1. Flydestemme
og akkorder
|
1.
3-stemmig
flydestemme
|
I rockvokal vil vi lave
et 3-stemmigt flydestemmekor
Det vil vi gøre fordi det er det letteste at lave. Flydestemmen kan ligge i udelukkende herrestemmer eller kvindestemmer - også kaldet for lige stemmer - men ofte laver man et blandet kor bestående af Sopran, Alt og Tenor.
I den trestemmige sats i G-nøglen vil tenoren således synge den nederste stemme.
Solisten kan enten være en kvinde- eller herrestemme - skriv bare Lead Vocal udfor melodistaven.
|
2.
Typer af flydestemmer
|
Vi har følgende
grundtyper af flydestemmer:
1.
Doven flydestemme. Flydestemme med lange toner - ofte på ooh eller ah. Flydestemmens melodiske puls ligger tæt på den harmoniske
puls. Dvs at stemmen skifter toner når der skiftes akkord.
2.
Rytmiseret
flydestemme på lydord f.eks. duh-dap-da eller lignende. Flydestemmen bevæger sig i 4-dele og 8-dele - tæt på den melodiske puls i temaet.
Ofte med omlægning af akkorden undervejs, så flydestemmen får mere melodisk
karakter.
3.
Flydestemme
på melodiens tekst eller uddrag af
melodiens tekst enten i helt samme rytme eller lidt forskudt.
En velfungerende flydestemme er altid sammensat af
disse elementer kombineret med:
4.
Korsvar, hvor koret har et
selvstændigt rytmisk/melodisk motiv, der ofte udfylder et hul i melodien.
Disse korsvar kan formes over lyd-ord eller de kan gentage, svare, kommentere
eller foregribe teksten.
Disse teknikker kan så
yderligere blandes med den blokstemmeteknik der omtales i et senere
afsnit.
|
3.
Valg af toner
|
Ved en treklang skal alle tre
toner optræde i flydestemmen.
Ved en 6- eller 7-akkord fravælges oftest grundtonen, men man
kan også fravælge kvinten - terts og sekst/septim kan derimod ikke udelades.
Ved en 9-akkord fravælges oftest
grundtone og kvint, eller grundtone og terts. Denne akkordtype forekommer dog ikke så ofte i rocksammenhæng.
Ved en dur-11-akkord fravælges altid
tertsen og som regel grundtonen og kvinten. 11-akkorden er det samme som en 9sus4-akkord, altså en 7sus4 med tilføjet 9er. Den dannes helt simpelt ved at benytte treklangen på akkordens lille septim - dvs en C11 er lig med en Bb-treklang med C i bassen, en D11 er lig med C/D osv.
Når vi fravælger grundtonen i koret er det fordi den
for det meste spilles af den instrumentale bas.
|
|
|
4. Omfang
|
Flydestemmerne skal ligge
i mellemlejet, med herrestemmerne liggende lidt højere end kvindestemmerne.
Når vi arrangerer for lige stemmer (dvs kun kvindestemmer eller kun
herrestemmer) bliver det lettere at notere og lettere at undgå stemmekryds
(der er forbudt). Følgende område kan som
udgangspunkt benyttes:
Det
betyder at vi godt kan komme en
smule udenfor, men at det er i dette område vi tilstræber at ligge.
|
|
|
5.
Tæt
beliggenhed
|
Stemmerne i flydestemmer ligger som udgangspunkt altid tæt, både når vi arbejder med lige stemmer eller med blandet kor.
|
|
|
6.
Stemmekryds
|
Stemmekryds er ikke tilladt i korsatsen.
|
|
|
7.
Doven stemmeføring i
akkordskiftene
|
Flydestemmen bevæger sig
så lidt som muligt i skiftet mellem to akkorder.
Vi siger at flydestemmen skal have en doven
stemmeføring i akkordskiftene:
- fællestoner
bliver så vidt muligt liggende.
- spring
over en terts i akkordskift undgås normalt i flydestemmer
-
forstørrede/formindskede sekunder og tertser undgås i akkordskift.
