INDHOLD:

1. TAKTARTER

2. NODEL®NGDER og PAUSER

3. BINDEBUER og PUNKTERING

4.OFF-BEATS

5. TRIOLER

6. OPTAKT

7. SEKSTENDEDELE

  home
site search by freefind advanced
MUSIKANALYSE  

 

Barok

 

Barokken, fra ca. 1600 til 1750, betegner den stilperiode der efterf¿lger Ren¾ssancen.

 

I barokken blev dur-mol-tonaliteten, og efterhŒnden ogsŒ den temperede stemning, lagt fast. Flere instrumenttyper udvikledes og eksisterende typer forbedredes og forfinedes, som orglet og violinen. De fleste satstyper var monotematiske, dvs. med kun Žt tema pr sats. BŒde homofone og polyfone (som fugaen) satsteknikker var almindelige.

 

Instrumentalmusikken bestod af orkestermusik, hovedsagelig bestŒende af strygere, med forskellige slags koncertformer, bŒde tuttikoncerter og solokoncerter (violinkoncert, trompetkoncert, oboekoncert osv) og suiter, dvs samlinger af dansesatser. Hertil naturligvis v¾rker for et enkelt instrument, som orgel, violin, cello, harpsichord m.v. samt v¾rker for mindre bes¾tninger. Indenfor orgelmusikken er is¾r Pr¾ludium & Fuga, eller Toccata & Fuga de kendteste v¾rktyper.

 

Vokalmusikken bestod af opera, oratorier, kantater, arier m.v.

 

De kendteste komponister fra barokken t¾ller Antonio Vivaldi (1678-1741), J.S.Bach (1685-1750) og G.F.HŠndel (1685-1759).

_____________________________________________________________________________

Generelt  > Jakob Jensens side om barok

              Formtyper i klassisk musik

Koncert og Rondoform    

              Stikord til barok og rondo-form

              J.S.Bach, Violinkoncert i E-dur, 3.sats: arbejdssp¿rgsmŒl á tema á node

              Vivaldi: Oboekoncert i D-mol, opus 8, no 9, 1.sats: opgaver + facit á node

Pr¾ludium og fuga

              Pr¾ludium & fuga - overblik

              J.S.Bach, Invention nr 1 i C-dur: opgaver á node

              J.S.Bach, Fuga i C-dur - mulige temapr¾sentationer

              > Link til levende analyser af Bach-fugaer (kr¾ver Flash)

Variationssats

              Variationsformer i barok & klassik - en oversigt

              G.F.HŠndel, Passacaglia i G-mol: link til node á analyse

              > Link til indspilninger pŒ websiden Piano Society