INDHOLD:

1. TAKTARTER

2. NODEL®NGDER og PAUSER

3. BINDEBUER og PUNKTERING

4.OFF-BEATS

5. TRIOLER

6. OPTAKT

7. SEKSTENDEDELE

  home
site search by freefind advanced
MUSIKANALYSE  

 

Musik og videnskabsteori

 

Musik er et humanistisk fag, hvilket betyder at det besk¾ftiger sig med et menneskeskabt produkt, nemlig struktureret lyd; altsŒ et humanistisk, betydningsb¾rende udtryk.

 

GenstandsomrŒde

Musikfagets genstandsomrŒde er prim¾rt det klingende produkt, musikken selv og sekund¾rt musikkens ydre omst¾ndigheder - de samfundsm¾ssige og sociale omst¾ndigheder.

 

Der indgŒr flere forskellige akt¿rer i skabelsen af musikken:

  • en autor: en skaber, en komponist, der udformer melodier, arrangementer, v¾rker.
  • en interpret: en fortolker; en eller flere musikere der realiserer autorens ideer.
  • en modtager: publikum til koncert, til dans, til fest der benytter musikken.

 

Autoren, komponisten, kan formidle sit v¾rk via noder, som i den klassiske tradition, eller mundtligt, som indenfor megen popul¾rmusik, som i jazz-, rock- og popmusik. Her vil der ofte kun - eller ogsŒ - v¾re en mundtlig formidling af idŽer i studiet eller ¿velokalet, og nodematerialet vil kun udg¿re en del af produktet. Folkemusik kan v¾re udelukkende mundtligt formidlet eller ogsŒ nedf¾ldet pŒ noder.

 

Og hvad betyder det for den videnskabelige omgang med produktet, den klingende musik?

Det betyder at der er forskellige usikkerhedsfaktorer i hvad det er vi analyserer pŒ:

 

  • Med gammel musik kan vi via noderne se hvordan musikken er skabt og t¾nkt, men vi kan faktisk ikke h¿re den, som den er blevet til klingende produkt pŒ den tid: Instrumenterne er blevet anderledes (moderniseret med en anden, og oftest kraftigere klang), opf¿relsespraksis har ¾ndret sig (orkesterst¿rrelsen er gŒet op, brug af forsiringer og triller der har v¾ret indforstŒet praksis er ikke noteret og bruges derfor sj¾ldnere), tempi og stemning (kammertonen t.eks.) har ¾ndret sig etc., sŒ den musik vi kan h¿re i dag er moderne menneskers fortolkninger af nodematerialet.

  • Med nyere musik Ð jazz, rock & folkemusik Ð er den musik vi h¿rer som oftest skabt af komponist og fortolkere samtidigt Ð i studiet eller live. Musikken er det klingende produkt og eventuelle noder kan kun vise en del af dette Ð de kan enten v¾re forstudier eller udkast eller blot melodi + becifringer Ð mens det endelige resultat er et produkt af de involverede musikeres fortolkninger af dette materiale. Det drejer sig f.eks. om soli, basgange, voicings, rytmisk fornemmelse m.v. som udspringer af musikernes baggrund og traditionerne indenfor den bestemte stil. Sidenhen kan f.eks. soli eller grooves v¾re nedskrevet for at lette detailstudier af musikken.

 

Fagets metoder


    a) Musikinternt benytter vi auditiv analyse til at unders¿ge:

  • instrumenter & instrumentation & sound
  • rytmik & groove
  • form & arrangement
  • musikalsk udtryk (vokalt / instrumentalt) & musikalsk effekt

- og vi benytter nodebaseret analyse til at unders¿ge:

  • harmonik & tonalitet
  • melodik & tonalt materiale & tematik
  • rytmik & groove Ð instrumentation
  • form & arrangement

 

b) Musikeksternt kigger vi pŒ samtidige kilder etc. for at se pŒ v¾rket  i et samfundsm¾ssigt og historisk lys: Hvordan var de samfundsm¾ssige forhold for musikere og musikud¿vere, hvordan var samfundets magtforhold, hvad var musikkens rolle og funktion i dens tid, hvordan blev musikken modtaget etc.

 

Musikfaget anvender sŒledes en positivistisk metode til at afd¾kke hvordan:

  • Hvilke skalaer, hvilke formtyper, hvilken instrumentation etc., hvilket kan vise nogle karakteristiske stiltr¾k og sŒledes placere v¾rket i en stilhistorisk udvikling, altsŒ en musikintern udvikling: hvilken type musik kom f¿r, hvilken efter, hvorledes forholder dette v¾rk sig til samtidige og forudgŒende v¾rker etc.
  • Hvordan var/er de ¿konomiske og sociale forhold omkring musikken

 

Musikfaget anvender ogsŒ en hermenutisk, fortolkende metode til at afd¾kke hvorfor:

  • Hvilket udtryk har musikken (hvilket mŒ basere sig pŒ en personlig fortolkning og opfattelse) Ð dette er ogsŒ en del af en stilhistorisk placering
  • Hvorfor har musikken dette udtryk pŒ dette tidspunkt (overvejelser over samfundsm¾ssige og/eller personlige indvirkninger)
  • Hvilken effekt har musikken i den sociale funktion den udfylder (overvejelser over musikkens samfundsm¾ssige rolle)

 

Musikfaget og hovedomrŒderne

Musikfaget er nutildags (dvs. de sidste ca 500 Œr) placeret som et humanistisk fag, der besk¾ftiger sig med analyse og fortolkning af et menneskeligt, kunstnerisk udtryk Ð altsŒ pŒ linie med kunstanalyse og litter¾r analyse - men igennem n¾sten totusinde Œr var det i h¿jere grad forbundet med aritmetik, geometri og astronomi, altsŒ en del af de matematiske og naturvidenskabelige discipliner, med v¾gt pŒ bl.a. talforhold i intervaller for at bestemme f.eks. konsonerende og dissonerende intervaller m.v.

 

_____________________________________________________________________________

Se mere detaljeret om analysemetoder i musik her:  

Analysemetoder i musik v/ Gert Uttenthal Jensen