site search by freefind

advanced

• Musikteori
  • Basal
    • Rytmer
    • Noder
    • Intervaller
    • Skalaer
    • Akkorder
  • Groove
    • Jazz
    • Pop/rock
  • Harmonisering
  • Hjælp & tests
  • Hørelære
  • Musikteori 1
  • Vokalsats
    • Jazz
    • Pop/rock
• Musikanalyse
  • Generel analyse
  • Klassisk
    • Barok
    • Klassik
    • Romantik
    • Modernisme
  • Hip-hop
  • Jazz
  • Latin
  • Punk
  • Rock
  • Soul
• Skriftlig musik
  • Musikteori 1
  • Vokalarrangement
  • Pop-Rock
    • Rockgroove
    • Rockvokal
  • Jazz
    • Jazzgroove
    • Jazzvokal
• Noder
  • Big Band
    • All scores
    • Vocal
    • Rock and pop
    • Jazz
    • Funk
    • World
    • Christmas
    • Themes
  • Grooveark
    • Alfabetisk
    • Kunstner
  • Kor Hans R.L.
  • Kor - diverse
• Big Band scores
• Software
• Diverse
  • Flerfagligt
  • Vokaleksempler

Jazzharmonik Denne side behandler to måder at arbejde med harmonikken i en jazzsammenhæng. Først gennemgåes de almindeligste muligheder for at udvide de eksisterende akkorder. Dernæst gennemgåes forskellige forslag til reharmonisering af de givne akkorder. 1. Udvidet harmonik Man kan udvide alle de benyttede firklange i jazzmusik ved at tilføje toner der befinder sig højere oppe i klangene. Ved en firestemmig udsættelse erstatter disse toner så akkordens lavereliggende toner - oftest grundtonen eller kvinten. 9 Den almindeligste udvidelse er 9eren, der erstatter grundtonen i akkorden. 9eren kan tilføjes alle typer akkorder: C^maj7 bliver til C^maj9, C^6 bliver til C^6/9, Dm^7 bliver til Dm^9 og G^7 bliver til G^9. Foruden at give en ‘federe’ klang kan den tilføjede 9er være med til at give en bedre stemmeføring. Dominantakkorden – V-trinsakkorden – kan have en række udvidelser foruden 9eren: b9, 13, #5 og b5: b9 Den sænkede 9er anvendes udelukkende på V-trinsakkorder – altså som en udvidelse på dominantseptimakkorden. Herved får II - V - I forbindelse en kromatisk bevægelse fra II-trins kvint til V-trins b9 til I-trins kvint, som man kan se i eksemplet, hvor den kromatiske linie ligger i akkorderne toptoner. Der er givet to forskellige voicinger, både med og uden 9ere på de omliggende akkorder. 13 Tretten’eren - eller 6eren- er en ret almindelig udvidelse på V-trins septimakkorden. Ofte i forbindelse med 9ere på de omkringliggende akkorder: Dm^9 - G^13 - C^maj9. Læg mærke til at fra II-trin til V-trin bevæger du kun én tone - nemlig II-trins 7eren der bliver til V-trins terts - resten bliver simpelthen liggende. Der er her givet to forskellige voicinger i henholdsvis C-dur og F-dur, da tonearten har betydning for den mest hensigtsmæssige voicing. Akkordens 13er lyder ofte godt med 13eren i toppen af akkorden, som i eks. 2. 13er-akkorden fungerer også fint i spredt beliggenhed. Her er to udgaver af spredt voicing af eks. 1: #5/b13 Den sænkede 13er – oftest set som den hævede kvint (#5) – bruges også udelukkende på V-trinsakkorden. Den anvendes oftest i forbindelse med almindelige 9ere på de omkringliggende akkorder, for så kommer der en dejlig kromatisk stemmeføring som det ses i eksemplet nedenfor i tenorens linje: e-eb-d. Også almindeligt er at kombinere den med b9 på V-trins akkorden for så opnår man endnu mere kromatik i forbindelsen - endnu flere ledetoner til at få akkorderne til at hænge bedre sammen: Dm^9 - G^7b9/b13 - C^maj9. b5 Den sænkede kvint anvendes både som en udvidelse på V-akkorden og er samtidig almindelig på II-trins akkorden i mol. På en dominantakkord ses den i første eksempel som den ofte benyttede tritonuserstattede dominant - her mellem I- og IV-akkorden; dvs det