Forstørret
prim er naturligvis OK – dvs f.eks. skift fra g til gis eller lignende kromatiske bevægelser.
Bemærk
at dette kun gælder i skift mellem akkorder. Indenfor samme akkord kan vi
sagtens lave en akkordomlægning, der ofte vil give et kvartspring i en af stemmerne.
|
8.
Lidt om dominanter
|
I det foregående har det
eneste krav til stemmeføring været at den skulle være doven. Flydestemmen
skal bevæge sig så lidt som muligt når vi går fra en akkord til en anden. I
det følgende skal vi se på en meget vigtig regel hvad vi hører som ”naturlig”
stemmeføring i en bestemt sammenhæng. Dette hænger sammen med dominant-forbindelser.
Ovenfor ser vi en G7 (5.
trin) der leder hen til en C (1. trin). Hvis vi er i C-dur siger vi at første
akkord fungerer som dominant (med tilføjet septim) til den anden akkord,
der er tonika.
Dominanten har en kraft der
trækker den over mod tonika. Og det gælder både når vi snakker
klassisk musik, viser, rock og jazz.
På noden er også
markeret hvad det er der giver denne kraft. Det er nemlig opløsningen af de
to ledetoner. Normalt siger man at 7. trin i en durskala er ledetone til 8. trin - grundtonen. Der er en halvtoneafstand og ledetonen trækker op mod grundtonen - ledetonen hedder i eksemplet 3, da den er G7-akkordens terts. Tertsen i dominantakkorden leder til grundtonen i næste akkord, og derved betegnelsen 3-til-1.
I dominantakkorden vil 7'eren - tonen f -
have samme dragen mod den efterfølgende terts i C-dur, nemlig tonen e, på grund af halvtoneafstanden mellem de to toner. Dette betegnes 7-til-3.
Når vi laver
flydestemmer i 3-stemmig sats tilstræber vi at opløse 7-til-3 og 3-til-1.
Denne regel gælder for
alle durseptim- og molseptim-akkorder, der videreføres til en dur- eller molakkord en kvint under – et
skridt til venstre i kvintcirklen.
3-til-1
Denne regel gælder
for alle durakkorder der efterfølges
af en treklang beliggende en kvint under – et
skridt til venstre i kvintcirklen.
Hvis den efterfølgende akkord er en
firklang vil 3'eren derimod gå til 7'eren, eller til 6'eren:
 |
|
|
|
|
9.
7-til-3
3-til-1
|
For
akkorder i faldende kvintafstand (venstre om i kvintcirkelen) gælder:
-
vi laver 7-til-3 hvis den første er en septimakkord.
-
vi laver 3-til-1 hvis den sidste akkord er en treklang. Kravet er stærkest
hvis den første akkord er i dur – er den første en mol akkord kan vi
lave 3-til-1, men det er ikke et krav.
Vi
opfylder både 3-til-1 og 7-til-3 ved at udelade kvinten i den første akkord.
|
10.
Eksempel
|
I nedenstående eksempel
har vi en akkordrække med 3- og 4-klange. Alle de steder vi har en faldende
kvintforbindelse er der skrevet ind om 7-til-3 skal opfyldes og om 3-til-1
SKAL eller KAN opfyldes.
|
 |
|
|
1)
Vi udelader kvinten i E7 for at opfylde både 7-til-3 og 3-til-1
2)
Vi udelader kvinten i C7 for at opfylde både 7-til-3 og 3-til-1
3)
Vi omlægger Am7 for ikke at ende for højt.
4)
Vi udelader kvinten i Am7 for at opfylde både 7-til-3 og 3-til-1,
selvom 3-til-1 ikke er et krav fordi den første akkord er mol.
5)
Her er en kvintforbindelse, men vi laver ikke 3-til-1 fordi den
sidste er en 4-klang og vi laver ikke 7-til-3 fordi den første er en treklang.
