home
site search by freefind advanced
 
  print

Jazzharmonik

 

Denne side behandler to mŒder at arbejde med harmonikken i en jazzsammenh¾ng.

F¿rst gennemgŒes de almindeligste muligheder for at udvide de eksisterende akkorder.

Dern¾st gennemgŒes forskellige forslag til reharmonisering af de givne akkorder.


1. Udvidet harmonik

Man kan udvide alle de benyttede firklange i jazzmusik ved at tilf¿je toner der befinder sig h¿jere oppe i klangene. Ved en firestemmig uds¾ttelse erstatter disse toner sŒ akkordens lavereliggende toner - oftest grundtonen eller kvinten.

 

9

Den almindeligste udvidelse er 9eren, der erstatter grundtonen i akkorden.

9eren kan tilf¿jes alle typer akkorder:

Cmaj7 bliver til Cmaj9, C6 bliver til C6/9, Dm7 bliver til Dm9 og G7 bliver til G9.


Foruden at give en ÔfedereÕ klang kan den tilf¿jede 9er v¾re med til at give en bedre stemmef¿ring.

 

1

 

Dominantakkorden Ð V-trinsakkorden Ð kan have en r¾kke udvidelser foruden 9eren: b9, 13, #5 og b5:

 

b9   

Den s¾nkede 9er anvendes udelukkende pŒ V-trinsakkorder Ð altsŒ som en udvidelse pŒ dominantseptimakkorden.

Herved fŒr II - V - I forbindelse en kromatisk bev¾gelse fra II-trins kvint til V-trins b9 til I-trins kvint, som man kan se i eksemplet, hvor den kromatiske linie ligger i akkorderne toptoner.

Der er givet to forskellige voicinger, bŒde med og uden 9ere pŒ de omliggende akkorder.

 

2

 

13  

TrettenÕeren - eller 6eren- er en ret almindelig udvidelse pŒ V-trins septimakkorden. Ofte i forbindelse med 9ere pŒ de omkringliggende akkorder: Dm9 - G13 - Cmaj9. L¾g m¾rke til at fra II-trin til V-trin bev¾ger du kun Žn tone - nemlig II-trins 7eren der bliver til V-trins terts - resten bliver simpelthen liggende.

Der er her givet to forskellige voicinger i henholdsvis C-dur og F-dur, da tonearten har betydning for den mest hensigtsm¾ssige voicing.

Akkordens 13er lyder ofte godt med 13eren i toppen af akkorden, som i eks. 2.


3


13er-akkorden fungerer ogsΠfint i spredt beliggenhed. Her er to udgaver af spredt voicing af eks. 1:

#5/b13

Den s¾nkede 13er Ð oftest set som den h¾vede kvint (#5) Ð bruges ogsŒ udelukkende pŒ V-trinsakkorden. Den anvendes oftest i forbindelse med almindelige 9ere pŒ de omkringliggende akkorder, for sŒ kommer der en dejlig kromatisk stemmef¿ring som det ses i eksemplet nedenfor i tenorens linje: e-eb-d.                         

OgsŒ almindeligt er at kombinere den med b9 pŒ V-trins akkorden for sŒ opnŒr man endnu mere kromatik i forbindelsen - endnu flere ledetoner til at fŒ akkorderne til at h¾nge bedre sammen: Dm9 - G7b9/b13 - Cmaj9.

3

b5

Den s¾nkede kvint anvendes bŒde som en udvidelse pŒ V-akkorden og er samtidig almindelig pŒ II-trins akkorden i mol.

PŒ en dominantakkord ses den i f¿rste eksempel som den ofte benyttede tritonuserstattede dominant - her mellem I- og IV-akkorden; dvs det er det dominantiserede I-trin der leder til IV-trin.

I det andet eksempel ses b5 anvendt i en almindelig II-V-I-kadence, og b5-eren kan her lige sΠvel anskues som en #11:


3

PŒ II-trinsakkorden forbindes b5-udvidelsen oftest med en b9 pŒ den efterf¿lgende V-trins akkord - det er nemlig den samme tone, der sŒ bliver liggende. Denne ÔmolÕ-kadence kan dog godt bŒde f¿res videre til dur som til mol:  Dm7b5 - G7b9 - Cmaj7       eller    Dm7b5 - G7b9 Ð Cm7:


b5

 

m11/11

11 er almindelig som udvidelse pŒ mol7-akkorder:  Fm11, Dm11 osv. Den indbefatter ikke n¿dvendigvis 9eren, men opfattes ofte blot som denne 5-klang: 1-b3-5-7-11.


