirkninger)

á      hvilken effekt har musikken i den sociale funktion den udfylder (overvejelser over musikkens samfundsm¾ssige rolle)

 

 

10. Musik og de andre hovedomrŒder

Musik er et humanistisk fag, dvs. det besk¾ftiger sig med et menneskeskabt produkt, nemlig struktureret lyd; altsŒ et humanistisk betydningsb¾rende udtryk. Dermed er musik ogsŒ prim¾rt indenfor det humanistiske omrŒde. Men musik er samtidig et fag der sp¾nder meget bredt, hvis vi tager det ud til gr¾nserne, og derfor kan vi sagtens arbejde med metoder fra andre hovedomrŒder, og dette arbejde kan stŒ centralt eller mere perif¾rt i vores unders¿gelse. Nedenfor vil vi se pŒ nogle eksempler pŒ problemstillinger indenfor musik anskuet fra forskellige hovedomrŒder.

 

Naturvidenskabelig tilgang til musik

Man kan pŒ et fysisk-matematisk grundlag studere de naturf¾nomener, der ligger bag lyden og den teknik der ligger bag instrumenterne:

á      Lyd er svingninger. Toner beskrevet som frekvenser og overtoner.

á      Intervaller forklares ved talforhold og er sŒdan set bare et mere sammensat svingende system end en enkelt tone. Konsonans og dissonans kan forklares ud fra samme tilgang.

á      Akustiske forhold omkring instrumenter

á      Konstruktionen af synthesizeren og sampleren.

á      Digital og analog lyd

 

Man kan pŒ et biologisk grundlag se pŒ hvordan vi h¿rer og bearbejder sanseindtryk, og hvilken kropslig funktion de har

á      ¯rets opbygning

á      Hjernens mŒde at sortere sanseindtryk. Oplevelsen af dissonans.

á      Musik og sundhed er kontroversielt. Er det biologi eller psykologi? Diskussionen skal ogsŒ f¿res pŒ et biologisk/naturvidenskabeligt grundlag.

 

Samfundsfaglig tilgang til musik

Samfundsfag handler om, hvordan mennesker lever sammen i samfund. I samfundsfag fors¿ger man at forstŒ forholdet mellem mennesker og de menneskeskabte strukturer og processer, de er en del af. Specielt sociologien kommer i spil i forhold til musik. Sociologi handler f.eks. om normer og roller, identitet, social arv, social ulighed og om, hvordan samfundet kan inddeles i forskellige klasser og lag.

 

Man kan se pŒ hvordan samfundsfag kan forklare nogle af de f¾nomener der foregŒr omkring musikken

á      Musik og identitet. Hvordan bruges musik som en del af et identitetsarbejde?

á      Subkultur og neostammer. Er techno-festen en subkultur, der definerer nogle mennesker som anderledes eller er det et kortvarigt Óstammef¾llesskabÓ, hvor alle m¿des pŒ et lige grundlag?

á      Musik og netv¾rkssamfundet. Hvordan pŒvirker de sociale organistionsformer pŒ nettet kulturen?

Bem¾rk at det ikke er nok at sige at Ó.. det med nettet har ¾ndret meget ÉÓ. Du skal have en konkret teori, der udtaler sig om hvad der er ¾ndret og hvor man kan se det, og det skal v¾re noget du kan s¾tte dig ned og kontrollere ved at indsamle data!

Man kan ogsŒ se den modsatte tilgang, hvor v¾rket sŒ at sige arbejder med en samfundsfaglig problemstilling.

á      Musik og modernitet. Modernitet er en lang r¾kke tanker og teorier om mennesket i  storbyen. Kravet her er altsŒ at finde noget musik, der forholder sig til dette. Charles Ives har lavet et lille v¾rk, der hedder Central Park In The Dark og det er skrevet som et lydbillede over hvad man kunne h¿re i Central Park om natten omkring 1875 inden radioen monopoliserede jord og himmel, som der stŒr i partituret.

 

Som det fremgŒr af eksemplet er der muligheder, men de virker ogsŒ meget specielle, og sj¾ldent sŒ nemme at bruge.

 

Samfundsfaglig metode findes i fag som samfundsfag og psykologi, men den kan bruges i mange fag, sŒ i princippet kan man sagtens arbejde med engelsk indenfor en samfundsfaglig tilgang. Om det sŒ er en god ide er en anden diskussion, og om det formelt er tilladt i forbindelse med fx AT-eksamen er desv¾rre en helt tredje.

 

 

> Oversigt over hŒndbogen Primus fremstilling



[2] Den f¾nomenologiske metode optr¾der ikke i vejledningen for musik, men det er en alment anderkendt metode, til at beskrive ukendte kulturf¾nomener eller til at finde oversete sider af kendte kulturf¾nomener.

[3] Den antropologiske metode optr¾der heller ikke direkte i vejledningen for musik, men det er lige som f¾nomenologien en alment anderkendt metode, til at beskrive ukendte kulturf¾nomener eller til at finde oversete sider af kendte kulturf¾nomener. Samtidig kan man mŒske ogsŒ sige, at det kommer ind under en samfundsfaglig analyse-metode