6)
7-til-3 men ikke 3-til-en fordi den sidste er en firklang. Derved
slutter vi uden en kvint i C6. Vi kunne have udeladt kvinten i G7 og så fået
kvinten i C6 med i stedet for grundtonen.
|
|
|
|
Bemærk i eksemplet ovenfor at Am7 i takt 4 først var uden
grundtone, fodi det var naturligt i fortsættelsen fra F, men at vi omlægger
den inden den føres videre til Dm, så kvinten udelades og så vi dermed kan
opfylde både 7-til-3 og 3-til-1.
Akkordomlægninger indenfor samme akkord er meget vigtige
til at sikre god stemmeføring i en flydestemme:
|
11.
Omlægning af akkord
|
Vi
kan lægge flydestemmen en omvending op/ned når vi ikke er midt i et akkordskift.
Bemærk at vi i akkordskiftet
Dm7 vælger at bevarer fællestonerne, og dermed udelade grundtonen, men at vi omlægger akkorden inden vi opløser G7.
|
|
I det følgende har vi en
række mere specielle regler der gælder for udformningen af flydestemmen:
Ideen i at gøre det kan
enten være at stemmelejet ellers bliver for dybt,men som vi skal se senere,
så kan det også være for at løse et stemmeførings-problem eller som et melodisk eller rytmisk virkemiddel.
|
12.
Sekundsammenstød i
yderstemmerne
|
Undgå
at springe fra et sekundsammenstød mellem to stemmer til et andet.
En
undtagelse er dog hvis septim-akkorder føres f.eks. kromatisk ned. Her vil
sekundsammenstøddet altid optræde i samme stemme.
|
|
To eksempler på den
almindelige regel:
I første tilfælde ser vi
at vi springer fra et sekundsammenstød til en andet i de to nederste stemmer.
Problemet er løst i takt
2 ved at undlade grundtonen i G7.
Problemet er løst i takt
3 ved at udelade tertsen i akkorden. Det vil nor-malt være ulovligt, og kan
generelt ikke anbefales, men her ville det ikke være noget problem. Kravet om
at tertsen skal med hænger sammen med at akkorden ellers mister sit særpræg
og bliver lidt ”bleg”. Denne her ak-kord er temlig spændt, og vil i
sammenhængen slet ikke virke bleg. Hvis du har svært ved at vurdere hvornår
kravet om tertsen evt kan tilsidesæt-tes, så vælg den løsning hvor tertsen
med.
|
|
Bemærk at kravet kun
gælder for spring. Hvis tonerne bliver liggende fordi vi gentager en
akkord eller fordi det samme sekundsammenstød optræder i næste akkord er det
tilladt:
Her
ser vi at samme sekundsammenstød bliver liggende fra en akkord til en
anden. Ingen problemer ... heller ikke med at synge det.
|
|
|
13.
Akkorder i lille sekundafstand - kromatisk førte
akkorder
|
For kromatisk førte septimakkorder gælder kravet om at vi
ikke må bevæge os fra et sekundsammenstød til et andet i yderstemmerne
ikke:
Her ser vi hvordan sekundsammenstøddet mellem de to nederste
stem-mer videreføres kromatisk nedad i de næste akkorder. Grunden til man gør
det her er netop for at fremhæve hvordan akkorden ”glider” nedad. Hvis man
prøver at synge det er det heller ikke svært at synge.
Faktisk vil det ofte være sådan at kromatisk førte
septimakkorder – for at undgå forstørrede/formindskede intervaller -
kræver en kromatisk førte stemmer i samme retning:
Ved akkorder i lille sekund-afstand vil det
normalt give langt den bedste stemmeføring hvis stemmerne følger denne
bevægelse.
|
14.
Lille sekund
|
I det trestemmige kor i
rock-vokal optræder små sekunder sjældent. De kan optræde ved maj-7-akkorder,
men her vil grundtonen ofte udgå, hvis maj-7’eren er i koret. Generelt er det
også sikrest at undgå dem.
|
|
Undgå
normalt små sekunder i flydestemmen.
Når
vi senere ser på melodien gælder også at vi skal undgå en lille sekund mellem
solist og de enkelte korstemmer.