Hvis 11-akkorden voices uden terts, men med 9er, fŒr man en 7sus9-akkord:  1-5-7-9-11.

Denne akkord becifres blot som en 11-akkord.

 
11

 

6/9

6eren med tilf¿jet 9er ses ofte som slutakkord - en dejlig fed klang bŒde lagt t¾t eller spredt.

L¾g m¾rke til voicingen af 6/9-akkorden: i kvarter fra tertsen.


6-9

 

Generelt

Du kan altid udvide dit musikalske ÔordforrŒdÕ ved at benytte de ovenn¾vnte akkorder - de kan kombineres pŒ kryds og tv¾rs.

Du skal dog altid sikre dig at det kan lade sig g¿re i forhold til melodien - der er f.eks. ikke meget sjov i at lave en sus-akkord hvis melodien ligger pŒ tertsen, en b9er hvis melodien ligger pŒ 9eren, osv osv.

AltsŒ - t¾nk dig om og lad v¾re med at sovse alting ind i udvidelser bare for sjovs skyld - der skal v¾re en idŽ og en melodisk linie i din sats.

__________________________________________________________________________________
 

2. Reharmonisering

 

Ved reharmonisering indf¿rer du ekstra akkorder eller du ¾ndrer de eksisterende, oftest som tritonuserstatninger eller ved dominantiseringer (= erstat molakkord med dur7).

 

EKSTRA AKKORDER

Man kan ofte indf¿je akkorder til de eksisterende akkordforbindelser

 

eks. a) Udvid en V - I forbindelse til en II - V - I forbindelse:

  |    G7        |   Cmaj7   ||                         

         |  Dm7  G7  |    Cmaj7  || 


eks. b) Udvid en V - I forbindelse til en Vsus4 - V - I forbindelse:

  |      G7       |    Cmaj7   ||                         

         |  G7sus4  G7  |    Cmaj7  || 

 

eks. c) Udvid / tilf¿j et l¾ngere stykke med samme akkord (fra trin I til trin I)

 |  C6          |     C6     ||     kan udvides med en vamp til I - VI - II - V:

         |  C6  Am7  | Dm7 G7  ||       denne forts¾tter sŒ med en C-akkord bagefter.


eks. d) En anden standard-vamp er denne, hvor VI-trinsakkorden er dominantiseret

 |   C6          |     C6     ||     kan udvides med en vamp til:

       |  C6  C#dim7  | Dm7 G7  ||   

 

eks. e) Et l¾ngere stykke med samme akkord tr¾der gerne vande over I - IV               

f¿r den forts¾tter med en II - V forbindelse der peger hen mod den n¾ste akkord:

 | C6          |    C6                ||   F6     |         bliver sŒledes til:

       |  C6   F6   |  C6  /  Gm7  C7  ||   F6     |

 

Bev¾gelse fra I til II

 

eks. f) Tilf¿j enten en dominant eller en II-V-forbindelse:

 | C6          ||   Dm7   |

        | C6   A7   ||   Dm7   |        Eller:   | C6 / Em7 A7 || Dm7 |

 

eks. g) Tilf¿j III - bIII forbindelse:

 |   C6                      |   Dm7  G7   |          

        | C6  /   Em7  Ebm7  |   Dm7  G7   |

Denne forbindelse er jo i virkeligheden en ¾ndret II-V forbindelse, men den fungerer kun nŒr den ender i en mol7 akkord

 

Disse teknikker kan sΠkombineres:

 

           eks. h) Skal man f.eks. fra I trin tilbage til I trin ved n¾ste A-stykke kan man udvide

                     | I   | II  -  V  | I | forbindelsen til: | I   -  III - bIII  |  II  -  V   |  I | i akkorder:

 | C6 | Dm7 G7 | C6 |     - bliver til:  | C6  /  Em7 Ebm7  |  Dm7  G7  | C6 |

 

           eks. i) Eller skal man fra I-trin til IV-trin i B-stykket kan det f.eks. se sŒdan ud:

 | C6                    |       C7      ||     F6                           

        | C6 / Am7 Abm7  | Gm7  C7   ||     F6

 

Hertil kommer naturligvis tritonus-substitutioner der kan inds¾ttes i stedet for alle led i kvintrelaterede akkordforbindelser (venstre om i kvintcirkel) - pŒ n¾r i III - bIII - II forbindelsen.