er det dominantiserede I-trin der leder til IV-trin. I det andet eksempel ses b5 anvendt i en almindelig II-V-I-kadence, og b5-eren kan her lige så vel anskues som en #11: På II-trinsakkorden forbindes b5-udvidelsen oftest med en b9 på den efterfølgende V-trins akkord - det er nemlig den samme tone, der så bliver liggende. Denne ‘mol’-kadence kan dog godt både føres videre til dur som til mol:  Dm^7b5 - G^7b9 - C^maj7 eller Dm^7b5 - G^7b9 – Cm^7: m11/11 11 er almindelig som udvidelse på mol7-akkorder: Fm^11, Dm^11 osv. Den indbefatter ikke nødvendigvis 9eren, men opfattes ofte blot som denne 5-klang: 1-b3-5-7-11. Hvis 11-akkorden voices uden terts, men med 9er, får man en 7sus9-akkord:  1-5-7-9-11. Denne akkord becifres blot som en 11-akkord. 6/9 6eren med tilføjet 9er ses ofte som slutakkord - en dejlig fed klang både lagt tæt eller spredt. Læg mærke til voicingen af 6/9-akkorden: i kvarter fra tertsen. Generelt Du kan altid udvide dit musikalske ‘ordforråd’ ved at benytte de ovennævnte akkorder - de kan kombineres på kryds og tværs. Du skal dog altid sikre dig at det kan lade sig gøre i forhold til melodien - der er f.eks. ikke meget sjov i at lave en sus-akkord hvis melodien ligger på tertsen, en b9er hvis melodien ligger på 9eren, osv osv. Altså - tænk dig om og lad være med at sovse alting ind i udvidelser bare for sjovs skyld - der skal være en idé og en melodisk linie i din sats. __________________________________________________________________________________ 2. Reharmonisering Ved reharmonisering indfører du ekstra akkorder eller du ændrer de eksisterende, oftest som tritonuserstatninger eller ved dominantiseringer (= erstat molakkord med dur7). EKSTRA AKKORDER Man kan ofte indføje akkorder til de eksisterende akkordforbindelser eks. a) Udvid en V - I forbindelse til en II - V - I forbindelse: | G^7 | C^maj7 || è | Dm^7 G^7 | C^maj7 || eks. b) Udvid en V - I forbindelse til en Vsus4 - V - I forbindelse: | G^7 | C^maj7 || è | G^7sus4 G^7 | C^maj7 || eks. c) Udvid / tilføj et længere stykke med samme akkord (fra trin I til trin I) |  C^6 | C^6 || kan udvides med en vamp til I - VI - II - V: è | C^6 Am^7 | Dm^7 G^7 || denne fortsætter så med en C-akkord bagefter. eks. d) En anden standard-vamp er denne, hvor VI-trinsakkorden er dominantiseret |   C^6 | C^6 || kan udvides med en vamp til: è | C^6 C#^dim7 | Dm^7 G^7 || eks. e) Et længere stykke med samme akkord træder gerne vande over I - IV før den fortsætter med en II - V forbindelse der peger hen mod den næste akkord: | C^6 | C^6 || F^6 | bliver således til: è | C^6 F^6 | C^6 / Gm^7 C^7 || F^6 | Bevægelse fra I til II eks. f) Tilføj enten en dominant eller en II-V-forbindelse: | C^6 || Dm^7 | è | C^6 A^7 || Dm^7 | Eller: | C^6 / Em^7 A^7 || Dm^7 | eks. g) Tilføj III - bIII forbindelse: | C^6 | Dm^7 G^7 | è | C^6 / Em^7 Ebm^7 | Dm^7 G^7 | Denne forbindelse er jo i virkeligheden en ændret II-V forbindelse, men den fungerer kun når den ender i en mol7 akkord Disse teknikker kan så kombineres: eks. h) Skal man f.eks. fra I trin tilbage til I trin ved næste A-stykke kan man udvide | I | II  -  V  | I | forbindelsen til: | I   -  III - bIII  | II - V | I | i akkorder: | C^6 | Dm^7 G^7 | C^6 |     - bliver til:  | C^6  /  Em^7 Ebm^7  |  Dm^7  G^7 | C^6 | eks. i) Eller skal man fra I-trin til IV-trin i B-stykket kan det f.eks. se sådan ud: | C^6 | C^7 || F^6 è | C^6 / Am^7 Abm^7 | Gm^7 C^7 || F^6 Hertil kommer naturligvis tritonus-substitutioner der kan indsættes i stedet for alle led i kvintrelaterede akkordforbindelser (venstre om i kvintcirkel) - på nær i III - bIII - II forbindelsen.