Generelt lyder en lille
sekund mellem S og A ikke godt. Den lille sekund optræder i første eksempel
mellem S og A. Det er forbudt.
I eksempel to er
akkorden lagt op så sammenstøddet ligger mellem A og T. Det lyder væsentlig
bedre, og derfor er det tilladt.
I eksempel tre er
akkorden anbragt så g og fis ikke ligger op ad hinanden.
Her f.eks. i en
maj7-akkord, hvor grundtonen ligger i toppen. Dette undgår vi ved at omlægge
akkorden eller ved at reharmonisere.
|
15.
Små sekunder mellem kor og solist
|
Små sekunder kan optræde
mellem solisten og koret. Her gælder at hvis det ikke er et kortvarigt
sammenstød, så skal det undgås. Det kan undgås ved at koret bytter deres akkordtone
ud med solistens meloditone (selvom den ikke er i akkorden), eller at koret
vælger en anden tone, hvis der er mulighed for det.
|
|
|
I den indrammede takt
ses hvordan melodien ligger på tonen as mens koret har både g og Bb.
En løsning kan være
enten at udelade tonen g der giver
problemer:
|
|
En anden løsning er at
erstatte tonen g med as i starten af takten:
Det sidste betyder at
melodien bliver indarbejdet i flydestemmen, og det er en elegant løsning.
|
|
|
16.
Formindskede og forstørrede spring – en uddybning
Opløsning af #5 og af
b9’ere
|
Vi har allerede været
inde på problemerne med altererede spring – dvs forstørrede eller
formindskede spring. Her lidt yderligere:
|
Det
er ikke tilladt i en flydestemme at springe forstørrede sekundspring eller
formindskede eller forstørrede tertsspring. Men gerne en forstørret prim.
En konsekvens af dette
bliver at f.eks. b9'eren i en A7(b9) skal videreføres nedad, at #5'eren i en
D7(#5) skal videreføres opad, at #9'eren i den E7(#9) skal videreføres opad
o.s.v.
Reglen
om forbud mod forstørrede sekunder og formindskede tertser gælder ikke spring
til og fra dim-akkorder. Ved dimakkorder kan tonerne noteres på forskellig
måde. Her må man selv vurdere om den stemme man laver er sangbar, men generelt
er kravene til stemmeføring omkring dimakkorder ikke så stramme.
|
|
|
2. Flydestemme og melodi
|
|
|
|
I det foregående kapitel
har vi arbejdet udelukkende ud fra akkordfølgen. Vi har ikke på nogen måde
formet stemmen. Vi har lagt klangene ud i firestemmer uden at arbejde med pauser,
frasering og rytmisering.
Det skal vi til i dette
afsnit og derfor bliver det nødvendigt at se på melodien også.
|
|
|
17.
Akkordskiftet
|
Når vi ser på
akkordskiftet skal man gøre sig klart at akkordskiftet ikke nødvendigvis skal
ligge lige der hvor det er noteret.
Ofte vil akkorden skifte
to gange pr takt, og så er det underforstået at akkordskiftet er noteret på 1-slaget og 3-slaget. Vi ser af og til at der ligger et akkordskift på
4-slaget, men så vil akkorden stå lige over denne node og det vil være bemærkelsesværdigt sent i takten.
Men fordi akkordskiftet
er noteret til at ligge på 3-slaget, så kan det godt være at
akkordskiftet skal eller kan ligge på 2-og slaget.
|
|
|
|
|
18.
Hvornår skal
akkordskiftet
liftes?
|
Hvis
melodien foregriber akkordskiftet, så skal akkordskiftet liftes.
Flydestemmen behøver ikke at markere slaget, men den må ikke markere det
betonede slag.
Hvis
vi i flydestemme og kor har betonet henholdvis et lift og et betonet slag
omkring et akkordskifte siger vi at der er en rytmisk konflikt.
|
|
Nedenfor ses de første 5
akter af Lying in the Arms of Mary.
Der er en akkord pr takt
· Det eneste sted
akkordskiftet SKAL liftes er fra takt 4-5
· Akkordskiftet KAN
liftes fra takt 2-3 fordi der ikke er nogen melodi.
