INDHOLD:

1. TAKTARTER

2. NODELÆNGDER og PAUSER

3. BINDEBUER og PUNKTERING

4.OFF-BEATS

5. TRIOLER

6. OPTAKT

7. SEKSTENDEDELE

  home
site search by freefind advanced
 
MUSIKANALYSE  

 

Musikhistorien – i stikord

 

MIDDELALDER

 > 1400

 

Gregoriansk sang (énstemmig), Troubadourer (adelig underholdning), tidlig dansemusik med trommer, fløjter, skalmeje, lut, bærbart orgel, fidel m.m. Folkelige kædedanse og underholdning til hoffet.

Tidlig flerstemmighed: parallelsang i kvarter, kvinter & oktaver.

 

RENÆSSANCE

1400 – 1600

 

Polyfoni: flere ligeberettigede stemmer. Lineær musikopfattelse; ingen indsnit i musikkens strømmen. Imitation i streng form = kanon.

Verdslig musik: Madrigal og Chanson, med tonemaleri, fugleefterligning og lignende.   (Josquin dez Prez)

Kirkelig: Motet - i gammel form med flere samtidige tekster - samt den liturgiske messe. (Giovanni Pierlugi da Palestrina)

 

BAROK

1600 –1750

 

Instrumentalmusik og orkestermusik. Eksperimenteren med nye instrumenter og forbedringer af de eksisterende - som f.ex. violinen og kirkeorglet. Dur- og mol-harmonik. Funktionsharmonik. Terrassedynamik – enten p eller f. Monotematik -  kun ét tema pr. sats. Både homofoni (: melodi med akkompagnement) som f.eks. i Vivaldis koncerter og polyfoni som i J.S.Bachs fuga’er. Operaen udvikles.

Andre komponister: Georg Friedrich Händel.

 

KLASSIK

1750 –1820

 

Symfoniorkesteret (strygere, blœsere og slagtøj). Klaveret udvikles (fra cembalo og harpsichord) – klaverkoncert. Spœndingsdynamik: opspœndingafspœnding (crescendo – decrescendo). Flere temaer pr. sats: Hovedtema & Sidetema. Sonatesatsform med kontrast, spœnding og dramatik. Komponisten: fra ansat musiktjener til selvstœndig kunstner. Publikum - musik som vare.   

(Joseph Haydn, Wolfgang Amadeus Mozart, Ludvig van Beethoven)

 

ROMANTIK

1820 –1900

 

Musik for følelserne. Musikken som stemningsbœrer. Stor vœgt på klang –> orkesteret vokser, både i antal og med nye instrumenter: basun, tuba, saxofon. Harmonikken udvides og benyttes mindre som strukturelt element, mere som stemningsformidler. Kromatik.

Jeg'et i centrum. Den ensomme kunstner der udgyder sit indre. Musik skrevet som illustration af digte eller dramaer. Nationalfølelse.

(Johannes Brahms, Pjotr Ilitj Tjajkovskij, Robert Schumann, Hector Berlioz, Gustav Mahler, Richard Wagner)

 

IMPRESSIONISME

1880 / 1890

 

Indtryk, stemningsformidling af udefra kommende indtryk. Parallel til Monets (m.fl.) 'prik'–malerier. En reaktion mod senromantikkens svulmende følelsesudladninger. Musikken skulle antyde, ikke understrege; den skulle være som et forløb af farvenuancer, som en fornemmelse af lysets skiften og vinden og vejrets foranderlighed. Klanglig forfinet og ikke-dramatisk musik. (Claude Debussy)

 

EKSPRESSIONISME

1910

 

Udtryk. Reaktion imod den sensuelle romantiske programmusik og Debussys 'farvepalet'–effekter (: Impressionismen). 'Abstrakt' musik (som Picasso og Braque's kubisme i malerkunsten) med brudt linieføring, dissonantiske akkorder og 'forvredne' melodier. Atonalitet. (Arnold Schönberg, Alban Berg)

 

MODERNISME

 

Tolvtonemusik

1922

Musik opbygget udfra en rœkke bestående af alle de tolv forskellige toner. Rœkken kan så anvendes på forskellig måde: som tema, som akkorder eller brudt helt op på forskellige stemmer. (Arnold Schönberg, Alban Berg)

 

Tilfældighedsmusik / Minimalisme

1950

Musik sammensat af små gentagne 'bidder' af musik, der hver gentages et tilfældigt antal gange. F.eks. indtil et vækkeur ringer, til musikeren bliver træt eller indtil nogle sommerfugle har fundet ud ad de åbentstående vinduer. Elektronmusik.

(John Cage, Steve Reich)

 

 

_____________________________________________________________________________