Musik og videnskabsteori

 

Musik er et humanistisk fag, hvilket betyder at det beskæftiger sig med et menneskeskabt produkt, nemlig struktureret lyd; altså et humanistisk, betydningsbærende udtryk.

 

Genstandsområde

Musikfagets genstandsområde er primært det klingende produkt, musikken selv og sekundært musikkens ydre omstændigheder - de samfundsmæssige og sociale omstændigheder.

 

Der indgår flere forskellige aktører i skabelsen af musikken:

• en autor: en skaber, en komponist, der udformer melodier, arrangementer, værker.
• en interpret: en fortolker; en eller flere musikere, der realiserer autorens ideer.
• en modtager: publikum til koncert, til dans, til fest, der benytter musikken.

 

Autoren, komponisten, kan formidle sit værk via noder, som i den klassiske tradition, eller mundtligt, som indenfor megen populærmusik, som i jazz-, rock- og popmusik. Her vil der ofte kun - eller også - være en mundtlig formidling af idéer i studiet eller øvelokalet, og nodematerialet vil kun udgøre en del af produktet. Folkemusik kan være udelukkende mundtligt formidlet eller også nedfældet på noder.

 

Og hvad betyder det for den videnskabelige omgang med produktet, den klingende musik?

Det betyder at der er forskellige usikkerhedsfaktorer i hvad det er vi analyserer på:

 

• Med gammel musik kan vi via noderne se hvordan musikken er skabt og tænkt, men vi kan faktisk ikke høre den, som den er blevet til klingende produkt på den tid: Instrumenterne er blevet anderledes (moderniseret med en anden, og oftest kraftigere klang), opførelsespraksis har ændret sig (orkesterstørrelsen er gået op, brug af forsiringer og triller der har været indforstået praksis er ikke noteret og bruges derfor sjældnere), tempi og stemning (kammertonen t.eks.) har ændret sig etc., så den musik vi kan høre i dag er moderne menneskers fortolkninger af nodematerialet.
  

• Med nyere musik – jazz, rock & folkemusik – er den musik vi hører som oftest skabt af komponist og fortolkere samtidigt – i studiet eller live. Musikken er det klingende produkt og eventuelle noder kan kun vise en del af dette – de kan enten være forstudier eller udkast eller blot melodi + becifringer – mens det endelige resultat er et produkt af de involverede musikeres fortolkninger af dette materiale. Det drejer sig f.eks. om soli, basgange, voicings, rytmisk fornemmelse m.v. som udspringer af musikernes baggrund og traditionerne indenfor den bestemte stil. Sidenhen kan f.eks. soli eller grooves være nedskrevet for at lette detailstudier af musikken.

 

Fagets metoder

    a) Musikinternt benytter vi auditiv analyse til at undersøge:

• instrumenter & instrumentation & sound
• rytmik & groove
  
• form & arrangement
• musikalsk udtryk (vokalt / instrumentalt) & musikalsk effekt
  

- og vi benytter nodebaseret analyse til at undersøge:

• harmonik & tonalitet
• melodik & tonalt materiale & tematik
• rytmik & groove – instrumentation
  
• form & arrangement

 

b) Musikeksternt kigger vi på samtidige kilder etc. for at se på værket  i et samfundsmæssigt og historisk lys: Hvordan var de samfundsmæssige forhold for musikere og musikudøvere, hvordan var samfundets magtforhold, hvad var musikkens rolle og funktion i dens tid, hvordan blev musikken modtaget etc.

 

Musikfaget anvender således en positivistisk metode til at afdække hvordan:

• Hvilke skalaer, hvilke formtyper, hvilken instrumentation etc., hvilket kan vise nogle karakteristiske stiltræk og således placere værket i en stilhistorisk udvikling, altså en musikintern udvikling: hvilken type musik kom før, hvilken efter, hvorledes forholder dette værk sig til samtidige og forudgående værker etc.
• Hvordan var/er de økonomiske og sociale forhold omkring musikken - statistiske og historiske facts m.v.

 

Musikfaget anvender også en hermenutisk, fortolkende metode til at afdække hvorfor:

• Hvilket udtryk har musikken (hvilket nødvendigvis må basere sig på en personlig fortolkning og opfattelse) – dette er også en del af en stilhistorisk placering
• Hvorfor har musikken dette udtryk på dette tidspunkt (overvejelser over samfundsmæssige og/eller personlige indvirkninger; musikkens samspil med sin tid)
• Hvilken effekt har musikken i den sociale funktion den udfylder (overvejelser over musikkens samfundsmæssige rolle; ligeledes musikkens samspil med sin tid)

 

Musikfaget og hovedområderne

Musikfaget er nutildags (dvs. de sidste ca 500 år) placeret som et humanistisk fag, der beskæftiger sig med analyse og fortolkning af et menneskeligt, kunstnerisk udtryk – altså på linie med kunstanalyse og litterær analyse - men igennem næsten totusinde år var det i højere grad forbundet med aritmetik, geometri og astronomi, altså en del af de matematiske og naturvidenskabelige discipliner, med vægt på bl.a. talforhold i intervaller for at bestemme f.eks. konsonerende og dissonerende intervaller m.v.

 

_____________________________________________________________________________