· Akkordskiftet skal
være lige på i takt 2 og 4
|
 |
|
|
19.
Forsinket introduktion
af akkorden
|
Vi kan vælge at lægge en
pause, der hvor akkorden skifter og så først introducere akkorden i koret
lidt senere. Dette vil vi kalde en forsinket introduktion af akkorden.
Det kan bruges ved alle
akkordskift, man skal blot være opmærksom på at undgå rytmiske konflikter.
Nedenfor ses hvordan
akkorden i takt 2 og 4 forsinkes til 2-slaget.
|
 |
|
|
20.
Ændring af akkorder uden at ændre grundtonen
|
Hvis
det ikke giver sammenstød med melodien kan man lave en række ændringer og
udvidelser af akkorderne. De mest almindelige ændringer hvor vi beholder
grundtonen er
- at en 7'er udvides til en 9'er eller en b9'er
- en maj-7 akkord udskiftes med en 6'er eller omvendt
Man
kan altid skifte mellem maj7 og en 6'er akkord. Om udvidelser til 9'ere kan
man sige at det ikke altid gør satsen bedre. Det kræver overblik og et
godt øre at vide præcis hvor en 9'er eller en b9'er fungerer godt.
Husk
altid at notere de ændrede akkorder i dit arrangement.
|
|
|
21.
Tekst i flydestemme
|
Når man blander
tekststumper ind i koret skal man være opmærksom på ikke at få for mange
forskellige ord samtidig:
Når
koret synger på tekststumper skal der være en stor overensstemmelse mellem
ordene i koret og hos solisten. Hvis
koret synger med længere nodeværdier betyder det ikke så meget.
Der
er ingen problemer i at ordene bliver forskudt, men problemet er hvis der siges
forskellige ord samtidig. I et vist omfang er det ikke noget problem, men det
kan hurtigt blive det.
Det
er vigtigt at korets tekst har et minimum af mening. Det er at foretrække at
korets tekst har mening i sig selv, men vi kan sagtens have at koret
forstærker et enkelt ord hos solisten. Koret skal ikke synge løse stavelser.
Endelig
er det vigtigt at tekstbetoningen er rigtig i flydestemmen
|
3.
Korsvar
|
|
22.
Korsvar
|
Korsvarene - som vi også
kalder fill's - udfylder hullerne i melodien, men samtidig er disse fill's med
til at understrege formen, da hullerne ofte ligger i slutningen af 4- og
8-taktsperioderne.
Der skal indgå korsvar i
et arrangement.
|
|
|
|
Korsvar
formes først og fremmest rytmisk, så de er spændende. Tekstligt laver vi dem
enten på lydord eller på tekststumper der foregribe, repeterer eller
kommenterer solistens tekst. Melodisk er det en god ide at forme korsvarene
primært vha akkordomlægninger.
Hvis
man har overskud til det kan man sagtens forme korsvarene melodisk og så
behandle dem som blokstemmer, men det vil vi ikke komme nærmere ind på her.
Rytmisk
er det de ubetonede 1/8-dele der er de spændende. Brug dem. Den sidst 1/8-del
i takten på 4-og slaget kan være farlig at bruge hvis det ikke lige er
et lift=et akkordskift man vil
lave. Det er ofte en god ide at slutte korsvar på et ubetonet slag.
|
4.
Blokstemmer
|
23.
Blokstemme
|
I en bloksats har en af
korets stemmer melodien mens de andre følger så parallelt som muligt. Bloksatsen
er nemmest at lave hvis melodien har få store spring og hvis melodien
har mange akkordtoner.
Melodien behøver ikke at
ligge i overstemmen, men skal som udgangspunkt blive i den stemme den
starter.
Der er ingen faste regler
for hvordan en bloksats skal være, men en række ideer til hvordan den kan være. I sidste ende må man lytte til satsen og vurdere hvordan man ønsker
den skal lyde.
Men samtidig kan man godt
opstille nogle retningslinier der som regel sikrer at det endelige resultat
bliver velfungerende.
|
|
|
24.
