Opgaver til modernisme før 1945

 

Generelle spørgsmål:

 

1.   Hvilke musikalske parametre er interessante og hvorfor? Klang, rytme, form? Er de nyskabende eller er det netop karakteristisk at de ikke er det?

 

2.   Tonemateriale – er der tale om velkendte skalaer? Hvis ikke: er der tale om radikal nyskabelse eller er der hentet inspiration i andre kulturers musik?

 

3.   Tonalitet: er der tale om en harmonisk struktur eller er den sløret, måske ligefrem opløst? Hvis den er opløst: er den erstattet af noget andet?

 

4.   Temaudvikling – hvordan? Eller hvordan ikke?

 

5.   Æstetik – er der et æstetisk ideal man enten søger, eller søger at tage afstand fra?

_________________________________________________________

 

Specielle spørgsmål til de enkelte værker:

 

1.  Erik Satie: Embryons Desséchés (1913) · node

 

a) hvad er tonearten i første del af Embryons Desséchés? Hvor starter satsen toneartsmæssigt, hvor slutter den? Er der nogle funktionstonale træk, f.eks. ledetoner?

b) Analyser akkorderne i anden del af Embryons indtil akkorden på teksten ”En père de famille prend la parole”

Aflæs først alle akkorderne og noter dem med becifringstegn.

(Note: en akkord uden terts noteres f.eks. C5 – tonerne c-g)

c) Dernæst skal I sige noget klogt om sammenhængen mellem dem: er der nogle træk af funktionsharmonik? Er der træk der peger væk fra dur/mol-tonalitet? Hvilke?

Hvad er tonearten – hvis der er én?

 

2.  Igor Stravinskij: Le Sacre du Printemps: Danse Sacrale (1913) · node

 

a)  I Sacre hørte vi den kraftigt rytmisk betonede Sacrificial Dance / Danse Sacrale. I starten (ciffer 142-143)  benyttes (overvejende) kun én akkord, men hvad er det for en? Prøv at beskrive den både bitonalt og ’normalt’ som én akkord. Hvordan er effekten af denne akkord?

Note: Hornene er Cor in Fa, altså Corni (= horn) i F. Dvs de klinger en kvint under den noterede tone. Sib er i Bb (klinger en stor sekund under), Mib er i Eb (klinger stor sekst under/lille terts over), Re er i D (klinger en stor sekund over), Do er i C.

 

3.  Arnold Schönberg: 5 klaverstykker op 23, #5, Walzer (1923) · node

 

a)  Start med at skrive rækken op, men nummerér den fortløbende fra 1-12. Sådan plejer man at gøre. Det har jeg gjort her:

 

 

b)  Nu kan man lettere se systemer når man skal finde samtlige rækkeforekomster. Se på første side – og måske lige lidt ind på side 2.

c)   Kan I finde noget system i anvendelsen af rækken?

d)  Hvis man skulle lave et indsnit i satsen her på første side, hvor skulle det være? Argumentér.

 

4. Kurt Weill: Dreigroschenoper; Seeräuber Jenny (1928) · node

 

a)  Sæt Seeräuber Jennys vise ind i den ramme som selve operaen udgør. Denne rammehistorie skal med, for en sang i en opera står ikke alene:

Hvem synger denne sang? Hvor i operaen foregår den? Er der nogen mening eller sammenhæng mellem visens indhold og operaens? Er der en pointe her?

b)  Musikalsk analyse af Seeräuber Jennys vise.

Brug noden og lav først en forminddeling af sangen og se på de enkelte led. Hvordan adskiller de sig fra hinanden med hensyn til tekst, melodik og harmonik.

PS der er hjælp at hente i Jens Brincker (Det Moderne og Det Ny, Systime 2002) mht melodik og tekstindhold, men ikke det harmoniske.

PPS Klarinetter og horn (tromba) er stemt i Bb – de klinger en hel tone under det noterede.

c)   Hvordan vil I karakterisere hans brug af harmonik? Er den tonal eller atonal? Eller skifter det i de forskellige formled og er der måske en pointe her?

5. Bela Bartók: Herzug Blaubart (1911-18) · node

 

Af praktiske grunde har vi valgt de eksempler som Jens Brincker medtaget i sin bog. Et par spørgsmål til eksemplerne:

a)   Eksempel 3.1 (side 47) skulle vise noget om dissonans. Et blodmotiv hvor ”to toner i tættest mulig afstand giver en karakteristisk dissonans”. Hvad mener han og hvor finder vi den?  Kommenter også de melodiske spring i dette eksempel.

b)   Eksempel 3.2 (side 48) skulle vise en ”moltreklang med stor septim” en molmaj7 (som Bartok forbandt med sin eks-kæreste. Kig på noden: hvor finder vi molmaj7’en og hvad er det for en? I hvilken toneart (ca) synger Judit samtidig? – kommenter.

c)   Eksempel 3.3 (side 49) – operaens psykologiske og dramatiske højdepunkt som kulminerer på den langt-holdte C-dur akkord. Fem takter før vi når den, spiller orkesteret en melodisk linie der er harmoniseret. 1. Hvilken skala spiller de over? (ps melodien spilles i oktaver af yderstemmerne) 2. Hvilke akkorder er melodien harmoniseret med og hvad er princippet i harmoniseringen? 3. Hvad kaldes sådan en satstype?

d)   Se på det melodiske materiale som Blåskæg og Judit synger over. Blåskæg synger over en pentaton skala – hvilken? Jens Brincker påstår at Judit også synger over en pentaton skala, men hvor mange toner er der? Men han har nu ret alligevel – hvilken pentaton skala synger hun over?

e)   Til sidst spiller orkesteret den samme melodiske linie igen, men denne gang med hvilke akkorder og efter hvilket princip?      

_____________________________________________________________________________