Stemmernes omfang
|
Koret
skal som udgangspunkt ligge indenfor det tilladte område for flydestemmer
Både
herre og damer kan godt gå en tone højere, men ikke for længe!
|
|
|
25.
Spring
|
Melodien
ligger i en af stemmerne. De øvrige stemmer skal ikke springe mere end en
kvart eller evt en kvint.
Vi
ønsker sangbare understemmer men eftersom melodien styrer stemmeføringen så
stiller vi ikke nær de samme krav som ved flydestemmer. Her er ikke krav om
korrekt opløsning af 7'er, og forbudet mod f.eks. forstørrede tertser kan vi
ikke overholde.
|
26.
Harmonisering af akkordtoner
|
Når melodien har akkordtoner har de andre
stemmer også akkordtoner. Ved akkorder med mere end tre toner udvælges
tonerne som i blokstemmer (dog er der større frihed til f.eks. at fravælge
f.eks. 7'er hvis det giver bedre stemmeføring) .
|
|
|
|
27. Harmonisering af
gennemgangstoner og vippetoner
|
Når
melodien har akkordfremmede toner som gennemgangtoner mellem to akkordtoner
eller som vippetoner mellem to akkordtoner har vi en række muligheder at vælge
mellem:
a)
vi kan lade alle tre stemmer i koret følge melodiens bevægelse
b)
vi kan lade en af de tre stemmer blive liggende på en tone i treklangen og
lade en anden følge med melodien.
c)
vi kan lade to stemmer, der ikke har melodien tage akkordtoner. Som
hovedregel vil den akkordtone lige under den akkordfremmede tone udgå, men
vi kan også bare udvælge akkordtoner, så vi undgår sammenstød mellem tonerne.
Undgå især små sekunder (eller lille sekund+oktav) mellem stemmerne.
|
Lad os se på eksempler på
VIPPEFIGURER:
|
|
 |
|
I dette eksempel har vi
for overskuelighedens skyld lagt melodien øverst.
I eksempel 1 bliver en stemme liggende mens en anden følger med. Her får vi en “pæn” klang
på vippe tonen uden sammenstød af toner, og det vil lyde godt. Hvis tonerne
ligger tæt på hinanden er det nødvendigt at lytte grundigt for at vurdere om
det fungerer.
I eksempel 2 følger alle stemmer parallelt.
I eksempel 3 beholder vi akkordtoner i understemmerne. Da melodien vipper op på tonen a så
er det oplagt at udelade tonen g.
Lad
os derefter se eksempler på GENNEMGANGSFIGURER:
|
|
 |
|
|
I eksempel 1 og eksempel 2 ser vi hvordan vi kan få forskellige løsninger selvom alle
stemmerne følger parallelt.
I eksempel 3 holder den ene stemme en meloditone (tonen d), mens den sidste
stemme følger med melodien.
I eksempel 4 kan
vi vælge at udelade enten tonen g eller tonen h. Vi har valgt
at udelade tonen g
|
28.
Harmonisering af akkordfremmede
toner
|
Når melodien har
akkordfremmede toner som ikke optræder som gennemgangstoner mellem to
akkordtoner er der flere muligheder:
a)
Vi udelader den akkordtone der ligger umiddelbart
under den akkordfremmede tone. Hvilke tre toner der skal indgå i en firklang
udvælges næsten som vi plejer ved flydestemmer - vi udelader grundtone eller
evt kvint, men kan også hvis det giver bedre stemmeføring eller færre
sammenstød udelade 7'eren.
|
|
 |
|
Melodien ligger her i mellemstemmen.
Første tone er akkordfremmed. Det er tonen
umiddelbart under der udgår. Det er tonen e
Dermed
bliver de to sidste toner i koret c og g.
|
|
b)
Vi ændrer den tone, der støder mest sammen med
melodien, så den følger melodien, og først falder ”på plads” når melodien har
en akkordtone:
|
|
Her tænker vi nærmest
baglæns. På sidste stavelse ligger en regelret C-dur akkord. Tonen før ligger
en sekund højere, og derfor lader vi akkordtonen g, der støder sammen med melodien
følges med melodien ”ned på plads”. Det minder om den vippefigur vi har set
på tidligere. Forskellen er bare, at vi her ikke starter med en akkordtone,
inden vi vipper op til den akkordfremmede tone.
|
|
c)
Vi lader alle tre stemmer følge parallelt med melodien,
så de først falder på plads når melodien har en akkordtone:
|
|
Her
følger ALLE stemmerne med melodien, og lander først på sidste stavelse. Denne
løsning kan lyde godt, men vil ikke være standardløsningen.
|
|
|
|
d)
Hvis alt andet svigter, så udvælges de to toner
af akkordtonerne, der giver det
mindste sammenstød med melodien.
|
|
|
29.
Melodien kan flytte mellem stemmerne
|
Melodien ligger som
udgangspunkt i samme stemme, men store spring kan gøre at det er nødvendigt
at flytte fra en stemme til en anden. Som udgangspunkt skal det dog helst
ikke ske midt i en linie:
|
 |
|
I dette eksempel springer
melodien meget fra første linie til anden linie. Vi vælger derfor at flytte
melodien, så den ligger i midterstemmen i første linie og øverst i 2. linie.
Ofte vælger vi at lade
optakten være unison eller udelade den i koret. Her er den unison, og det
markeres ved at skrive unis. over
takten.
Bemærk at akkordskiftet til Gm
er liftet i koret.
I nederste linie har jeg
tilføjet et lille fill, der markerer det liftede akkordskift til D7. Her har
jeg valgt at udelade 7-eren, fordi det ville give lidt sværere spring. Her er
gang i MANGE ting her på en gang, og så tager vi reglerne om hvilke toner vi
helst skal have med lidt mere afslappet.
Øverste stemme kunne sagtens have
taget septimen i stedet for kvinten, men det er ikke helt så let at synge.
|
30. Hvor skal vi lave blokstemme og hvor skal vi
ikke?
|
Det
er godt at lave blokstemmen når der ikke er store spring, og når melodien
ikke bevæger sig langt omkring.
Man kan sagtens hoppe ud af en blokstemme midt i
en linie og evt gå over i flydestemme på tekst som en nødløsning, så melodien
fortsætter i solisten, men koret ikke følge, men det skal gøres med en vis
ide, og man kan ikke springe ud af blokstemmen og tilbage igen tilfældigt.
|
5. Rockrytmik
og funkrytmik
|
31.
Rockrytmik og
funkrytmik
|
Der har været tradition for at rockvokalen har
været en traditionel rockrytmik, som vi fandt den i 60’erne, og som vi finder
den dag i dag hos rigtig mange rockgrupper. Samtidig er der en anden rytmisk
stil, som er på vej ind. Det er en mere 16.delsbaseret rytmik, som vi
kender den fra 60’er soul, fra funk og fra hip-hop, tekno, R&B fra de
sidste 10 år og meget andet.
Hvis man laver et kor-arrangement der er ”funk’et”
lidt op, er det vigtigt at det hænger sammen, og at det ikke kun er i en takt
det hele sker. Det stiller store krav til ens rytmiske overblik og sikkerhed
for at bruge mere 16.delsbaseret rytmik, så dette er ikke en generel opfordring, men en antydning af et felt, der kan
udforskes, hvis du har stor rutine i det rytmiske:
|
|
Eksempler på 8.dels-lifts:
Nedenfor er alle
8.delslifts markerede. Bemærk at 16.delene ikke giver nogen lifts
overhovedet
Eksempler på 16.dels-lifts:
Nedenfor
er alle 16.delslifts markerede. Bemærk at der ikke er nogle 8.dels-lifts.
|
|
Rockrytmik
er karakteristisk ved brug af 8.dels-lifts, mens funkrytmik benytter sig
af 16.dels-lifts.
|
|
|
|
Hvis melodien foregriber et
akkordskifte med en liftet 16.del, så skal koret også gøre det
|
|
 |
|
|
|
